“Der er mange bolde i luften, og det er et kraftigt politisk signal om, at kræftområdet bliver taget alvorligt. Det, håber jeg, gør, at flere har lyst til at arbejde i det offentlige sundhedsvæsen, som i sidste ende kan give mere arbejdsglæde,” siger Michael Borre. Foto: Jesper Balleby
Formand for lægers kræftsamarbejde: Hver gang, der er blevet indført en ny kræftplan, er der sket et ryk i behandlingerne
Kræftområdet får med regeringens nye sundhedspakke et løft på en milliard kroner, der skal gå til et generelt løft på sygdomsområdet samt en helt ny kræftpakke. Det er glædeligt og længe ventet, men tiden må vise, om det er nok, siger Michael Borre, der er formand for Dansk Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).
Kræftområdet får i alt 400 mio. kroner i år og næste år til genopretning af området. Derudover afsættes der 600 mio. kroner til en Kræftpakke V, der bliver den hidtil største.
Det kom frem på et pressemøde på Rigshospitalet tirsdag, hvor regeringen fremlagde en ny sundhedspakke.
Det glæder DMCG´s formand Michael Borre, at der fremover kommer et større politisk fokus på kræftområdet.
“Med de mange flere patienter, vi har fået i sundhedsvæsenet og særligt på kræftområdet, har vi stået overfor en svær opgave, hvor vi har skullet skubbe en vogn, der ikke kunne køre, op ad bakke,” siger han.
“Det er derfor glædeligt, at der nu kommer politisk fokus på de nuværende udfordringer, og at der bliver sat penge af til at løfte området, men tiden må vise, hvor meget det egentlig hjælper.”
Det økonomiske løft på kræftområdet er en del af en ny sundhedspakke, hvor sundhedsvæsenet får et økonomisk tilskud på i alt fem milliarder kroner om året, der indfases frem mod 2030, udover de midler der er afsat til psykiatri og lønløft. Planen blev præsenteret af statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) samt sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Kan lokke flere medarbejdere til
Et af de slående problemer i sundhedsvæsenet har været udfordringer med rekruttering og fastholdelsen af medarbejdere, hvor mangel på særligt sygeplejersker – men også læger – har udfordret overholdelse af blandt andet ventetiderne.
Michael Borre håber, at et økonomisk løft af kræftområdet med akutplanen kan afhjælpe rekrutteringsproblemerne blandt andet ved at mindske arbejdsbyrden og forbedre arbejdsforholdene.
“Penge er ikke altid lig med en høj standard, men et økonomisk løft på kræftområdet kan altid gøre noget godt. Man kan forestille sig, at det kunne gå til ekstra arbejde, så ventetiderne bliver bragt ned, og forhåbentligt kan det lokke flere medarbejdere tilbage til det offentlige,” siger han.
Der er dog også behov for langsigtede planer, understreger Michael Borre, og forklarer, at der eksempelvis i hans eget speciale – urologien – på sigt vil være lægemangel, da omkring 50 procent af urologerne i Region Hovedstaden er over 60 år.
Regeringen har de seneste år søsat flere tiltag som en lønstrukturkomité, en sundhedsstrukturkommission, en genopretningsplan af kræftområdet og flere task forces, der skal til bunds i problemerne i det danske sundhedsvæsen.
“Der er mange bolde i luften, og det er et kraftigt politisk signal om, at kræftområdet bliver taget alvorligt. Det, håber jeg, gør, at flere har lyst til at arbejde i det offentlige sundhedsvæsen, som i sidste ende kan give mere arbejdsglæde,” siger Michael Borre.
Ny kræftplan har været længe ventet
En anden ting, Michael Borre ser frem til, er den nye kræftplan – Kræftplan V, som regeringen har afsat 600 millioner kroner til. Ifølge den onkologiske formand har en ny kræftplan været længe ventet, særligt fordi sundhedsvæsenet de seneste år har og fremover skal behandle flere og flere kræftpatienter.
“Hver gang, der er blevet indført en ny kræftplan, er der sket et godt ryk i behandlingerne og på kræftområdet generelt. Derfor er det rigtig spændende og glædeligt, at en ny kræftplan bliver prioriteret fra politisk side,” siger han.
Den første kræftplan kom i 2000 og blev efterfulgt af en række flere kræftplaner i løbet af 00’erne og 10’erne, hvor den seneste er fra 2016.
Det er dog ikke alle tiltag i de tidligere kræftpakker, som er blevet opfyldt gennem tiderne, forklarer Michael Borre. Han peger på årsager som social ulighed og biologiske forklaringer ved eksempelvis bugspytkirtelkræft, lungekræft samt mave- og leverkræft, hvor der fortsat er plads til forbedring.
Den nye kræftplan V forventes at komme inden for den næste årrække, hvor de 600 millioner kroner er afsat fra 2025. Ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V) skal Sundhedsstyrelsen først udarbejde et oplæg til, hvordan en kræftplan kan se ud, som skal være klar i 2024, hvorefter regeringen vil lave den endelige plan.
