Sundhedspolitisk Tidsskrift

Vidt forskellige reaktioner på det nye sundhedsudspil

 "Uambitiøst." "Godt". "Livreddende". Reaktionen efter regeringens udspil til sundhedsreform er vidt forskellig - nogle klapper og andre kritiserer. Her er et uddrag af organisationer og foreningers reaktioner.

 

Initiativer i Sundhedsreformen

Ny retning for forebyggelse

  • Alkoholhandleplan: 18-års aldersgrænse for salg af al alkohol
  • Nikotinfri Generation 2010+
  • Generation Aktiv: Partnerskab for trivsel, bevægelse og sunde fællesskaber
  • Center for Sund Vægt og Trivsel
  • Indsats mod ulighed i kræft
  • Indsats for sårbare familier i sundhedsplejen
  • Gode rammer for forebyggelse og folkesundhed
  • Bæredygtigt sundhedsvæsen
  • Indsats i den internationale kamp mod antibiotikaresistens

Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen

  • Op til 20 nærhospitaler fordelt over hele landet
  • Pengene følger med flere børn og ældre
  • Løft af indsatsen for mennesker med kroniske sygdomme – national kvalitetsplan
  • Styrkede kommunale akuttilbud og specialistrådgivning til det nære sundhedsvæsen
  • Styrket akutindsats med hurtig hjælp i hele landet
  • Målrettet indsats mod stroke
  • Data fra det nære sundhedsvæsen til bedre kvalitetsudvikling
  • Mere behandling i eget hjem med digitale løsninger

Tid til den enkelte patient

  • Afvikling af efterslæb i sundhedsvæsenet og normalisering af ventetider
  • Kommission for robusthed i sundhedsvæsenet
  • Bedre anvendelse og udvikling af sundhedspersonalets kompetencer
  • Fast læge til alle med praksispligt og bedre fordeling af læger
  • Bekæmpelse af lokal lægemangel
  • Styrket udvikling af Et Samlet Patientoverblik
  • Læring fra coronapandemien

Yngre Læger: Gode intentioner gør det ikke alene

Regeringens anerkendelse af, at der er for travlt, og at der mangler ansatte i sundhedsvæsenet, bliver hilst velkommen af Yngre Læger. Men selvom planen for en sundhedsreform har fat i mange af de rigtige elementer, er Yngre Læger bekymret for, at de gode intentioner ikke er nok. Der er ingen nye penge eller konkrete tiltag i planen, som på kort sigt kan sikre et robust sundhedsvæsen, mener Yngre Lægers formand.

”Vi har som læger peget på udfordringerne med et presset arbejdsmiljø i årevis. Alt for mange melder om, at de ikke har tilstrækkelig tid til opgaverne, og at de ofte går hjem med en følelse af, at de ikke har haft tid til at gøre det godt nok. Der er ganske enkelt for mange patienter og for mange opgaver i forhold til antallet af ansatte,” siger Helga Schultz.

Hun påpeger, at man mange steder kæmper med ubesatte stillinger, der presser hverdagen for de, der er til stede.

”Derfor hilser jeg en kommission, der netop skal se på, hvordan sundhedsvæsenet bliver mere robust, velkommen. Men jeg kan også blive lidt nervøs for, om denne alvorlige problemstilling bliver skudt til hjørne. For selvom der ikke findes løsninger, der afhjælper problemerne med et snuptag, må sådan en kommission ikke blive en syltekrukke. Og det er afgørende, at personalets stemmer fra virkeligheden bliver repræsenteret i arbejdet. Vi deltager gerne med input,” siger Helga Schultz.

Hun anerkender, at udspillet indeholder mange af de rigtige elementer, men er bekymret for, at reformen ikke vil gøre sundhedsvæsenet mindre klemt. For selvom regeringen mener, at økonomien skal følge demografien, så er det ikke tilstrækkeligt, mener Yngre Lægers formand.

”Coronapandemien og de ressourcer, der blev tilført sundhedsvæsenet i den forbindelse, har vist os, hvor hurtigt sundhedsvæsenet kan omstille sig, og hvor meget man kan opnå, når økonomien følger med. Men det ser ikke ud til at være tilfældet her, for en stigning, der følger demografien, er ikke tilstrækkelig. Det handler også om at sikre penge til nye og dyrere behandlinger, som hele tiden udvikles, og som befolkningen forventer,” siger Helga Schultz.

