Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Læge og med i Strukturkommissionen: Praksisklinikker vil blive udsat for konkurrence

Professor og praktiserende læge Mogens Vestergaard var som medlem af Sundhedsstrukturkommissionen med til at præsentere den endelige rapport tirsdag. Vi mødte ham bagefter til et interview.

Jesper Fisker, formand for kommissionen, annoncerede på pressemødet, hvad han omtalte som et brud med PLO-monopolet (PLO står for Praktiserende Lægers Organisation, red.), mens udvalgsmedlem Dorthe Crüger omtalte de foreslåede ændringer som ”en kæmpe opgave og et kæmpe ansvar til praktiserende læger.”

Kommissionen foreslår en betydelig kapacitetsudvidelse af det almenmedicinske tilbud (dvs. praktiserende læger og almenmedicinske lægeklinikker) inden for en ændret organisering. En større andel af de samlede sundhedsudgifter skal derfor anvendes i det almenmedicinske tilbud. Praktiserende lægers monopol på ydernumre skal brydes for at skærpe konkurrencen, og det almenmedicinske tilbud skal udvikles til at kunne bestå af en kombination af alment praktiserende læger og øvrige klinikformer, blandt andet klinikker med ansatte læger. Hvad de praktiserende læger skal tilbyde, skal fastsættes af nationale myndigheder i samarbejde med faglige selskaber, ikke økonomiske forhandlinger, fremgår det blandt andet af rapporten.

Og så skal de læger, der har de mest syge patienter, også være dem, der har færrest patienter tilknyttet. Og de læger med de mindst syge patienter, skal have flest.

Mogens Vestergaard fra Lægefællesskabet i Grenå er den praktiserende læge i udvalget. 

Det her er en kæmpe opgave til praktiserende læger. Kan I magte den?

”Jeg er sikker på, at mine kolleger finder det her meget spændende. Det er en anerkendelse og en udviklingsdagsorden, hvor der skal tilføres flere ressourcer. Flere kolleger og mere personale. Men som det er lige nu, har vi en udfordring, når det kommer til fordelingen af lægerne rundt i landet. Her gælder det jo, som Jakob (Kjellberg, red.) sagde, at der er færrest læger i de områder, hvor der sygdomsbyrden er størst.”

Gør det dig ikke bekymret, at man dæmmer op for PLO’s monopol?

”Der er ikke tale om, at der skal være et brud med PLO. Tværtimod. Selvstændige praktiserende læger skal fortsætte med at spille en nøglerolle. Men PLO-klinikker bliver konkurrenceudsat. Det hilser vi velkomment. Vi ved, at den praktiserende læge i sin kendte form er en effektiv og billig løsning, som både har høj kvalitet og patienttilfredshed, så vi frygter ikke den konkurrence.”

Men I åbner op for, at andre klinikformer som koncern- og regionsklinikker bliver mere sanktionerede og overgår fra at være nødløsninger til en fast del af landkortet. Står det ikke i kontrast med erfaringerne med klinik-formene på området?

”Det er helt rigtigt, at der er blandede erfaringer. Men som vi beskriver i rapporten, forventer vi, at alle klinikker skal overholde nogle basisfunktioner, der går på opgaver, leverancer, basal tilgængelighed og kerneværdier. Vi lægger også op til, at en klinikejer skal have hovedbeskæftigelse i almen praksis og ikke må eje mere end to ydernumre. Men man kan sagtens forestille sig, at en større virksomhed er med til at drive nogle af de her klinikker. Det vigtigste for mig er, at patienten møder en klinik bygget på vores kerneværdier som relationel kontinuitet, og opfylder de krav, vi bliver enige om i basisfunktionsbeskrivelsen.”

Et af de første ord, vi hørte i dag til for-pressemødet, var afspecialisering. Flere tilbud skal fra hospitaler til praktiserende læger. Den opgaveglidning foregår jo allerede og får mange praktiserende læger til at gispe efter vejret?   