En fjerdedel behandles for sent
Den nye sundhedspakke handler også om, at tilliden til kræftområdet skal genoprettes. Det skal blandt andet ske gennem bedre samarbejde mellem hospitalerne og bedre rådgivning til patienter om rettigheder. Derudover skal ventetiderne overholdes, og hvis det ikke er muligt, skal patienter sendes til udlandet.
Ifølge Michael Borre har kræftområdet fået skår i tilliden efter sagen på Aarhus Universitetshospital (AUH), hvor omkring 300 patienter ventede unødvendigt længe på en operation med stor betydning for sygdomsprognosen.
“Indtil for ganske kort tid siden ville jeg ikke have sagt, at der manglede tillid på kræftområdet, men AUH-skandalen har vist, at der var skeletter i skabet. Det er en rigtig ulykkelig sag, som jeg håber, er enkeltstående,” siger han.
Når det kommer til overholdelse af patientrettigheder som maksimale ventetider for kræftpatienter, er der dog generelt problemer. En helt ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at 26 procent af alle danske kræftpatienter ikke blev behandlet i tide i 2022, hvilket er den laveste andel, siden rapporteringen begyndte i 2013. I årene før – 2021 og 2022 – var tallene henholdsvis 24 og 20 procent.
Værst ser det ud i Region Sjælland, hvor 35 procent af patienterne må vente for længe. I Region Hovedstaden er det 27 procent og i Region Midtjylland og Region Syddanmark 25 procent. Bedst ser det ud i Region Nordjylland, hvor 20 procent fik for sen behandling.
Aarhus Universitetshospital satte gang i bolden
Den nye sundhedspakke kommer efter, at flere sager på kræftområdet har trukket overskrifter. Det handler blandt andet om sagen på Aarhus Universitetshospital, hvor omkring 300 patienter på mave-tarmkirurgisk afdeling havde ventet unødvendigt længe på en operation med stor betydning for sygdomsprognosen.
Derudover havde flere patienter stik imod reglerne fået at vide, at de ville miste deres plads i køen til behandling, hvis afdelingen skulle undersøge muligheder for behandling i udlandet.
Sagen kostede i begyndelsen af maj jobbet for hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen, efter at to uvildige rapporter viste flere tilfælde af brud på patientrettighederne.
Fakta: Den nye sundhedspakke
Består af i alt fem milliarder kroner, der indfases frem mod 2030, udover de midler der er afsat til psykiatri og lønløft.
Kræftområdet får tilført i alt 400 millioner kroner i år og næste år, samt 600 millioner kroner til den nye Kræftplan V.
Regeringen ønsker med akutpakken, at der skal foregå en bedre monitorering af ventetider på kræftområdet og et bedre samarbejde mellem afdelinger og hospitaler, hvor regeringen vil afsætte penge, hvis der er behov for kræftbehandling i udlandet.
Akutpakken består derudover af:
- En ny specialenhed, der på tværs af landet skal overvåge kapaciteten på kræftområdet og behandling af livstruende sygdomme
- Et treårigt pilotstudie, der skal afdække muligheden for et nationalt screeningsprogram for lungekræft
- En ny patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme, som bliver udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse
- Øget tilskud til tandbehandling for kræftpatienter
- En forenkling af reglerne på kræftområdet, så det bliver lettere at være patient
Fakta: De tidligere kræftplaner
Kræftplan IV, som også kaldes Patienternes Kræftplan, er fra 2016. Den bygger videre på de tidligere kræftplaner, og ambitionen bag kræftplan IV er at styrke forebyggelsen, så færre skal opleve at få en kræftsygdom, at forbedre udredning og behandling, så flere overlever kræft, at alle skal opleve, at deres forløb var veltilrettelagt, og at de blev inddraget undervejs.
Kræftplan III fra 2010 havde fokus på at forbedre og udbygge de dele af patientforløbet, der ligger før og efter udredning og behandling i sygehusregi, herunder tidlig opsporing, rehabilitering og palliation. Desuden blev pakkeforløbene for kræft revideret, ligesom man supplerede pakkeforløbene med sygdomsspecifikke opfølgningsprogrammer med beskrivelser af rammerne for opfølgning af kræftpatienter.
Kræftplan II fra 2005 havde fokus på bedre sammenhæng i og organisering af patientforløbet, hvilket resulterede i den senere udarbejdelse af pakkeforløb for kræft. Derudover var der fokus på tobaksforebyggelse og styrkelse af kræftkirurgien. I 2007 fulgte Sundhedsstyrelsens opfølgning på Kræftplan II i form af en faglig gennemgang, som bl.a. pegede på behov for en forstærket indsats inden for pakkeforløb, kræftkirurgi, kliniske retningslinjer, monitorering, sammenhæng i patientforløb og tobaksforebyggelse.
Kræftplan I fra 2000 havde især fokus på afdækning af epidemiologien af kræftsygdomme i Danmark, sammenlignet med de øvrige nordiske lande, samt forøgelse af kapaciteten i forhold til både stråle, medicinsk og kirurgisk behandling.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Andre artikler om tirsdagens sundhedspakke: