Signe Lærke Børsting, formand for Fysioterapeuternes Fagforening, kritiserer Danske Fysioterapeuter for manglende fokus på overenskomster og favorisering af arbejdsgivere.
Formand for ny fagforening: Vi vil bare have en reel overenskomst
Debat
Signe Lærke Børsting,
formand for nystiftede
Fysioterapeuternes Fagforening
REPLIK. Fysioterapeuternes Fagforening er brudt ud af Danske Fysioterapeuter, og formanden Signe Lærke Børsting retter i dette debatindlæg en skarp kritik mod Danske Fysioterapeuter. Hun skriver, at der mangler vilje til at sikre overenskomster for privatansatte fysioterapeuter, og at arbejdsgivernes interesser systematisk favoriseres på bekostning af lønmodtagerne.
Med anciennitet fra den 10. november er jeg måske nok den nyeste formand for en fagforening i Danmark. Og inden jeg har siddet en måned i stolen som formand for Fysioterapeuternes Fagforening, så bliver jeg beskyldt for at have brugt min gamle forening som en slags ’happening.’
Overfor Sundhedspolitisk Tidsskrift beskriver formand for Danske Fysioterapeuter, Jeanette Præstegaard, hvordan hun mener, at hun og andre i begyndelsen af november skulle have været en slags demokratisk statist ved repræsentantskabsmødet, der er der det højeste beslutningsorgan i Danske Fysioterapeuter.
Danske Fysioterapeuter står over for en af de største udfordringer i foreningens historie, efter t...
Men hvad hvis nu, at det, du ser, Jeanette, er plan B – og ikke plan A? Hvad hvis de kræfter, der i dag står bag to nye foreninger, faktisk havde håbet på at kunne løse det inde i familien? For det var netop det, vi stillede forslag om. Vores forslag lød: ’Alle ansatte fysioterapeuter skal sikres en overenskomst efter den danske model.’
Det burde jo ikke ligefrem være et kontroversielt synspunkt i en fagforening?
Vi vil have overenskomst i praksissektoren og en klar opdeling af lønmodtagere og arbejdsgivernes interesser. Det er sådan set det samme, vi vil, nu hvor vi er blevet til Fysioterapeuternes Fagforening.
Men det skulle vise sig svært.
Forslaget er reelt udtryk for den samme sag, som Jeanette Præstegaard selv gik til valg og vandt formandskabet på i 2022. Det var også et forslag, som formanden stemte ’nej’ til på dette års repræsentantskabsmøde.
Skinmanøvre eller sabotage af medlemsdemokratiet?
For mit vedkommende så stillede jeg op til repræsentantskabet i forsommeren og blev valgt ind med det klart største mandat på de såkaldte frie pladser. 500 stemmer. Jeg havde én mærkesag, som også blev til forslaget om en rigtig overenskomst til alle ansatte fysioterapeuter. Den bliver nu kaldt for skinmanøvre og ’spild af tid.’
Samme forslag har jeg oplevet blive forsøgt saboteret undervejs. Der blev trukket gevaldigt i trådene for at diskvalificere det ønske, der har et stort mandat blandt medlemmerne. Det gælder for eksempel på den økonomiske konsekvens af beslutningen, som kun blev udregnet negativt.
Hvad ville det koste i de lidt over 500 tabte kontingenter fra de klinikejere, der måtte finde deres egen forening? Det kunne sekretariatet godt regne på.
Men man regnede aldrig på, hvad bortfald af udgiften til at drive sekretariat og andre services for klinikejerne ville betyde i besparelser.
For ikke at tale om de 450 kroner i timen, som klinikejerne modtager i tabt arbejdsfortjeneste for deres arbejde i foreningen. Det dobbelte af det beløb, som ansatte på basiskontrakt modtager.
I øvrigt en kompensation, der svarer til en månedsløn på 72.000 kroner. Hvilket er næsten det dobbelte af, hvad de samme klinikejere betaler deres ansatte. Inklusive pension.
Det er tankevækkende, når en af de største økonomiske poster i Danske Fysioterapeuter netop er lønninger og udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste.
Danske Fysioterapeuter levede ikke op til egne succeskriterier fra 2017
Danske Fysioterapeuter har en intern model med en basiskontrakt som alternativ til en overenskomst. Denne model blev vedtaget i 2017.