”Det, mange praktiserende læger gisper over, er den ikke-aftalte opgaveglidning. Når det bare sker umærkeligt af sig selv. Vi skal ikke flytte opgaver fra sygehuset, før den nødvendige kapacitet og kompetence er tilgængelig i almen praksis både for patienterne og lægernes skyld. Vi har allerede for mange udbrændte kolleger, så opgaverne og ressourcer skal være i balance og opgaverne skal være velbeskrevet.

Du har social ulighed som særligt interesseområde. Kan du nævne nogle eksempler på, hvordan de her forslag vil nedbringe den sociale ulighed?

”Jeg har taget initiativ til et projekt kaldet DEEP END, hvor vi samler de danske praktiserende læger med flest patienter med få socioøkonomiske ressourcer i et netværk. Vi havde nationalt møde for en uges tid siden. Det vigtigste for disse læger er, at ressourcer allokeres efter behov. Derfor er jeg glad for, at differentieret ressourceallokering er en central tværgående anbefaling fra Sundhedsstrukturkommissionen. Komplekse patientforløb er lægefagligt enormt spændende, men det slider, hvis der ikke er tid nok. Men hvis man kan få færre patienter, hvis man har mange behandlingskrævende patienter, vil det tiltrække læger. I dag er arbejdsbyrden bare for stor.”

Nye navne på regionale instanser og flytning af hegnspæle ændrer vel ikke på, at folk med lange uddannelser helst vil bosætte sig i byerne? Tror I på, at man skal skabe stærke nok incitamentstrukturer?

”Ja! Det tror jeg. Men ved godt, at det ikke er nemt. Hvis politikere, myndigheder og mine kolleger står sammen, kan vi løfte opgaven, selvom den er kompleks. Jeg tror, at man blandt andet skal forkæle især yngre læger med ekstra kurser og ekstra faglig udvikling og logistisk støtte i form af transportløsninger, så de vil bosætte sig i yderområderne. Tænk, hvis der blev kamp om at være uddannelseslæge i en Deep End-praksis, fordi det gav bedre uddannelse, og man blev almen medicinsk specialist i patienter med komplekse problemstillinger”.  

Hvad er dit vigtigste vandmærke i rapporten?

”Det er et gruppearbejde, og det har været en frugtbar proces. Rapporten er et produkt af fælles diskussioner.” 

Hvor har du måttet gå på kompromis?

”Samlet set er det her et godt produkt. Og det er klart, at skulle jeg have skrevet det hele selv, ville det have været områder, hvor det havde set anderledes ud. Men jeg vil ikke sige noget om hvor. Vi fejrer et godt produkt i dag.” 

Du er valgt til det her arbejde, fordi du i forvejen var et menneske med vigtige indsigter. Hvad har du lært i arbejdet med at lave rapporten?

”Det har været et privilegium. Og jeg har lært rigtigt meget. Jeg er blevet overrasket over, hvor mange mennesker af enhver slags, der findes rundt omkring i landet, som ønsker at gøre en stor forskel for sundhedsvæsenet. Det har været et spændende kig ind i maskinrummet, også det politiske, som jeg ikke har prøvet før.”

Er de her 660 sider tilstrækkelig ’plug and play’ for politikerne?

”Nej, det er det nok ikke. Men der er masser af krummer i det. Der er også mange konkrete råd og anbefalinger. Men der venter et stykke arbejde og nogle diskussioner nu for politikerne.”

Som Grenå-læge og ikke udvalgsmedlem: Hvilket bud til en forvaltningsmodel synes du bedst om?

”Det kan jeg ikke svare på i dag. Vi har lagt flere modeller frem og diskuteret fordele og ulemper. Vi rangerer dem ikke, men vi mener virkelig, at alle modeller vil give et markant bedre sundhedsvæsen, end vi har i dag.” 

 

Artikler om Sundhedsstrukturkommissionens rapport:

 

 

Del artikler