Her er reaktionerne på regeringens nye plan for det danske sundhedsvæsen
Sundhedspolitisk Tidsskrift har indsamlet reaktioner fra forskellige aktører til nogle af de vigtigste punkter i regeringens nye sundhedsudspil.
Sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden
Regeringen ønsker at sammenlægge Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny megaregion.
Lægeforeningen: Lægeforeningens formand Camilla Rathcke har netop været fremme med et kras kritik af Region Sjælland, og hun glæder sig derfor over, at regeringen vil skabe én stor Region Øst og derved tage fat om de problemer, som Region Sjælland er præget af.
”Der er mange borgere med kroniske sygdomme, de mangler egen læge, og samtidig er der en mangel på specialister på sygehusene. Det er nødvendigt med en samlet region i Østdanmark for at skabe et sundhedsvæsen, der løfter i samlet flok. Det vil ikke mindst gavne de patienter, som har mest brug for hjælp fra sundhedsvæsenet,” siger Camilla Rathcke.
Overlægeforeningen: ”Regeringens udspil med oprettelsen af Region Østdanmark og uddannelse af flere speciallæger giver os mulighed for at sikre bedre behandling og mindske den ulighed i sundhed, som er alt for stor i dag, hvis de nye regioner og sundhedsråd bruger mulighederne fornuftigt,” siger Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen.
Hun understreger, at manglen på speciallæger er den største flaskehals i sundhedsvæsenet, og at der især mangler speciallæger i de områder, hvor befolkningen er mest syge og har de dårligste levevilkår. En af udfordringerne i den nye østdanske region er fordelingen af speciallæger. Susanne Wammen peger på, at den nye struktur vil give regionen gode muligheder for at styrke de områder og specialer, hvor manglen på speciallæger er størst.
”Partnerskabsafdelinger på tværs af de to nuværende regioner vil kunne skabe rammerne for et tæt fagligt samarbejde. Med gode arbejdsvilkår og ordentlig planlægning er jeg sikker på, at mange overlæger gerne vil bidrage til at hjælpe de afdelinger, der har størst mangel. Men det er helt afgørende, at den nye region inddrager medarbejderne og lytter til deres ønsker og faglige ambitioner, og her bidrager vi selvfølgelig gerne,” siger Susanne Wammen.
Kræftens Bekæmpelse: Der har været talt om en form for kædeansvar i sundhedsvæsenet, og Kræftens Bekæmpelse havde gerne set det være tydeligere i udspillet fra regeringen.
"Uanset hvilke streger og regionsgrænser, politikerne bliver enige om at trække på Danmarkskortet, er der brug for at tydeliggøre ansvaret for den enkelte patient," siger formand for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen, og understreger, at Kræftens Bekæmpelse vil have stor opmærksomhed på, at en sammenlægning af de sjællandske regioner er godt for patienterne.
Scleroseforeningen: "Vi ser muligheder," siger Scleroseforeningens direktør Klaus Høm. "Det er dog afgørende, at der løftes en massiv ledelsesmæssig opgave, som kræver stærkt samarbejde mellem ledere og medarbejdere i de to nuværende regioner. Specialister skal kunne bevæge sig mere fleksibelt mellem områderne, hvilket kan sikre bedre behandlingsmuligheder. Samtidig kan det frie sygehusvalg blive lettere at anvende, da patienter ikke længere skal krydse regionsgrænser – et tiltag, der potentielt kan give et tiltrængt kvalitetsløft til patienter i yderområderne.
Nye patientrettigheder
Regeringen ønsker, at der kommer ’kronikerpakker’ for sygdomsgrupper som eksempelvis diabetes, gigt og KOL.
Gigtforeningen: Det er rigtig gode nyheder, at regeringen indfører kronikerpakker til blandt andet gigtpatienter, mener direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind:
"For de snart 800.000 danskere, der lever med en gigtsygdom, er det afgørende, at man får den rette behandling i rette tid. Det kan kronikerpakkerne forhåbentligt hjælpe med hurtigt. For i dag er det postnummeret, der afgør, hvilken, eller om, man overhovedet får behandling og det er på ingen måde rimeligt," siger hun.
Mange patienter har været tvunget til selv at betale for deres behandling. Og det skaber ulighed, slår Mette Bryde Lind fast.
