Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Gigtforeningen: Hvor er patienten i Strukturkommissionens anbefalinger?

Strukturkommissionens anbefalinger mangler fokus på patienten. Det mener Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind.

”Det handler meget om streger, IT og forvaltning. Til gengæld meget lidt om ventelister, patientrettigheder og patientforløb. Det kan næsten virke som om, at patienterne er sendt helt uden for stregerne,” siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen som kommentar til Sundhedsstrukturkommissionens 660 sider lange rapport, som kom i dag.

Hun er ærgerlig over, at man fra kommissionens side ikke har tænkt mere på de kroniske patienter, der i høj grad står med koordineringen af deres behandling selv.

En undersøgelse fra Gigtforeningen viser, at seks ud af ti af patienterne oplever, at de selv må koordinere deres patientforløb. For de eksperter og andre fagpersoner, der er involveret i deres behandling, taler simpelthen ikke sammen.

”Det er ikke alene et urimeligt ansvar at lægge over på patienterne, det er også med til at forringe behandlingen, og det skaber en ulighed, hvor især de patienter med færrest ressourcer taber,” siger Mette Bryde Lind i en pressemeddelelse.

Derfor har Gigtforeningen efterspurgt mere helhed i behandlingen. Et indspark, der også er sendt afsted til Strukturkommissionen.

”Langt de fleste patienter i sundhedsvæsenet er kronikere, og de er blevet ignoreret og glemt. Derfor mener jeg også, at sammenhæng skal være en rettighed for patienten. I Gigtforeningen foreslår vi konkret en årlig helhedssamtale til patienter med kronisk sygdom. Det forstår jeg ikke, at Strukturkommissionen ikke har taget med,” siger Mette Bryde Lind.

Hun mener derfor, at det må være regeringens opgave at tænke patienten ind i de nye sundhedsstrukturer. 

”For hvis vi kan skabe bedre overblik og sammenhæng for patienten, kan vi også komme mange problemer i forkøbet. Uden sammenhæng halser vi hele tiden bagefter, og det taber både patienterne og sundhedsvæsenet på,” siger Mette Bryde Lind.

Sundhedsstyrelsens sygdomsbyrderapport viser, at gigt (slidgigt, lænderygsmerter og nakkesmerter) er det sygdomskompleks, der uden sidestykke belaster borgere, samfund og sundhedsvæsen mest. Det gælder, når vi ser på planlagte indlæggelser, sygedage, førtidspension og kontakter til praktiserende læger. 

Derfor mener Gigtforeningen, at der er behov for en national handlingsplan for hele muskel- og skeletområdet. En opfattelse, som en række af arbejdsmarkedets parter bakker op om. Dels fordi arbejdsgiverne mangler hænder og dels fordi arbejdstager selvsagt vil undgå nedslidning.

”En handlingsplan kunne sikre en prioritering og investering i forebyggelse, tidlig diagnostik, behandling, rehabilitering, forskning og også gerne fastholdelse på arbejdsmarkedet. Det håber jeg, at landets politikere vil tage med i deres videre arbejde,” siger Mette Bryde Lind.

Hun roser til gengæld anbefalingen om, at kvalitetsstandarder skal udvikles mod at kunne gå på tværs af sektorer.

”Det er det, der skal være med til at løfte indsatsen i det nære sundhedsvæsen, så vi kan få ensartede tilbud i alle dele af landet.”

 

 

 

Artikler om Sundhedsstrukturkommissionens rapport:

 

 

Del artikler