Praksislægers formand: Kontrol og styring i ny sundhedsreform kan forværre lægemanglen

Prakstisende lægers formand advarer om for meget kontrol og styring i ny sundhedsreform. "Når vi er 5.000 læger i 2035, vil situationen være anderledes: Så vil der være hænder til at løfte, men her og nu skal man være meget forsigtig med at skræmme især yngre læger væk,” siger han.

Som del af den store sundhedsreform vil regeringen indføre en national styring af, hvor der skal udmøntes nye ydernumre til praktiserende læger. Regeringen vil også give praktiserende læger i lægedækningstruede områder mere i honorar. Der skal uddannes flere læger udenfor de store byer, og speciallæger fra hospitalerne i Københavnsområdet skal også sendes til sydsjælland. 

Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Jørgen Skadborg roser regeringens sundhedsreform for konkrete planer og investeringsplaner frem for hensigtserklæringer som med Sundhedsaftalen i 2022. Han støtter også forslaget om at indføre en national styring af, hvor der skal udmøntes nye ydernumre.

”Dimensioneringsforslaget er vigtigst for mig at se: Der skal gerne lidt for mange læger til. Så vil folk flytte efter et job også i udkantsområderne, især hvis de også der blive honoreret ekstra. Det kommer til at koste flere milliarder kroner om året, og jeg kan sagtens forstå, at man som regering gerne vil kontrollere den investering,” siger formanden.

Han advarer dog om, at man med for meget kontrol og styring kan skræmme læger i retning af andre attraktive jobmuligheder.

”Hvis en national arbejdsplan skal definere antal patienter for hver praksis og pålægge udvidede åbningstider, så er der altså en gruppe praktiserende læger, der vil sige nej tak og kigge i andre retninger, hvor man også har glæde af almenmedicinske kundskaber. Der er mange gode jobs derude,” siger Jørgen Skadborg.

Formanden advarer også imod, at normtallet øges for praktiserende læger i andre dele af landet – hvis læger i udkantsområder skal have færre, må andre have flere. Og hvis praktiserende læger i København eller Aarhus skal påtvinges et højere antal patienter, risikerer det at også forværre manglen på praktiserende læger, som vil kigge mod det private erhvervsliv, et hospital eller vikartjeneste i stedet.

”Regeringen skal passe på, at man ikke overbelaster de læger, som er ude at virke her og nu, mens man venter på en øget kapacitet. Når vi er 5.000 læger i 2035, vil situationen være anderledes: Så vil der være hænder til at løfte, men her og nu skal man være meget forsigtig med at skræmme især yngre læger væk.”

Færre stråmænd med reformen

PLO-formanden roser også, at regeringen vil indskrænke antallet af ydernumre, som kan ejes af samme læge, til tre fra de nuværende seks.

 ”PLO har i årevis gjort opmærksom på farerne ved, at stadig flere klinikker via almenmedicinske stråmænd kontrolleres af private sundhedskoncerner. Derfor er det positivt, at regeringen nu griber ind,” siger han.

Han fortsætter:

”Det er dog vigtigt, at man ikke med den anden hånd giver regionerne mulighed for at tilvælge eksempelvis udenlandske sundhedskoncerner, når de med sundhedsreformen frit får mulighed for at vælge, hvilken klinikform og leverandør der skal sørge for de almenmedicinske tilbud i regionen. For PLO er det afgørende, at en konkurrence sker på fair og lige vilkår, og at regeringen som anbefalet af Sundhedsstrukturkommissionen sikrer, at kerneværdierne i almen praksis fastholdes, uanset klinikform og leverandør,” siger Jørgen Skadborg. 

Læs sundhedsudspillet her

FÅ OVERBLIKKET: Her er nogle af de vigtigste initiativer i regeringens sundhedsudspil

Lægereform:

• 5.000 læger i almenmedicin: Målet er at have mindst 5.000 læger i almenmedicin i 2035, fordelt på tværs af landet, især i områder med dårlig lægedækning.
• Flere uddannelsespladser: Øget optagelse på medicinstudier i Esbjerg, Aalborg, og Køge.
• 45 procent flere læger: I det almenmedicinske tilbud på tværs af Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner i 2030.
• Bedre fordeling af speciallæger: Uddannelse af flere speciallæger i almen medicin, psykiatri, geriatri samt børne- og ungdomspsykiatri.

Kronikerpakker og patientrettigheder:

• Kronikerpakker for fem store sygdomme: Introduktion af kronikerpakker for KOL, type 2-diabetes, hjertesygdomme, kroniske lænderygsmerter og kompleks multisygdom.
• Hurtig adgang til speciallæger: Indførelse af en ret til hurtig behandling hos praktiserende speciallæger som psykiatere og hudlæger.
• Ret til digitale sundhedstilbud: Borgere får mulighed for at vælge digitale sundhedsløsninger.
• Nye sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling: Sundhedspladser tilbydes uden omkostning for borgerne.

Behandling tættere på:

• Hjemmebehandlingsteams: Regionale teams skal kunne tilbyde hjemmebehandling til ældre og sårbare borgere.
• 3,5 milliarder kroner til lokale sundhedsinitiativer: Disse penge skal investeres i fysiske rammer for nye sundhedstilbud tæt på borgerne i perioden 2027-2031.

Ny struktur i sundhedsvæsenet:

• Én samlet Region Østdanmark: Regeringen foreslår at reducere antallet af regioner fra fem til fire med én samlet Region Østdanmark.
• 17 nye sundhedsråd: Disse råd skal sikre lokal forvaltning af sundhedsopgaver og drive omstillingen af det nære sundhedsvæsen.
• Integration af psykiatrien: Psykiatrien skal integreres i det somatiske sygehusvæsen.
• Nyt regionalt ansvar for sengepladser: Regionerne får fremover ansvar for sengepladser uden for hospitalerne, samt akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse og dele af rehabiliteringen.

Investeringer:

• 24 milliarder kroner til modernisering af sygehuse over de næste 10 år, inklusive 2 milliarder til teknologi og bedre integration af digitale systemer. En ny national organisation, Digital Sundhed Danmark, vil blive etableret for at lette adgangen til relevante oplysninger og forbedre samarbejdet mellem sundhedspersonale om patienternes behandlingsforløb. Desuden vil regeringen oprette et nationalt center for sundhedsinnovation, der blandt andet skal styrke innovative sundhedsløsninger og understøtte lokale innovationsindsatser på tværs af sundhedsvæsenet. 

I fremtiden:

• Ny folkesundhedslov: Denne lov vil styrke kommunernes arbejde med forebyggelse på tværs af sektorer.
• Ændringer i kommunernes udligningssystem: Der lægges op til fremtidige justeringer i kommunernes udligningssystem.