"Høj brugerbetaling og manglende kommunale tilbud betyder, at alt for mange med gigt og smerter ikke får den behandling, som de har brug for. Læg dertil at kronisk syge patienter ofte står alene med at skulle koordinere deres behandling, fordi de fagpersoner, der burde samarbejde, ikke taler sammen. Det er uacceptabelt og forringer behandlingen," siger hun.
Kræftens Bekæmpelse: "Kræftpakkerne har haft en meget positiv betydning for kræftoverlevelsen i Danmark. Det er er glædeligt, at regeringen lægger op til at kopiere modellen. Vi stiller gerne vores erfaringer til rådighed," siger formand for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen.
Scleroseforeningen: "Et stort problem for mange sclerosepatienter er, at de blandt andet i forbindelse med multisygdom tabes mellem flere stole i sundhedsvæsenet. Derfor hilser vi det meget velkommen at regeringen ønsker at indføre kronikerpakker for sclerosepatienter og andre patienter med multisygdom," siger Scleroseforeningens direktør Klaus Høm.
17 sundhedsråd skal have ansvaret for sammenhæng
Regeringen vil også oprette 17 sundhedsråd, hvis formål er at forbedre samarbejdet, så man undgår, at patienter tabes i den såkaldte Bermuda-trekant mellem kommunen, sygehuset og de praktiserende læger. Et område, hvor det kan være uklart, hvem der har ansvar for hvad.
KL: Kommunernes Landsforening glæder sig over, at kommunerne får plads i de nye sundhedsråd.
”Det er vigtigt, at vi ikke glemmer formålet med den her reform – nemlig at styrke det nære sundhedsvæsen, give de mange danskere med en kronisk sygdom en bedre hjælp og at flytte opgaver ud fra sygehusene. Opgaven er ikke at gøre supersygehusene endnu mere super. Derfor er det vigtigt, at det her ikke ender med endnu mere centralisering af det nære sundhedsvæsen,” siger KL´s formand Martin Damm og fortsætter:
”Al erfaring viser, at pengene, ressourcerne og prioriteringerne har det med at blive trukket opad i sygehusvæsenet. Det må ikke ske denne gang, for så lykkes vi ikke med opgaven. Det er helt afgørende, at man får sikret, at der rent faktisk kommer en opbygning af de nære tilbud til gavn for de mange ældre og kronisk syge borgere. Det kræver større sikkerhed for, at ressourcerne rettes mod netop dét og ikke bare bruges på strålekanoner, professorater og forskning inde på sygehusene.”
Kræftens Bekæmpelse: "Med regeringens udspil til en sundhedsreform er der udsigt til, at kræftpatienter og deres pårørende i fremtiden vil møde et mere sammenhængende sundhedsvæsen med mindre ulighed," mener formand for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen, der glæder sig over, at der både inden for kræftområdet og andre sygdomsområder som psykiatrien er udsigt til forbedringer, hvis regeringen får gennemført sit udspil til en sundhedsreform.
Det er et kendt problem, at kræftpatienter oplever usammenhængende forløb, hvor de falder mellem to stole, når de overgår fra en sektor til en anden, f.eks. fra praktiserende læge til sygehus, eller fra sygehus til hjemkommunen. Men med onsdagens regeringsudspil ’Sundhed tæt på dig’ lægges der op til en ændret organisering af sundhedsvæsnet.
"Vi har i årevis efterspurgt tiltag, der skaber en rød tråd i patientens forløb og tager udgangspunkt i patienten frem for, hvordan systemet er organiseret i ’kasser’. Dagens udspil rummer gode tiltag i den retning, og vi har store forventninger til de kommende forhandlinger og den endelige reform," siger Helen Bernt Andersen.
Scleroseforeningen: "Reformens etablering af 17 sundhedsråd med demokratisk forankring er et skridt i den rigtige retning," siger Scleroseforeningens direktør Klaus Høm. "Foruden det vigtige demokratiske element, som vi i Scleroseforeningen har kæmpet for, er vi glade for at se, at der følger både økonomi og klart definerede opgaver med. Dette er en afgørende forbedring i forhold til de eksisterende kommunale sundhedsklynger, hvor mangel på ressourcer og uklare ansvarsområder ofte har hæmmet effektiviteten.".
Lægereform
Regeringen foreslårl en lægereform, der skal give alle adgang til en læge tæt på, hvor man bor, og sikre nok speciallæger.
