Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Sundhedreformen: Brostøm skal skaffe løsningen på sundhedsvæsenets største problem

Den nye sundhedsreform giver ingen færdige løsninger på sundhedsvæsenets største problem: Manglen på sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale. Løsningen på problemet skydes til hjørne - og i det hjørne sidder Søren Brostrøm.

Regeringen nedsætter nemlig en »kommission for robusthed i sundhedsvæsenet«, og formand for kommissionen bliver Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Kommissionen skal komme med anbefalinger til løsninger, som kan håndtere de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet ift. personale­ kapacitet og skal samle væsentlige aktører på området, der har kendskab til og erfaring med sundhedsvæsenets drift.

I kommissoriet hedder det, at kommissionen skal se på "løsninger, som sikrer personale nok og tid til patienterne i hele sundhedsvæsenet. Løsningerne skal ligeledes sikre mere fleksibilitet og tværfaglighed i opgaveløsningen, bedre fastholdelse i udfordrende opgaver som akutarbejde, vagtarbejde mv., fastholdelse i fuldtidsarbejde og i længere arbejdsliv samt nedbringelse af bureaukrati."

"Der skal brydes barrierer ned og tænkes nyt," sagde sundhedsminister Magnus Heunicke på pressemødet. Derfor vil regeringen b.a. give sygeplejersker mulighed for selvstændigt at udføre bestemte opgaver, som i dag er forbeholdt læger. Regeringen vil også skabe nye karriereveje for social­ og sundhedsassistenter.

Sygeplejerskernes selvstændige virksomheds­ område skal gælde bl.a. opgaver som at tage blodprøver, udføre visse vaccinationer, give væske i drop og sy mindre sår sammen. Regeringen vil også øge omfanget af de opgaver, som jordemødre kan udføre selvstændigt. Der vil f.eks. være tale om at anlægge en lokalbedøvende indsprøjtning eller at give injektioner til mødre med en bestemt blodtype. 

"Rammerne for at udføre arbejdsopgaverne skal være så fleksible som muligt, så de understøtter, at medarbejdernes kompetencer og faglighed kommer bedst muligt i brug. Det vil også spare tid, at personale ikke skal løbe rundt for at få tilladelser til at lave noget bestemt," sagde Heunicke.

Specielt under sygeplejestrejken i sommeren 2021 og de seneste års coronaepidemi er det for alvor blevet synligt, at det danske sundhedsvæsenet mangler hænder overalt. Strejken og corona-sygemeldinger fra personalet har fået vagtplanerne til at ligne uløselige matematiske regnestykker, og der er i vinterens løb aflyst tusindvis af behandlinger og operationer. Lige nu står op imod 100.000 patienter på venteliste, og behandlingerne vil måske først være afviklet i 2023.

Ifølge udspillet til sundhedsreformen vil der også være bestræbelser på at få flere til at arbejde på fuld tid. 49 procent af sygeplejerskerne på sygehusene er i dag ansat på deltid, og i kommunerne er 79 procent af sosu-assistenterne ansat på deltid og 88 procent af SOSU-hjælperne. Blandt jordemødre er 45 ansat på deltid. 

I bestræbelserne på at gøre sundhedsvæsenet mere robust vil der også blive sat ind for at skaffe flere praktiserende læger til de mange områder af landet, hvor patienter i dag ikke har en fast læge. Det skal blandt andet ske ved at indføre en såkaldt praksispligt og styrke fordelingen af læger i landet.

 

Tags: sundhedsreform

Del artikler