Yngre Læger hilser også regeringens forsøg på at løse lægedækningen i de lægedækningstruede områder velkommen. Tiltag som flere licensklinikker og mere ansat praksispersonale er skridt i den rigtige retning.

”Men der mangler fortsat at blive skruet op for dimensioneringen, så der bliver uddannet flere speciallæger i almen medicin. En omlægning af hoveduddannelsen, så uddannelseslægerne er længere tid i almen praksis og mindre tid på hospitalerne, gør det ikke alene,” siger Helga Schultz og minder om, at en omlægning af hoveduddannelsen først og fremmest skal sikre en god kvalitet i speciallægeuddannelsen.

Selvom planen for en sundhedsreform har fat i mange af de rigtige elementer, er Yngre Læger bekymret for, at de gode intentioner ikke er nok, siger Helga Schultz.

 

PLO: Regeringsudspil for uambitiøst i forhold til lægemangel

Det er glædeligt, at regeringen i sit forslag til en sundhedsreform fremlægger initiativer for at løse lægemanglen i almen praksis. Men regeringens forslag er desværre utilstrækkelige, lyder vurderingen fra formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Jørgen Skadborg.

”Manglen på alment praktiserende læger er allerede nu et stort problem, og i de kommende år vil behovet for praktiserende læger blive endnu større, fordi der kommer flere ældre, kronisk syge og multisyge, og fordi flere opgaver skal løses tæt på borgerne. PLO bakker fuldt og helt om de tiltag til afhjælpning af lægemanglen, som regeringen i dag har fremlagt. Det er en god idé at omlægge speciallægeuddannelsen i almen medicin, så de unge læger arbejder længere tid i almen praksis. Og det er positivt, at regeringen vil give regionerne en hjemmel til at hjælpe praktiserende læger i områder med dårlig lægedækning til fx at ansætte mere praksispersonale, hvis de åbner for tilgang af flere patienter. Jeg ser også positivt på, at man vil tilskynde regionerne til at udbrede brugen af licensklinikker,” siger Jørgen Skadborg.

”Desværre må jeg dog sige, at forslagene ikke er i nærheden af at løse et af sundhedsvæsenets alvorligste problemer, nemlig manglen på praktiserende læger. Der skal uddannes langt flere, nemlig 400 pr. år, hvis vi skal i mål med at sikre Danmark 5000 praktiserende læger, hvilket er nødvendigt for at klare fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet.”

”Jeg vil derfor opfordre regeringen og Folketinget til som en del af en sundhedsreform at forpligte sig på målsætningen om, at vi om godt ti år skal være 5000 alment praktiserende læger, og at man omgående øger uddannelseskapaciteten til 400 hoveduddannelsesstillinger om året,” siger Jørgen Skadborg.

”Alle kan se, at der i fremtiden bliver brug for markant at øge kapaciteten i almen praksis og resten af det nære sundhedsvæsen. Det er derfor mangel på rettidig omhu, hvis ikke man politisk tager initiativer, der sikrer, at disse udfordringer bliver håndteret,” lyder det fra PLO’s formand.

 

"Forslagene er ikke  nærheden af at løse et af sundhedsvæsenets alvorligste problemer, nemlig manglen på praktiserende læger," siger formand for PLO, Jørgen Skadborg.

 

3F: Godt sundhedsudspil 

Med opgøret med uligheden i kræftbehandlingen har regeringen taget et meget vigtigt skridt. Det kan ikke undervurderes, mener 3F.

"Vi forventer, at forhandlingerne vil føre til et fuldtonet opgør med uligheden. Det er ikke uddannelsesbaggrund eller postnummer, der skal afgøre, hvilken behandling man får," siger konstitueret formand for 3F, Tina Christensen.

"Det er positivt, at der i regeringens oplæg til sundhedsreform sættes kraftigt ind i indsatsen overfor børn og unge. Det er positivt og helt nødvendigt, hvis vi på den lange bane skal forbedre sundheden og gøre op med den store ulighed i sundhed," siger hun.

En styrket indsats imod rygning og alkohol blandt børn og unge samt en styrket indsats for sund vægt og bedre trivsel er vigtige redskaber.

