Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Medicin står for omkring en fjerdedel af regionernes klimaaftryk. Derfor bør valget af inhalator indgå i regionernes klimaarbejde, mener Ulla Møller Weinreich og Mikael Bjørk Andersen.

Inhalatoren kan gøre en stor forskel for klimaet – uden at behandlingen ændres

Af Ulla Møller Weinreich, formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, overlæge ved Aalborg Universitetshospital og professor ved Aalborg Universitet,
og Mikael Bjørk Andersen, CEO i Kraka Economics

Nye sprayinhalatorer kan mindske klimaaftrykket fra KOL-behandling uden at gå på kompromis med patienternes behandling. Læger og regioner bør gribe muligheden og gøre klimaaftryk til en naturlig del af valget af medicin, skriver Ulla Møller Weinreich og Mikael Bjørk Andersen.

Grøn omstilling i sundhedsvæsenet handler ofte om store og komplekse løsninger. Men nogle gange findes potentialet i noget langt mere hverdagsnært: den inhalator, som tusindvis af KOL-patienter bruger hver dag.

Mange patienter med moderat til svær KOL er afhængige af en sprayinhalator for at kunne trække vejret ordentligt. Sprayinhalatorerne sørger for, at medicinen kommer effektivt ned i lungerne og fordeles bedre i både de store og små luftveje. Men den gas, der driver medicinen ned i lungerne, er et problem for klimaet. Den udfordring kan vi nu i stigende grad håndtere – uden at gå på kompromis med patienternes behandling. Der er nemlig begyndt at komme flere klimavenlige alternativer på markedet, hvilket giver os en oplagt mulighed for at vælge løsninger, der tager hensyn til både patienterne og til klimaet.

En gas med et klimaaftryk, vi ikke har råd til at ignorere

Antallet af solgte inhalatorer er mere end fordoblet på 5 år. Det er grundlæggende godt nyt for patienterne, fordi det afspejler, at flere får den behandling, de har brug for. Men udviklingen har også en klimamæssig bagside. Sprayinhalatorer bruger en HFC-gas til at føre medicinen ned i lungerne, og den gas er langt mere klimabelastende end CO2: 1.530 gange så skadelig målt over 100 år og hele 4.140 gange så potent over 20 år. Derfor kan en reduktion i brugen af HFC-gasser gøre en reel forskel for klimaet – særligt på kort sigt. Det handler ikke om at gå på kompromis med behandlingen. Tværtimod. Lad os slå fast: Den bedste løsning er en velbehandlet patient med den mindst mulige klimabelastning.

Innovationen er her allerede

Det afgørende er, at vi ikke behøver at vente på en løsning. De første inhalatorer, som ikke indeholder klimaskadelige gasser, er allerede tilgængelige, og flere vil komme til i nær fremtid. Et eksempel herpå er en ny inhalator, som reducerer drivhusgasudledningen med 99,9 procent. Patienten bruger stadig sin vante inhalator. Effekten i lungerne er den samme. Det eneste, der ændrer sig, er klimabelastningen.

Konkret betyder det, at en KOL-patient kan reducere sin årlige CO2-udledning med 193 kg. Det kræver først og fremmest opmærksomhed på, at muligheden findes. Nogle klimabevidste patienter vil måske selv efterspørge et alternativ, men hvis det fulde klimapotentiale skal indfries, skal ændringen især drives af de læger, der ordinerer medicinen.

Stort potentiale på tværs af regionerne

På tværs af regionerne ligger der et stort potentiale for at reducere udledningerne. Samlet kan der spares 6.049 ton CO2 om året målt med GWP 100 – og hele 16.364 ton CO2 om året, hvis man ser på den kortsigtede klimaeffekt med GWP 20.

Alle fem regioner besluttede i 2022 at reducere deres udledninger med 50 procent i 2035, og medicin står for omkring en fjerdedel af regionernes samlede klimaaftryk. Inhalatorer er derfor ikke en detalje, men en del af den opgave, regionerne allerede har forpligtet sig til at løse.

En lavthængende frugt, vi bør plukke

Der er ikke mange steder i klimadebatten, hvor man kan pege på en løsning, der er teknologisk klar, klinisk forsvarlig og kan implementeres her og nu. Overgangen til klimavenlige sprayinhalatorer er en af dem. Den kræver hverken massive investeringer, lange politiske forhandlinger eller nye behandlingsparadigmer. Den kræver, at vi handler på det, vi allerede ved.

Samtidig peger eksemplet på en bredere mulighed i sundhedsvæsenet: Når nye behandlingsløsninger både kan skabe værdi for patienterne og reducere klimaaftrykket, bør vi have bedre rammer for at identificere, vurdere og tage dem i brug. Generelt er der flere klimavenlige alternativer på vej. Derfor er det oplagt at tænke klimaaftryk ind som en naturlig del af de beslutninger, vi allerede træffer om behandling – så dokumenterede klima- og behandlingsgevinster ikke bliver stående som et uforløst potentiale, men omsættes til praksis.

Beregningerne nævnt i debatindlægget er udarbejdet af Kraka Economics på foranledning af AstraZeneca.

topartikel