Lægeforeningen: ”Regeringens sundhedsudspil er et vigtigt skridt på vejen til at sikre flere speciallæger, som er lig med bedre lægedækning til patienter i hele landet og dermed en vej til mindre ulighed i sundhed. Det er glædeligt, at man nu for alvor tager hul på at løse speciallægemanglen. Det kommer til at tage år, og man skal gøre det klogt, men retningen er rigtig,” siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.
Praktiserende Lægers Organisation: ”Det er positivt, at regeringen vil afsætte penge til en konkret investeringsplan for almen praksis, øge antallet af praktiserende læger, uddanne flere speciallæger i almen medicin, udforme en national opgavebeskrivelse for almen praksis og gøre det mere attraktivt at være praktiserende læge i områder med mange syge borgere," siger PLO´s formand Jørgen Skadborg.
”Dermed tegner der sig konturerne af en plan for det nære sundhedsvæsen, sådan som PLO i årevis har efterlyst, efter mange år med uforpligtende hensigtserklæringer. Vi glæder os til at samarbejde med regeringen og sundhedsmyndighederne om at føre de mange gode tanker konkret ud i livet,” siger han.
Kræftens Bekæmpelse: "Syv ud af ti kræftforløb begynder hos den praktiserende læge. Derfor er det vigtigt, at alle borgere i Danmark har adgang til en praktiserende læge. Det vil over tid skabe større lighed i sundhed," siger formand for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen.
Opgaveglidning – opgaver væk fra kommunerne
Regeringen slår med udspillet fast, at ældreområdet og hjemmesygeplejen fortsat hører hjemme i kommunerne, men regionerne vil i fremtiden få ansvaret for sengepladserne uden for hospitalerne, ligesom akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse og dele af rehabiliteringen samles i regionerne.
KL: Mange af de opgaver, som regionerne overtager, hænger i dag tæt sammen med den kommunale hjemmesygepleje og indsatsen på landets plejehjem, mener KL.
”Det er svært at se, at man kan skille de ting ad i praksis. Hvis den kommunale hjemmesygeplejerske på et besøg hos den ældre opdager, at der er brug for akut sygepleje, hvordan sikrer vi så, at det ikke lige pludselig er en anden instans, der skal ind over? Vi skal være meget opmærksomme på, at vi ikke får skabt nye snitflader, som borgerne kan blive tabt mellem,” siger KL’s næstformand, Jacob Bundsgaard og fortsætter:
”Vi er meget bekymrede for, hvad det vil betyde for nærheden og borgerne, at man vil flytte de her opgaver væk fra kommunerne. Men der er mange steder investeret massivt i det nære sundhedsvæsen og kommet mange nye sundhedshuse til. Så det er vigtigt, at omstillingen sker på en måde, så de mange kommuner, der har gennemført store investeringer i det nære sundhedsvæsen fx med nye sundhedshuse, ikke nu bliver straffet for det.”
Fokus på digitalisering og sundhedsteknologi
Regeringen vil investere milliarder i teknologi og digital integration. En ny organisation, Digital Sundhed Danmark, skal forbedre samarbejdet om patientbehandling, og et nationalt center for sundhedsinnovation skal fremme innovative løsninger i sundhedsvæsenet.
Ingeniørforeningen IDA: "Regeringens udspil til en ny sundhedsstruktur i Danmark har på lange stræk sundhedsteknologi og digitalisering som omdrejningspunkt. Og det er helt afgørende, hvis det skal lykkes at skabe større lighed i sundhedsvæsenet og frigive tid til kerneopgaverne i form af omsorg, behandling og rehabilitering," siger formand for IDA, Laura Klitgaard.
Hun er begejstret over planen om at oprette et nyt nationalt center for sundhedsinnovation og Digital Sundhed Danmark, som skal koordinere indsatsen med at udvikle og indkøbe de bedste teknologier på tværs af hele sundhedsvæsenet.
”Der er et kæmpe potentiale i at skabe én fælles digital infrastruktur i sundhedsvæsenet og et nyt center, som kan udvælge og udbrede de bedste sundhedsteknologier til hele landet. I dag er det alt for tilfældigt, hvilke sundhedsteknologier du som borger og patient får tilbudt afhængigt af, hvor du bor”, siger Laura Klitgaard.
Artikler om sundhedsreform-udspillet