“Andelen af begrænsninger (på kræftlægemidler i Danmark, red.) har været voksende de senere år. Og det, synes jeg da, er noget vi skal drøfte: Er det den rigtige retning at gå, og hvad kan være årsager til det,” sagde Jes Søgaard.
Europæisk rapport: Danskernes adgang til ny kræftmedicin er blevet mindre
Det er blevet sværere for danske kræftlæger at få den nyeste kræftmedicin, viser en ny europæisk rapport. Kun fire ud af fem nyudviklede kræft-lægemidler når ud på det danske marked, og halvdelen af dem er til begrænset brug.
Det viser årets udgave af ”Patients W.A.I.T. Indicator Survey” fra EFPIA, som er den europæiske brancheorganisation for lægemiddelproducenter. Rapporten sammenligner tilgængeligheden af ny medicin på tværs af europæiske lande fra 2018 til 2021.
Antallet af ikke-tilgængelige nye kræftlægemidler i Danmark er steget fra 12 til 20 procent over det seneste år, hvilket betyder, at fire ud af fem nyudviklede onkologiske lægemidler når ud på det danske marked.
TEMA:
Er Danmark i SUPERLIGAEN, når det gælder kræftlægemidler?
Overlæge til kolleger: Jeres kliniske skøn skal stå over Medicinrådets behandlingsvejledninger
Kræftlæge: Det er nærmest pinligt. Vi må skuffe uforstående patienter flere gange om måneden
Europæisk rapport: Danskernes adgang til ny kræftmedicin er blevet mindre
Kræftlægemidler afvises langt oftere i Medicinrådet end andre lægemidler
Danskere får generelt hurtigt adgang til ny kræftmedicin
Alenemor betaler for effektiv kræftbehandling i Sverige – afvises i Danmark
Danske brystkræftpatienter udelukkes fra internationale studier
Kræftbehandlinger finder af og til vej udenom Medicinrådet
“Det er ikke voldsomt store forskelle, men det er dog alligevel lidt forskelligt. Det er egentlig ikke så tosset, hvis man er tilfreds med en femteplads, men der er altså et par men’er, fordi tilgængeligheden generelt har været faldende,” lød det fra Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
Han deltog ved et debatwebinar arrangeret af Onkologisk Tidsskrift, hvor flere eksperter diskuterede, om hvorvidt Danmark er i superligaen, når det gælder kræftlægemidler. På webinaret, der blev afholdt i slutningen af august, deltog også Steffen Thirstrup, medicinsk direktør i EMA, Kim Brixen, Lægelig direktør på Odense Universitetshospital og medlem af Medicinrådet samt en række onkologer.
Endnu lavere i virkeligheden
Tilgængeligheden kan dog være endnu lavere i virkeligheden, lyder det fra Jes Søgaard, da halvdelen af de godkendte og tilgængelige kræftlægemidler i Danmark kun har en begrænset godkendelse.
“Hovedproblemet i Danmark, synes jeg, er, at der er ret mange lægemidler, som kun er godkendt til begrænset brug set i forhold til de andre europæiske lande (...). Der mener jeg, at vi har et mørketal i den her kategori, fordi det ikke godkendes i standardbehandling,” siger han og fortsætter:
“Spørgsmålet, hvad det betyder for danske kræftlægers muligheder for at anvende ikke-standardbehandlinger.”
En begrænset godkendelse betegner lægemidler, som anbefales delvist eller ikke anbefales som standardbehandling af Medicinrådet. Tallene skal dog tages med forbehold, mener Jes Søgaard, der forklarer, at rapporten ikke fyldestgørende definerer, præcis hvad en begrænset godkendelse er.
Overraskende nordisk forskel
Rapporten viser, at 51 procent af de godkendte kræftlægemidler i Danmark kun anbefales delvist eller ikke som standardbehandling. I Sverige er andelen 27 procent, mens Norge ingen delvise anbefalinger har.
Tallene overraskede de tre onkologer, der deltog på debatwebinaret – heriblandt Niels Fristrup, der er afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospitals kræftafdeling og medlem af Dansk Renal Cancergruppe (DaRenCa).
“Det er en utrolig stor forskel på de tre nordiske lande, når det kommer til tilgængelighedsgraden, som burde være ret ens,” lød det fra ham.
Samme forundring var der hos Ann Knop, der er overlæge på kræftafdelingen og lægelig leder af den kliniske forskningsenhed på Rigshospitalet. Hun forklarede på webinaret, at der på brystkræft-området er 11 behandlinger, som er godkendt af EMA, men som Medicinrådet har afvist. Og det har store konsekvenser for patienterne, lød det fra Ann Knop, der eksemplificerede det med en case med en 34 årig kvinde med triple negativ brystkræft.
“Hvis hun havde været en amerikansk patient, kunne hun have fået seks forskellige behandlinger, som blev godkendt i 2018, 2019 og 2021. Havde hun været europæisk, ville hun også have haft mulighed for at få behandlingerne et år senere, men nu er hun dansk, og der er kun to af de seks behandlinger, der er til rådighed til hende,” fortalte Ann Knop.
Overgået af Tyskland
Ifølge rapporten blev i alt 46 kræftlægemidler godkendt af EMA fra 2018 til 2021, hvoraf 37 af dem blev tilgængelige i Danmark - altså anbefalet til brug og betalt af sundhedsvæsenet. Det svarer til 80 procent og giver Danmark en femteplads blandt andre europæiske lande kun overgået af Italien, Østrig, Schweiz og Tyskland på en førsteplads.
Tallene stammer fra ”Patients W.A.I.T. Indicator Survey” fra EFPIA, der sammenligner antallet af nye produkter, der er til rådighed for patienter, og den gennemsnitlige tid fra markedsføringsgodkendelse til tilgængelighed i de europæiske lande. Den omfatter i alt 37 europæiske lande og sammenligner 168 produkter, der har fået central markedsføringsgodkendelse mellem 2018 og 2021.
Følger en nedadgående tendens
Det er ikke første gang, at adgangen er blevet mindre, men det følger derimod en tendens i den sidste årrække. Andelen af fuldt tilgængelige kræftlægemidler i Danmark har været faldende med cirka 10 procentpoint siden 2020, hvor andelen var 58 procent, mens den i 2022 er 49 procent, viser tidligere EFPIA-rapporter.
“Andelen af begrænsninger har været voksende de senere år. Og det, synes jeg da, er noget vi skal drøfte: Er det den rigtige retning at gå, og hvad kan være årsager til det,” sagde Jes Søgaard.
Tallene skal ses i forhold til sundhedsudgifterne, hvor Danmark på en liste af 13 andre europæiske lande ligger i bunden, påpegede Jes Søgaard. I alt bruger Danmark 660,4 købekraftsjusterede US dollars pr. indbygger, hvilket svarer til en 13. plads lige over Estland, der bruger færrest. I toppen ligger Tyskland med 1.164,8 US dollars pr. indbygger samt Grækenland og Portugal.