Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Jeg kan ikke lade være med at tænke, at ganske vist er alkohol og tobak farligt for helbredet, men det er også de lavest hængende frugter, for Danmark er allerede langt i forhold til at mindske alkohol og tobaksforbruget, og derfor synes jeg synes, at overvægt og mental trivsel stadig behandles stedmoderligt,” siger Jens Meldgaard Bruun.

Fedmeekspert undrer sig: Sundhedsreformen mangler løsningsforslag til danskernes største helbredstrusler

Spritnye tal viser, at ca. en million danskere lever med svær overvægtigt, og i samme rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser tallene også, at danske unges mentale trivsel er alarmerende dårlig. Alligevel fyldte disse to vigtige udfordringer stort set ikke noget i regeringens forslag til sundhedsreform, som sundhedsminister Magnus Heunickes præsenterede på pressemødet tirsdag.

{snippet title="Tema om overvægt"}

Professor og overlæge på Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, Jens Meldgaard Bruun, som også er leder af Nationalt Center for Overvægt, undrer sig over prioriteringerne i reformen.

”Det er fint og vigtigt, at der er fokus på at forebygge overvægt hos børn og voksne. Men det undrer mig alligevel, at der er så få konkrete og fremsynede bud på to så store udfordringer som danskernes vægtproblemer og markant dårlige trivsel,” siger han.

Styrket forebyggelse og behandling

Som Magnus Heunicke understregede i sin forslag til sundhedsreform, er der er akut behov for styrkelse af det danske sundhedsvæsen, både med hensyn til forebyggelse og behandling. Hovedvægten i udspillet til forebyggelse er lagt på unges brug af alkohol, tobak og nikotinprodukter. Regeringen foreslår en aldersgrænse for køb af alkohol på 18 år, og målet er en halvering af de 15-16 åriges alkoholforbrug. Det er også ambitionen at udfase tobaksprodukter, så ingen, der er født efter 2010, skal kunne købe tobak eller nikotinprodukter.

Et andet hovedelement i reformen er styrkelse af et behandlingssystem, der slår revner og mangler sammenhæng. Planen er at skærpe organisering og skabe bedre sammenhæng for patienterne med fokus på større geografisk lighed. Heunicke understregede også, at pengene skal følge med, når kvaliteten skal hæves og fremtidens demografiske sammensætning ændrer sig med flere gamle med et større behandlingsbehov.

Der skal også skabes mere kvalitet og sammenhæng i det nære sundhedsvæsen. Der afsættes fire milliarder kroner til at opføre 20 nærsygehuse, og akutindsatsen styrkes lokalt ved at udvide med en håndfuld ambulancer. Og så vil regeringen nedsætte en robustheds-kommission, som skal styrke sundhedsvæsenet og adressere udfordringer med at rekruttere og fastholde de nødvendige sundhedsfaglige medarbejdere også i fremtiden.

De lavesthængende frugter

Forebyggelse af overvægt er også et indsatsområde i regeringens reformforslag. Med ”Generation aktiv” er intentionen at sætte ind mod overvægt og svær overvægt blandt børn og unge, og regeringen foreslår også, at der nedsættes et panel for bevægelse og trivsel med repræsentation af børn og unge, som sammen med eksperter skal skabe en ”ambitiøs handleplan”. Desuden foreslår regeringen, at der etableres et Center for Sund Vægt og Trivsel, som skal være et specialiseret center for viden og kompetence. Centeret er hovedsageligt finansieret af Novo Nordisk med en milliard kroner over ti år, mens regeringen vil medfinansiere med en bevilling på ti millioner kroner.

Selvom Jens Meldgaard Bruun er meget glad for, at der således sættes både fokus på og penge af til at forebygge overvægt, savner han lydhørhed over for de udfordringer, forebyggelsen slås med.

”De nævnte forslag til at intensivere børn og unges aktivitet er noget, vi har hørt mange gange før,” siger han.

”Desværre har de uendeligt mange tiltag ikke haft den ønskede effekt. Den rapport, Vidensråd for Forebyggelse udgav for kort tid siden, understreger, at vi simpelthen ikke ved, hvordan vi skal forebygge, at normalvægtige børn udvikler overvægt og fedme som voksne. Overvægt er en kompleks problemstilling, som kræver mere viden om genetiske, sociale og andre faktorer. De nyeste tal viser, at trods diverse forebyggelsesindsatser er andelen af danskere med svær overvægt og et BMI over 30 er steget fra 13,6 til 18,5 procent over blot ti år. 53 procent af den danske befolkning lever nu med overvægt, og næsten hver femte dansker har svær overvægt. Det er desværre en kurve, der ikke er i nærheden af at knække. Alligevel er svær overvægt ikke nævnt i forslag til sundhedsreform, og når jeg ser på forslagene til forebyggelsesinitiativer, kan jeg ikke lade være med at tænke, at ganske vist er alkohol og tobak farligt for helbredet, men det er også de lavest hængende frugter, for Danmark er allerede langt i forhold til at mindske alkohol og tobaksforbruget, og derfor synes jeg synes, at overvægt og mental trivsel stadig behandles stedmoderligt.”

 

Relaterede artikler

overvægt, sundhedsreform, sundhedsreformen

Del artikler