Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Jens Juul Holst har forsket i tarmhormonet GLP-1 siden 1980'erne. I år modtager han Breakthrough Prize for sin rolle i udviklingen af den banebrydende medicin, som i dag bruges mod både type 2-diabetes og overvægt.

Danske forskere vinder 'videnskabens Oscar' for opdagelsen bag Wegovy og Ozempic

Forskningen i tarmhormonet GLP-1 har ændret behandlingen af både overvægt og type 2-diabetes. Nu hædres to danske forskere med den prestigefulde Breakthrough Prize.

To danske forskere er blandt årets vindere af den såkaldte 'videnskabens Oscar', Breakthrough Prize. Prisen på tremillioner dollars tildeles Jens Juul Holst, professor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, og Lotte Bjerre Knudsen, seniorforsker i Novo Nordisk, for deres banebrydende arbejde med hormonet GLP-1, som ligger til grund for udviklingen af de verdensomspændende lægemidler Wegovy og Ozempic.

De to danskere deler prisen med tre internationale kolleger: Daniel J. Drucker, Joel Habener og Svetlana Mojsov. Tilsammen står de bag hele kæden af opdagelser, fra grundforskning til udvikling af medicin, der i dag har ændret behandlingen for millioner af patienter. Prisen på tre millioner dollars deles ligeligt mellem de fem forskere, så hver modtager 600.000 dollars – svarende til cirka 4,2 millioner kroner – som de frit kan bruge.

Hormon fra tarmen har ændret behandlingen

GLP-1 er et hormon, der dannes i tarmen efter måltider og blandt andet stimulerer udskillelsen af insulin og hæmmer appetitten. Opdagelsen og kortlægningen af hormonets virkning har åbnet døren for en ny klasse af medicin, som nu bruges i behandlingen af både type 2-diabetes og fedme – og potentielt også andre sygdomme som Alzheimers og hjertekarsygdom.

Medicinske Tidsskrifters journalist Anne Mette Steen-Andersen skrev i august 2023 hele den lange og spændende historie om hormonet.

"Men så skete det. Vi så, hvordan GLP-1 på næsten magisk vis fik diabetespatienters blodsukre til at falde på plads, og når det skete, reduceredes insulinsekretionen, og glukagonsekretionen blev hæmmet. Det var så smukt, som det overhovedet kunne være, og det var langt bedre, end vi havde turdet håbe på. Det vi oplevede i 1993, var en vaske­ægte sensation; et ’proof of concept’ og et personligt højdepunkt i min karriere,” fortæller Jens Juul Holst blandt andet i artiklen (herunder).

Fra laboratoriet til verdensmarkedet

Allerede i 1980'erne begyndte Jens Juul Holst og hans kolleger at undersøge GLP-1’s funktioner. Med tiden viste det sig, at hormonet ikke blot stimulerer insulin, men også hæmmer tømningen af mavesækken og påvirker hjernens sultcenter – noget, der siden er udnyttet i de såkaldte GLP-1-analoger som Ozempic og Wegovy.

"Det vigtige er, at man med disse stoffer kan forebygge komplikationerne ved fedme," siger Holst til Live Science den 6. april. "Vi ved, at fedme er forbundet med et hav af følgesygdomme."

Medaljen har dog også en bagside. GLP-1-præparaterne har været genstand for kritik på grund af bivirkninger som maveproblemer. En stor undersøgelse offentliggjort tidligere i år viste, at præparaterne måske reducerer risikoen for 42 sygdomme, men øger risikoen for 19 andre, herunder lavt blodtryk og ledsmerter.

Trods det betragtes de nye lægemidler af mange som et gennembrud i behandlingen af metaboliske sygdomme, som i stigende grad rammer verdens befolkning. I USA har hver ottende voksen prøvet et GLP-1-præparat.

Fremover vil forskerne forsøge at finde måder, hvorpå kroppen selv kan stimuleres til at udskille mere GLP-1, så patienterne muligvis kan slippe for at få hormonet tilført udefra som medicin.

Breakthrough Prize-ceremonien blev afholdt i Los Angeles den 5. april 2025. Bag prisen står blandt andre Priscilla Chan og Mark Zuckerberg, som også er kendt som grundlæggerne af Facebook. Prisen er stiftet i samarbejde med Google-medstifter Sergey Brin, tech-investorerne Julia og Yuri Milner samt Anne Wojcicki, der er medstifter af gentestfirmaet 23andMe. Fonden uddeler årligt over 100 millioner kroner til forskere, der har ydet enestående bidrag til menneskets forståelse af natur, sygdom og matematiske strukturer.

overvægt