"Jeg må som formand for DSAM insistere på, at netop vores stemme bliver hørt i det kommende arbejde," siger formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Bolette Friderichsen.

Lægeformand om de kommende sundhedsråd: Hvor er lægerne? Vil fagligheden blive hørt?

Skrevet af Henrik Reinberg Simonsen den 18. september 2024. Skrevet i Sundhedspolitik.

Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Bolette Friderichsen har meget godt at sige om regeringens store reformudspil, men hun har også betænkeligheder. De kommende sundhedsråd skal bestå af folkevalgte. Det bekymrer hende, at praktiserende læger måske ikke bliver tilstrækkeligt hørt.

Bolette Friderichsen er praktiserende læge i Hobro og formand for DSAM. Hun har lyttet med på onsdagens pressemøde i et tog mod København og har umiddelbart efter delt sine tanker over telefonen.

Hun erklærer sig som forsigtig optimist over dagens udspil til en sundhedsreform fra SVM-regeringen.

”Jeg bakker op om national styring af ydernumre, det er fint, at den opgave bliver taget fra regionerne, for de har ikke vist sig i stand til at administrere den. Jeg glæder mig også over, at man udvider lægeuddannelser i Køge, Esbjerg og Nordjylland. Jeg er selv læge i Region Nordjylland, og lægeuddannelsen er en af flere grunde til, at vi trods demografiske udfordringer er mere velfungerende end Region Sjælland,” siger Bolette Friderichsen.

Men der er også takter i oplægget, som bekymrer de praktiserende lægers faglige formand umiddelbart efter pressemødet. I et par år har der været såkaldte sundhedsklynger, som er et samarbejde mellem kommuner, hospital og almen praksis. Sundhedsklyngerne har først og fremmest skullet samarbejde om de borgere/patienter, som kommuner, almen praksis og hospitaler er fælles om.

17 sundhedsråd skal erstatte klyngerne, og de nye råd skal have både myndighed og penge at gøre godt med, hvad klyngerne ikke havde. I rådene skal sidde politikere fra regioner og kommuner, men ikke repræsentanter fra almen praksis.

”Jeg oplever uklarheder omkring sundhedsrådene, som skal erstatte sundhedsklyngerne. Nu vil man lave et råd, der kan beslutte noget. Fint. Rådet skal bestå af folkevalgte, det betyder, at kommunerne og regionerne vil sidde i rådene, men hvad med de praktiserende læger? Hvordan skal deres stemme blive hørt, når det kommer til at sikre en realistisk opgaveportefølje? Og jeg må som formand for DSAM insistere på, at netop vores stemme bliver hørt i det kommende arbejde.”

Usikkerheden går for Bolette Friderichsen også på de såkaldte patientrettigheder, hvor patienter med diabetes, KOL, rygsmerter og komplekse lidelser ifølge regeringens udspil skal have en slags pakkeforløb i lighed med de højt besungne kræftpakker.

”Vi har været glade for kræftpakkerne, for det har givet os noget ro, når en patient kommer i en kræftpakke. Men de her kronikerpakker vil vi i almen praksis jo skulle stå for primært, hvor kræftbehandlingen primært foregår på hospitalet. Og hvordan skal den opgave indhegnes? Her kan jeg frygte, at politikerne står og lover en masse på forventet efterbevilling. Men måske bliver jeg klogere, når vi får studeret udspillet nærmere.”

Bolette Friderichsen tilføjer:

”Som læge er det en stor glæde at få retten, pligten og ressourcerne til at følge mine patienter meget tættere. Men jeg er bekymret for, om vores opgave bliver afbalanceret.”

Læs sundhedsudspillet her

Hvad udspiller blandt andet siger om de nye sundhedsråd:

De vil bestå af politisk valgte repræsentanter fra regionsrådet i regionen og af udvalgsformænd fra de kommuner, der ligger i sundhedsrådets geografiske område (...)

Sundhedsrådene får en række vigtige opgaver med at opbygge og styrke kapaciteten i de nære sundhedstilbud og ”vende sygehusene udad” for at understøtte det nære sundhedsvæsen. Sundhedsrådene skal være centrale drivkræfter i at skabe bedre sammenhæng mellem behandlingen på sygehusene, eget hjem og indsatser i kommunerne. I sundhedsrådene vil man kunne indgå aftaler med kommunerne om, at de varetager opgaver tæt på borgerne på vegne af regionen (...)