Vi forslagsstillere havde taget udgangspunkt i de tre kriterier for succes, som den interne model skulle vurderes på, da den blev sat i verden. Det har jeg svært ved at se er uden for den demokratiske skive.
Det første var, at den privat sektor skulle være lønførende. Det er den ikke i dag. Konkret får en praktiserende fysioterapeut med fire års erfaring 99.031 kroner mindre i løn om året, hvis man sammenligner med en tilsvarende kommunalt ansat kollega. Det er tal fra Danske Fysioterapeuters eget lønmagasin 2024, så det burde være kendt stof.
Det andet var, at både arbejdsgivere og lønmodtagere skulle være tilfredse med aftalen. Det mål er delvist mødt, da aftalerne i form af den såkaldte Basiskontrakt bliver stemt igennem. Men det er med en stemmeprocent på 29 procent blandt lønmodtagerne.
For det tredje, så skulle organisationsprocenten stige. Den er aldrig faldet mere end i år. Skuffede medlemmer forlader Danske Fysioterapeuter i et stort antal.
Forslag blev næsten lukket ned allerede før afstemningen
Friktionen fortsætter, da den eksterne dirigent lidt over en uge inden repræsentantskabsmødet i Nyborg kontakter os i gruppen bag forslaget, og siger, at han ikke mener, at det kan bringes til afstemning.
Hvilke vedtægter skulle for eksempel ændres som konsekvens af forslaget? Den slags foreningspolitisk arbejde havde sekretariatet ikke leveret.
Det er svært for mig at bedømme, om det var uroen med stress i sekretariatet, eller om der lå mørkere motiver bag. Men det er tankevækkende, at netop vores forslag ud af flere end 30 ikke var lavet ordentligt. Som det eneste.
Det var også det forslag, der ville få den største konsekvens for arbejdsgivernes interesser, nemlig fortsat adgang til arbejdskraft til discountpris i forhold til Danske Fysioterapeuters offentlige overenskomster. Cirka 20 procent lavere, for at være præcis.
Systematisk skævvredet
Arbejdsgiverne har sat sig tungt på Danske Fysioterapeuter. Klinikejere eller tidligere klinikejere udgjorde omkring 25 procent af de 65 deltagere ved årets repræsentantskab. Arbejdsgiverne udgør ellers under fem procent af foreningens medlemmer, men er rigt repræsenteret i diverse udvalg og hovedbestyrelsen.
De praktiserende fysioterapeuter må holde sammen med deres kolleger på overenskomst og ikke mindst deres arbejdsgivere, lyder det. “Hvad skal der ellers blive af faget?” “Hvordan skal vi ellers pleje vores fælles interesser som fysioterapeuter?”
Man glemmer dog behændigt trygheden for de ansatte i den ligning. Man glemmer, hvad det er, man beder om, når man beder de ringest stillede fysioterapeuter om at yde lidt mere endnu for at holde sammen på familien.
Burde fokusere på danske tilstande fremfor at frygte norske
For mig klinger det hult, når min egen tidligere formand siger, at hun nødigt vil have norske tilstande. I stedet synes jeg, at hun skulle koncentrere sig om at få danske tilstande.
Her i Danmark er det sådan, at arbejdsgiverne har deres organisation, og lønmodtagerne har fagforeninger. De to modparter mødes så og forhandler overenskomster efter den danske model.
Det gælder for eksempel alle fagforeninger i Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor vi i Fysioterapeuternes Fagforening er medlemmer, ganske som 1,3 millioner andre danske lønmodtagere. Her er den fælles forståelse blot, at løn og vilkår er mindst lige så vigtige som indflydelse på det politiske landskab.
Hvorfor skulle det være anderledes for praktiserende fysioterapeuter?
Vi har stiftet Fysioterapeuternes Fagforening, fordi vi privatansatte fysioterapeuter fortjener en fagforening, som kæmper vores sag, som vil tegne overenskomster, og som vil føre faglige sager og altid være på de ansattes side.
Relaterede artikler
"Markedet for fysioterapi i Danmark har udviklet sig til en lukket fest, hvor store aktører kan ma...
Debat
Mark Bjerre Ebbesen
Formand
Danske Praktiserende Fysioterapeuter