"Vi ser desværre stadig, at det er arbejdernes børn, som begynder at ryge. Vi er simpelthen nødt til at sørge for, at alle får en lige chance for et langt og sundt liv," siger Tina Christensen.

Men ulighed i sundhed slår igennem på alle de alvorlige sygdomme i Danmark og kræver en langt større og mere grundlæggende indsats at gøre op med, end blot at fokusere på børn og unge og på ulighed i kræft. Eksempelvis er der mere end dobbelt så stor risiko for at få KOL, hjertesygdomme og gigt, hvis ikke man har en lang uddannelse.

"Jeg savner, at kommunerne i langt højere grad forpligtes til målrettet og struktureret at sætte ind med en tidlig opsporing. Hvis vi skal have mere lighed i sundhed, er det helt nødvendigt, at vi får styrket opsporingen f.eks. ved brug af målrettede sundhedstjek blandt de, som har hårde, fysiske jobs," siger hun.

  

FOA: Pæn, men ikke prangende sundhedsplan

Mens regeringens udspil til sundhedsreform indeholder mange positive elementer, mangler der stadig ambitioner og konkrete løsninger, mener FOA.

”Sundhedsministeren siger det selv: Vi skal sikre, at løsningerne gør op med uligheden fremfor at forstærke den. Men det er ikke nok bare at tale om det. Lighed i sundhed skal være et selvstændigt fokusområde med langsigtede mål, konkrete initiativer og med finansiering, som fra centralt hold omfordeles endnu mere, end tilfældet er i dag, så de regioner, der har det største behov, får en større andel af pengene,” siger forbundsformand Mona Striib, som efterlyser konkrete tiltag i udspillet, som vil mindske uligheden.

Mona Striib understreger, at FOA overordnet er enig i retning og intentioner i regeringens udspil til sundhedsreform med sit fokus på forebyggelse, en styrkelse af det nære sundhedsvæsen, flere hænder og bedre tid til arbejdet. Til gengæld er hun mindre imponeret over udspillet på det præhospitale område.

”Der skal langt mere til end de 5-10 nye ambulancer eller lægebiler, udspillet indeholder,” mener Mona Striib.

Regeringen vil også nedsætte en robustheds-kommission, som skal se på sundhedsvæsenets udfordringer med at rekruttere og fastholde de nødvendige medarbejdere også i fremtiden.

”Vi bliver flere og flere ældre, og vi kan ikke skaffe medarbejdere i det tempo, som vi skal bruge dem. Det har regeringen gudskelov erkendt. Det er en hasteopgave og det handler også om at bruge de ansattes kompetencer rigtigt. Det indebærer, at der skal tages nogle svære beslutninger i forhold til at flytte arbejdsopgaver mellem faggrupper, så vi bruger deres faglighed rigtigt. Det har både arbejdsgivere og de faglige organisationer haft svært ved i mange år,” siger Torben Hollmann, formand for social- og sundhedssektoren i FOA.

Regeringen lover i sit udspil at reservere et beløb i det økonomiske råderum, svarende til det demografiske træk, som skal udmøntes i de kommende økonomiaftaler og finanslove. Det løfte er ifølge FOA en forudsætning for en seriøs reform af sundhedsvæsenet.

”Hvis pengene ikke følger med opgaverne og samfundsudviklingen, nytter hele øvelsen ikke. Derfor er vi også meget spændt på, hvordan resten af folketinget modtager udspillet. Hvis de ikke er med, taber velfærden. Det må ikke blive spareøvelse,” siger Mona Striib.

 

KL om sundhedsudspil: Vigtigt at fastholde et højt ambitionsniveau

Regeringens sundhedsudspil er opstarten på en længe ønsket og ventet reformproces, mener Kommunernes Landsforening (KL), og KL appellerer til, at regeringen og Folketinget går til de politiske forhandlinger med høje ambitioner.

”Vi har længe efterspurgt en samlet reform for sundhedsområdet, og vi ser udspillet her som et godt, første skridt på vejen. Hele ideen med de højt specialiserede sygehuse var, at de skulle gå hånd i hånd med et stærkt nært sundhedsvæsen. Det specialiserede sundhedsvæsen er med rette blevet styrket gennem de sidste 15 år, og nu er tiden inden til at rette investeringerne de kommende år mod det nære sundhedsvæsen. Til det har vi brug for en reform, der sætter rammer og retning for vores samlede sundhedsvæsen,” siger Jacob Bundsgaard.

Han appellerer til, at regeringen og Folketinget i de politiske forhandlinger, der nu går i gang, holder fast i et højt ambitionsniveau. Det indebærer også, at man finder flere penge til en kvalitetsplan målrettet kronisk sygdom, akutområdet og mennesker med psykiske lidelser.

”Der er stadig et stykke vej til den reform af sundhedsvæsenet, som vi og alle sundhedsvæsenets aktører længe har efterspurgt. Men regeringen tager med bl.a. sundhedsklyngerne og forslaget om kvalitetsplan, der tegner stregerne for indsatserne til de store kronikerområder, nogle vigtige skridt. Det er forslag, som jo også bunder i stærke samarbejder mellem kommuner og regioner, og som vi har store forventninger til. Men det er også forslag, som kræver en vis økonomi, hvis vi reelt skal kunne sikre et sundhedsvæsen til glæde for alle borgere,” siger Jacob Bundsgaard.

 

"Regeringen tager med bl.a. sundhedsklyngerne og forslaget om kvalitetsplan, der tegner stregerne for indsatserne til de store kronikerområder, nogle vigtige skridt," siger Jacob Bundsgaard.

Kræftens Bekæmpelse: Ny sundhedsreform kan redde liv

Folkesundheden vil få et stort løft, hvis regeringens nye sundhedsreform føres ud i livet, mener Kræftens Bekæmpelse. Der er udsigt til, at færre vil blive ramt af kræft, og at de, som får kræft, bliver hjulpet bedre.

I Kræftens Bekæmpelse hæfter adm. direktør Jesper Fisker sig bl.a. ved, at regeringen har så store ambitioner på forebyggelsesområdet. Som det mest vidtgående vil regeringen arbejde for at få ’Nikotinfri Generation 2021+’ ved at stoppe for salg af tobak og nikotinprodukter til alle født efter 2010. Regeringen ønsker også at hæve aldersgrænsen til 18 år for salg af al alkohol.

"Der er ingen tvivl om, at det vil redde liv og højne befolkningens livskvalitet betydeligt, hvis regeringen kommer igennem med sit forslag om at stoppe for salg af tobak og alkohol til børn og unge," siger Jesper Fisker.

"Rygning er den helt store dræber med 13.600 dødsfald på samvittigheden om året herhjemme. Med visionen om en nikotinfri generation er der endelig udsigt til, at den triste udvikling kan vende. Og forslaget om et stop for salg af alkohol vil føre til en markant ændring af danske unges voldsomme og sundhedsskadelige drukkultur," siger Jesper Fisker.

Han fremhæver også, at regeringen ønsker at gøre bekæmpelse af ulighed i kræft til et fokusområde.

"Mennesker med en kort uddannelse og en lav indkomst rammes mere af kræft end andre, de kommer senere i behandling, og færre af dem overlever sygdommen. Jeg er glad for, at regeringen nu vil gøre op med den urimelighed," siger Jesper Fisker.

Kræftens Bekæmpelse har længe efterlyst bedre sammenhæng i kræftbehandlingen. Som det er i dag, får kræftpatienterne meget uensartede tilbud om f.eks. rehabilitering efter behandlingen på sygehuset. Det er simpelthen for store forskelle fra kommune til kommune.

"Det bør ikke være sådan, at det er postnummeret, der afgør, hvilke tilbud du får. Med udspillet vil regeringen bl.a. styrke anvendelsen af data fra kommuner og almen praksis, og det er et skridt på vejen," fastslår Jesper Fisker.

 

"Der er ingen tvivl om, at det vil redde liv og højne befolkningens livskvalitet betydeligt, hvis regeringen kommer igennem med sit forslag om at stoppe for salg af tobak og alkohol til børn og unge," siger Jesper Fisker.

Læger: Sundhedsreform varsler længe ventet opgør med svingende kvalitet i kommuner

Lægeforeningen roser regeringen for at ville sikre, at kroniske patienter i hele landet kan være sikre på at få behandling af høj kvalitet i de kommunale tilbud. Lægerne tager godt imod forslaget om en national kvalitetsplan, som med mere ensartede tilbud om f.eks. træning og patientuddannelse skal give patienterne redskaber til at håndtere egen sygdom. 

’Der er gode forslag i reformen, som forhåbentlig gør op med postnummerlotteriet i den geografiske ulighed, der i dag præger de kommunale sundhedstilbud til patienterne, mener Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke. 

Hun peger samtidig på, at det er afgørende, at kravene i kvalitetsplanerne bliver så bindende som muligt. 

”Vi vil arbejde for, at planen ikke baserer sig for meget på uforpligtende anbefalinger, og at Sundhedsstyrelsen, som skal stå i spidsen for kvalitetsplanen, får mulighed for at styre planlægningen og gribe ind, hvis en kommune ikke lever op til den kvalitet, der skal til. På sygehusene har Sundhedsstyrelsen mandat til at stoppe behandling, hvis den ikke er i orden. Det skal de også have på det kommunale område”, siger Camilla Rathcke.

Hun peger også på, at de skærpede krav ikke kun bør omfatte kroniske patienter, men også andre i kommunale sundhedstilbud, fx psykiatriske patienter og personer i genoptræning af hjerneskade. På alle sygdomsområder, hvor opgaverne ligger kommunalt, eller hvor patienterne har forløb på tværs af sektorer, bør en national kvalitetsplan beskrive og fastlægge kvaliteten af tilbuddet og samarbejdet.

Indførslen af de nye kvalitetsplaner skal ses i sammenhæng med de kommende sundhedsklynger, der skal løfte det fælles ansvar for befolkningens sundhed med udgangspunkt i akutsygehusenes optageområde og sikre sammenhængende behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af sundhedsområdet. At få dette til at køre kommer til at kræve midler. 

Hvis sundhedsreformen skal forandre sundhedsvæsenet på den rigtige måde, skal de nødvendige ressourcer følge med.

”Det bliver afgørende, at der er tilstrækkeligt med midler til at gennemføre reformen. Sundhedsvæsenet er i dag ekstremt presset, og antallet af patienter vil kun vokse i de kommende år. Og det er ikke nok kun at tage højde for, at vi bliver flere borgere. Der skal også være råd til nye teknologier og behandlinger og ikke mindst til at realisere ambitionerne om at sikre kvaliteten for patienterne. Det forventer jeg naturligvis, at regeringen og Folketinget tager højde for i kommende forhandlinger om både reform og drift af sundhedsvæsenet,” understreger formand Camilla Noelle Rathcke.

Lægeforeningens formand undrer sig til gengæld over, at regeringen ikke kommer med tilstrækkelige løsninger af manglen på speciallæger. Hvis sundhedsvæsenet på tværs af praksis- og sygehussektoren skal kunne levere en tilstrækkelig høj kvalitet til patienterne, er det er en forudsætning, at der er speciallæger nok til det. Det er der ikke i dag, og det kommer der heller ikke med regeringens udspil. I sundhedsreformen er der forslag, som vil hjælpe i det små, men regeringen overser det centrale, påpeger Camilla Rathcke.

”Manglen på praktiserende læger og mange andre speciallæger såsom geriatere, lungemedicinere, radiologer og speciallæger til alle dele af psykiatrien er et stort problem i dag, og det vil kun vokse. Løsningen er at uddanne markant flere speciallæger. Det bør blive en del af den endelige reform,” siger hun.

Lægeforeningen roser dog, at regeringen vil nedsætte en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet, som skal give sundhedsreformen et stærkt fagligt rygstød. 

”Vi skal sikre, at sundhedsvæsenet reformeres klogt, og at der er den rette faglige ledelse af de nye strukturer i sundhedsvæsenet. Det er nødvendigt for at komme i mål med de store ambitioner for sundheden. Lægeforeningen har tidligere foreslået en hurtigtarbejdende ekspertkommission som en del af reformen, og vi kvitterer for, at det ønske er blevet hørt. Det er klart, at vi gerne bidrager,” siger Camilla Rathcke.



’Der er gode forslag i reformen, som forhåbentlig gør op med postnummerlotteriet i den geografiske ulighed, der i dag præger de kommunale sundhedstilbud til patienterne, mener Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke. 

 

Tandlægeforeningen: Sundhedsreformen gavner danskernes tænder

Ingen født i og efter 2010 skal starte med at ryge eller bruge andre nikotinprodukter. Det er et af målene i regeringens længe ventede udspil til en sundhedsreform, som blev præsenteret tirsdag.  

Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist er begejstret for regeringens mål, som hun kalder ambitiøst. 

”I dag er en god dag for danskernes tandsundhed. Regeringens ambitiøse udspil om fremtidige nikotinfri generationer vil også gavne tandsundheden. Hvis man ryger, har man både en øget risiko for at få kræft i mundhulen og for at få den alvorlige tandsygdom parodontitis, hvor tænderne bliver løse – en sygdom, som rammer flere og flere danskere,” advarer Susanne Kleist. 

Tandlægeforeningen har tidligere advaret om brugen af røgfri nikotin som f.eks. nikotinposer og snus, som de senere år er blevet et hit blandt danske unge. 

”Vi er bekymrede for de unge. Røgfri nikotin kan give alvorlige skader i mundhulen, der kan være uoprettelige. Poserne irriterer mundslimhinden og kan få tandkødet til at trække sig tilbage. Og tandkød, der først har trukket sig tilbage, så tænderne er blevet længere, kommer ikke tilbage, selvom man stopper,” siger Susanne Kleist. 

Siden starten af 2020 er antallet af unge, der bruger røgfri nikotin steget med hele 25 procent. Det viser den nyeste undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Sundhedsstyrelsen. 

Og ifølge Susanne Kleist har tandlægerne også set flere i tandlægestolen med skader i tænder og mund på grund af nikotinposer.

I regeringens udspil til en ny sundhedsreform er tandplejen ikke tænkt ind. Noget, der ærgrer Tandlægeforeningens formand.

Ifølge Susanne Kleist vil tandlægerne meget gerne tage et større ansvar og bidrage med endnu mere i sundhedsvæsenet.

”Næste gang der skal tales om en sundhedsreform, håber jeg, at vi har flyttet os ind i den moderne verden, hvor munden hænger naturligt sammen med kroppen. Vi løfter meget gerne vores ansvar, så vi i fællesskab kan skabe et bedre sundhedsvæsen i fremtiden til gavn for alle”, fastslår Tandlægeforeningens formand.

 

Overlægeforeningen: Gode takter i regeringens udspil til sundhedsreform

”Helt overordnet skal regeringen have ros for at præsentere et udspil til en sundsreform, som vil styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen gennem tættere samarbejde med sygehusenes medarbejdere. Og ros for at pege på flere af vores største udfordringer som mangel på medarbejdere og it-systemer, der ikke taler sammen. Her skal vi finde de konkrete svar sammen, for de er forudsætningen for at sikre fremtidens patienter den kvalitet, de fortjener og forventer”.

Sådan siger Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, efter at regeringen i dag præsenterede sit udspil til en sundhedsreform.

Hun hæfter sig især ved regeringens ønske om at styrke det nære sundhedsvæsen via nationale kvalitetskrav, indsamling af data og nærhospitaler, der skal tilbyde lettere kontroller og behandlinger.

”Jeg deler ambitionen om at forebygge, at sygdom udvikler sig og kræver behandling på de specialiserede sygehuse. Det vil både gavne den patient, der kan få hjælpen tættere på, og den patient der har behov for hjælp på sygehusene. Det afgørende bliver at sikre kvaliteten i de tilbud, borgerne får, uanset hvor de får dem og at sikre sammenhæng mellem tilbuddene”, siger Susanne Wammen og fortsætter:

”Her har regeringen gode ambitioner om at skabe fælles digitale løsninger, ligesom der er flere gode forslag om nationale kvalitetskrav, patientansvarlige læger og at styrke kvalitet ved f.eks. at gøre speciallægens ekspertise tilgængelig for kolleger på nærhospitaler via videoløsninger. Her bidrager Overlægeforeningen gerne til at få de gode ideer helt i mål og omsat i hverdagen”.

Susanne Wammen har dog også et par bekymringer i forhold til regeringens udspil:

”Regeringen peger ganske rigtigt på, at vi mangler ansatte og fremhæver bl.a. praktiserende læger, sygeplejersker og SOSU’er. Og vi har vitterlig stor mangel på disse faggrupper. Men desværre mangler vi også andre faggrupper, ikke mindst speciallæger indenfor f.eks. psykiatri, lungesygdomme, ældresygdomme og andre specialer, hvor vi mangler de lægefaglige eksperter, der sikrer kvaliteten og udviklingen af behandlingen til patienterne. Så man er nødt til at se på ressourcebehovet på tværs af sundhedsvæsenet”, siger Susanne Wammen, der også er bekymret over, at der ikke er afsat flere midler i udspillet.

   


Lif: Datadrevet indsigt peger i retning af en mere innovativ og effektiv tilgang til sundhed og forebyggelse

"Helt overordnet så er vi enige i de ambitioner, der lægges frem. Forebyggelse, sammenhæng og øget kvalitet er helt afgørende for, at sundhedsvæsenet kan udvikle sig på en bæredygtig og robust måde, hvor hverken patienter eller personale bliver væltet af uforudsete hændelser."

Det siger koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (Lif) Ida Sofie Jensen.

"Det er nødvendigt at få taget hul på sundhedsvæsenets helt store udfordring: demografien. Flere ældre og flere med kroniske lidelser gør det bydende nødvendigt at se på, hvordan vi sikrer en optimal forebyggelse og behandling af mennesker med en eller flere kroniske lidelser. Det er komplekse spørgsmål, som vi forhåbentlig bliver klogere på med den nationale kvalitetsplan, som regeringen stiller i udsigt," siger hun.

"Vi glæder os over, at der er fokus på at tænke innovation ind i sundhedsvæsenet. Innovative løsninger er ikke bare bedre behandling for patienterne, men kan også bidrage til at aflaste et presset sundhedsvæsen. 
Jeg noterer mig også, at digitalisering og data går igen flere gange i udspillet. Data leverer grundlaget for vigtig viden og afgørende indsigter i, hvem der har behov for forebyggelse og behandling, og hvordan man bør gribe det an. Data er afgørende for, at vi kan sikre en indsats, som ikke bare er nær, men som også er klog. Datadrevet indsigt i befolkningens sundhed, databåret kvalitetsarbejde i almen praksis, digitale løsninger til behandling i eget hjem peger alle i retning af en mere innovativ og effektiv tilgang til sundhed og forebyggelse. Kan vi i fremtiden bruge data til at kortlægge risikogrupper i almen praksis? Lave catch-up-programmer for dem, der ikke har fuldført vaccinationsprogrammerne? Eller lave kliniske forsøg i borgerens eget hjem? Der er store perspektiver i det her for både borgere og patienter og for sundhedsvæsenet – og for de virksomheder, der kan bidrage med at udvikle de nye løsninger," siger hun.


Danske Regioner: Et vigtigt skridt for folkesundheden

Regeringens forslag til en sundhedsreform har et stort fokus på at forebygge sygdom og mistrivsel hos danskerne. Det er meget glædeligt både for den enkelte dansker og for samfundet at sygdom forebygges, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

"Det er rigtig godt, at regeringen med sundhedsreformen sætter forebyggelse højt på den politiske dagsorden. For vi er nødt til at leve sundere og forebygge sygdom hos danskerne – både at hensyn til, at man som borger fortjener at leve et langt og raskt liv, men også fordi det er et vigtigt element for at få sundhedsvæsenet til at hænge sammen i fremtiden," siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, der dog slår fast, at behandling i verdensklass kræver investeringer på et helt andet niveau, end der er lagt op til i regeringens udspil.

Regeringens udspil til en sundhedsreform har også andre gode elementer end forebyggelse, mener Lose. Det drejer sig bl.a. om forslaget om en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, som Danske Regioner også tidligere har foreslået sammen med KL.

"Hvis en kvalitetsplan rigtig skal gøre en forskel, så mener jeg, at den også skal sørge for ensartede standarder på nogle af de opgaver, som kommunerne allerede i dag har på sundhedsområdet. Jeg tænker især på ældreområdet og i forbindelse med mennesker med psykisk sygdom," siger hun.

 

 

 

Tags: sundhedsreform

Like eller del denne artikel