Sundhedsrådene får også ansvaret for den lokale planlægning af det almenmedicinske tilbud og praksissektoren, og sundhedsrådene skal sikre tæt samarbejde mellem den almene kommunale sygepleje og nye hjemmebehandlingsteams i sundhedsregionerne, så borgerne får mere sammenhæng og tidligere indsatser. Sundhedsrådene får desuden til opgave at udmønte målrettede midler til opbygning af sundhedsvæsenet tæt på patienten og særligt til de områder, hvor borgerne har størst behov (...)

Som følge af de nye sundhedsråd nedlægges de nuværende sundhedsklynger, og sundhedssamarbejdsudvalget og arbejdet med sundhedsaftaler ophører i dets nuværende form.

FÅ OVERBLIKKET: Her er nogle af de vigtigste initiativer i regeringens sundhedsudspil

Lægereform:

5.000 læger i almenmedicin: Målet er at have mindst 5.000 læger i almenmedicin i 2035, fordelt på tværs af landet, især i områder med dårlig lægedækning.
Flere uddannelsespladser: Øget optagelse på medicinstudier i Esbjerg, Aalborg, og Køge.
45 procent flere læger: I det almenmedicinske tilbud på tværs af Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner i 2030.
Bedre fordeling af speciallæger: Uddannelse af flere speciallæger i almen medicin, psykiatri, geriatri samt børne- og ungdomspsykiatri.

Kronikerpakker og patientrettigheder:

Kronikerpakker for fem store sygdomme: Introduktion af kronikerpakker for KOL, type 2-diabetes, hjertesygdomme, kroniske lænderygsmerter og kompleks multisygdom.
Hurtig adgang til speciallæger: Indførelse af en ret til hurtig behandling hos praktiserende speciallæger som psykiatere og hudlæger.
Ret til digitale sundhedstilbud: Borgere får mulighed for at vælge digitale sundhedsløsninger.
Nye sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling: Sundhedspladser tilbydes uden omkostning for borgerne.

Behandling tættere på:

Hjemmebehandlingsteams: Regionale teams skal kunne tilbyde hjemmebehandling til ældre og sårbare borgere.
3,5 milliarder kroner til lokale sundhedsinitiativer: Disse penge skal investeres i fysiske rammer for nye sundhedstilbud tæt på borgerne i perioden 2027-2031.

Ny struktur i sundhedsvæsenet:

Én samlet Region Østdanmark: Regeringen foreslår at reducere antallet af regioner fra fem til fire med én samlet Region Østdanmark.
17 nye sundhedsråd: Disse råd skal sikre lokal forvaltning af sundhedsopgaver og drive omstillingen af det nære sundhedsvæsen.
Integration af psykiatrien: Psykiatrien skal integreres i det somatiske sygehusvæsen.
Nyt regionalt ansvar for sengepladser: Regionerne får fremover ansvar for sengepladser uden for hospitalerne, samt akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse og dele af rehabiliteringen.

Investeringer:

24 milliarder kroner til modernisering af sygehuse over de næste 10 år, inklusive 2 milliarder til teknologi og bedre integration af digitale systemer. En ny national organisation, Digital Sundhed Danmark, vil blive etableret for at lette adgangen til relevante oplysninger og forbedre samarbejdet mellem sundhedspersonale om patienternes behandlingsforløb. Desuden vil regeringen oprette et nationalt center for sundhedsinnovation, der blandt andet skal styrke innovative sundhedsløsninger og understøtte lokale innovationsindsatser på tværs af sundhedsvæsenet.

I fremtiden:

Ny folkesundhedslov: Denne lov vil styrke kommunernes arbejde med forebyggelse på tværs af sektorer.
Ændringer i kommunernes udligningssystem: Der lægges op til fremtidige justeringer i kommunernes udligningssystem.

Artikler om sundhedsreform-udspillet

Lægeformand om de kommende sundhedsråd: Hvor er lægerne? Vil fagligheden blive hørt?

Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Bolette Friderichsen har meget godt at sige om regeringens store reformudspil, men hun har også betænkeligheder. De kommende sundhedsråd skal bestå af folkevalgte. Det bekymrer hende, at praktiserende læger måske ikke bliver tilstrækkeligt hørt.

Hvad udspiller blandt andet siger om de nye sundhedsråd: