Sundhedspolitisk Tidsskrift

Professor om reform-udspil: Overraskende lidt om det nære sundhedsvæsen

Regeringens sundhedsreform er overraskende: Overraskende ukonkret hvad angår det nære sundhedsvæsen og overraskende markant, når det kommer til forebyggelse, mener sundhedsøkonom og professor Jes Søgaard. 

Detaljerne om, hvordan det nære sundhedsvæsen og de nærhospitaler, som regeringen annoncerede sidste år, mere specifikt skal konstrueres, hvilke opgaver, der skal lægges ud, og hvordan de skal løses, udeblev, da sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc) tirsdag præsenterede regeringens udspil til en sundhedsreform, “Gør Danmark Sundere”. Udspillet indeholder konkrete og markante forslag på forebyggelsesområdet, men initiativerne til at løse sundhedsvæsenets kapacitetsproblemer og fordelingen af opgaver mellem de specialiserede hospitaler og de kommunale sundhedstilbud er fortsat ikke beskrevet. 

På de punkter foreslår regeringen, at Sundhedsstyrelsen får til opgave at udarbejde en national kvalitetsplan for at løfte indsatsen for mennesker med kroniske sygdomme, mens en ny kommission for robusthed med Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i spidsen skal komme med anbefalinger til løsninger på de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet, som den demografiske udvikling medfører i forhold til personalekapaciteten. 

Reformens store fokus på forebyggelse overraskede professor i sundhedsøkonomi ved SDU, Jes Søgaard, som havde forventet en konkretisering at efterårets udspil. 

“Jeg havde forventet mere om det nære sundhedsvæsen, men der kom jo ikke rigtig noget nyt. Der står, at der kommer et udspil fra Sundhedsstyrelsen til en kvalitetsplan, og det, alle går og venter på, er jo netop hvilke kvalitetskrav, der skal stilles til de behandlingsopgaver, der skal overføres fra det meget specialiserede sundhedsvæsen til det nære sundhedsvæsen, for uden det kommer vi ingen vegne. Mon ikke Søren Brostrøm har gået og ventet på at få et klart mandat, og det ser han så ud til at have fået nu,” siger Jes Søgaard. 

Lidt nyt ser han dog i reformudspillet, for af regeringens udspil fra efteråret forstod Jes Søgaard, at der skulle være tale om offentlige nærhospitaler, men i det nye reformudspil mener han, at der er åbnet mulighed for offentligt og privat samarbejde for eksempel i form af adressefællesskab for kommunale tilbud og fremskudte hospitalsfunktioner. En positiv ændring, vurderer han.

Til gengæld savner han en eksplicit indsats på ulighedsområdet. 

“Mange af forebyggelsestiltagene i udspillet vil reducere uligheden på sundhedsområdet, men vi har også ulighed i adgangen til sundhedsvæsnet. Der er simpelthen forskel på, hvor tilgængeligt sundhedsvæsnet er for mennesker med kort og lang uddannelse. Det er nok en af svaghederne, jeg ser i udspillet,” siger Jes Søgaard.

Han undrer sig samtidig over, at regeringen vælger at skyde hele spørgsmålet om det robuste sundhedsvæsen over til Søren Brostrøm, for som Søgaard ser det, er der lavthængende frugter, man kunne have plukket. 

“Vi ved jo faktisk, at der er mange fra ikke-EU-lande, der har en lægelig eller sygeplejerskefaglig uddannelse med sig, som venter tre til fem år på sagsbehandling, og det kunne man jo prøve at korte lidt af. Ikke at man skal lette behandlingen af den enkelte ansøgning, for det er meget vigtigt, at sikre, at folk er kvalificerede, men man kunne jo øge behandlingskapaciteten ved at sætte farten op her, og det undrer mig, at man ikke har valgt det, for det havde været et ret let point. Jeg håber ikke, at det er på grund af indenrigspolitiske årsager, at man har valgt ikke at gøre det, for det ville være dumt,” siger Jes Søgaard. 

Regnestykke hænger nogenslunde sammen

Regnestykket, som reformudspillet hviler på, hænger nogenlunde sammen, vurderer Jes Søgaard med det forbehold, at oplysningerne om finansieringen er begrænsede. 

I alt afsættes én mia. kroner om året fra demografipuljen og 2,8 mia. kroner fra ikke nærmere specificerede puljer fordelt over perioden 2022 til 2028 og derudover en anlægspulje på fire mia. kroner til etablering af 20 nærhospitaler. Ikke overvældende, men heller ikke urealistisk, vurderer Jes Søgaard.

“Det er nok, hvad man kunne forvente, at politikerne kunne afsætte med de finanspolitiske rammer, vi har, og i lyset af det forsvarsforlig, der er ved at blive til, og som vil være ret dyrt,” siger han. 

Situationen havde imidlertid været en anden, hvis psykiatrien var inkluderet i reformplanerne. 

“Mange af tiltagene i dette udspil vil ikke koste vanvittig meget i kroner. Det, der kommer til at koste, er, når man skal til at gøre noget med psykiatrien. Min kollega Jakob Kjellberg har sammen med nogle kolleger regnet ud, at det vil koste fire milliarder kroner ekstra om året i ti år at gøre noget seriøst ved psykiatrien. Det er helt andre beløb, og det er jo nok derfor, at psykiatrien ikke er med i dette udspil, for de penge har man ganske enkelt ikke, og jeg glæder mig meget til at se et udspil fra regeringen på det område,” siger Jes Søgaard.

Ikke et ord om sygeplejerskers løn

Han undrer sig desuden over, at reformen ikke kommer ind på den debat, der har været om især sygeplejerskernes løn. 

“Man kunne godt have nævnt, at man er klar over, at der er udeståender på lønspørgsmålet, så man i det mindste erkendte, at man er opmærksom på, at der er udfordringer på dette område. Men det står der intet om,” siger han.

De mange og markante forebyggelsesforslag kom bag på Jes Søgaard, og ifølge ham kan man frygte, at debatten om dem kommer til at overskygge drøftelserne om sundhedsvæsnet. 

Alligevel er det positivt, at regeringen går så markant til værks med forebyggelse, mener han. 

“Når jeg lige kommer mig over, at forebyggelse fylder så meget, så synes jeg, at det er positivt, at man tager fat på det, og sundhedsministeren har jo ret i, at det er et paradigmeskifte, at man skifter til at fokusere på strukturel forebyggelse, Det er ret nyt for Socialdemokratiet,” siger Jes Søgaard.

 

Relaterede artikler

Tags: sundhedsreform

Like eller del denne artikel