Kræft rammer skævt mellem mænd og kvinder i Danmark. Et nyt stort studie viser, at mænd har højere risiko for 24 ud af 35 kræftformer, som både mænd og kvinder kan få.
“Det er en markant kønsulighed i kræft,” siger Fie Stegenborg, ph.d.-studerende ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, til Kræftens Bekæmpelse.
I alt blev 355.339 personer registreret med en første kræftsygdom i perioden. Det gjaldt 197.375 mænd og 157.964 kvinder. Forskerne så kun på kræftformer, som både mænd og kvinder kan få og lod dermed kønsspecifikke kræftformer som for eksempel prostatakræft og æggestokkræft ude af analysen.
For alle de undersøgte kræftformer samlet var mænds risiko 52 procent højere end kvinders. Risikoen var højere hos mænd ved 24 af de 35 kræftformer, og for yderligere fire kræftformer pegede tallene også i retning af højere risiko hos mænd, uden at forskellen var statistisk sikker.
Kun ved fire kræftformer var forekomsten højere hos kvinder end hos mænd. Det gjaldt kræft i skjoldbruskkirtlen, analkræft, modermærkekræft og tumorer i hjernehinderne. Ved kræft i galdeblæren, knogler og brusk, øje samt akut lymfatisk leukæmi fandt forskerne ingen tydelig forskel i forekomst mellem mænd og kvinder.
De hyppigste kræftformer blandt mænd i studiet var lunge- og luftrørskræft med 31.256 tilfælde, tyktarmskræft med 21.515 tilfælde og hudkræft af typen non-melanom med 18.252 tilfælde. Blandt kvinder var de hyppigste kræftformer lunge- og luftrørskræft med 30.141 tilfælde, tyktarmskræft med 21.534 tilfælde og modermærkekræft med 16.903 tilfælde.
Gennemsnitsalderen ved diagnosen var 67 år for mænd og 66 år for kvinder.
Forskerne beregnede også livstidsrisikoen for at få en af de undersøgte kræftformer før 100-årsalderen. Den var 35,1 procent for mænd og 28,9 procent for kvinder. Ifølge forskerne svarer forskellen til, at omkring hvert sjette kræfttilfælde blandt mænd kunne være undgået, hvis mænd havde haft samme kræftrisiko som kvinder.
Overlevelsen var også dårligere blandt mænd. Den relative overlevelse var 54,1 procent blandt mænd og 58,3 procent blandt kvinder, og mænd havde samlet 10 procent højere kræftrelateret dødelighed efter diagnosen. Forskerne fandt lavere overlevelse hos mænd ved 16 af de 35 kræftformer.
Livstidsrisikoen for at dø af en af de undersøgte kræftformer før 100-årsalderen var 19,5 procent for mænd og 15,3 procent for kvinder. Forskerne vurderer, at omkring hvert femte kræftdødsfald blandt mænd kunne være undgået, hvis mænd havde haft samme dødsrisiko som kvinder.
Forskellen var størst blandt yngre kræftpatienter. Blandt personer mellem 18 og 64 år havde mænd 22 procent højere kræftrelateret dødelighed end kvinder. Blandt personer mellem 18 og 49 år var mænds kræftrelaterede dødelighed 45 procent højere end kvinders.
Alene-liv rammer mænd hårdere
En væsentlig del af studiet handler om sociale forhold. Forskerne har undersøgt, hvordan samliv, uddannelse og anden sygdom påvirker forskellen mellem mænd og kvinder.
Både mænd og kvinder, der bor alene, har større risiko for at dø af kræft end personer, der bor sammen med en partner. Effekten var stærkere hos mænd. Forskerne fandt, at mænd, der bor alene, udgør en særligt sårbar gruppe med højere kræftforekomst og dårligere overlevelse, især ved kræftformer, der hænger sammen med alkohol og rygning.
I analyserne var mænd mere sårbare over for effekten af at bo alene ved alle kræftformer samlet. På den ene måleskala fandt forskerne en tydeligere negativ effekt hos mænd ved 12 af 35 kræftformer, og på en anden måleskala gjaldt det 21 af 35 kræftformer.
Studiet viser også, at flere mænd end kvinder havde anden sygdom, da de fik kræftdiagnosen. Forskerne målte anden sygdom ud fra hospitalskontakter i perioden fra fem år til tre måneder før kræftdiagnosen. En større sygdomsbyrde ved diagnosen kan være med til at forklare, hvorfor mænd samlet set klarer sig dårligere efter en kræftdiagnose.
“Den markante forskel i kræftrisiko og overlevelse mellem mænd og kvinder peger på et behov for mere målrettede indsatser ift. forebyggelse, tidlig opsporing og diagnostik, med et særligt fokus på udsatte mænd,” siger Fie Stegenborg til Kræftens Bekæmpelse.
Forskerne peger på flere mulige forklaringer. Biologiske forskelle kan spille ind, blandt andet kønskromosomer, hormoner, immunforsvar og stofskifte. Samtidig kan forskelle i livsstil, social position og brug af sundhedsvæsenet have betydning for hele kræftforløbet, fra risikoen for at blive syg til tidspunktet for diagnose og muligheden for at gennemføre behandling.
De mest markante forskelle i kræftforekomst blev set ved kræftformer, der er knyttet til alkohol, rygning og kost. Forekomsten af de fleste kræftformer relateret til alkohol og rygning var mere end halvanden gang højere hos mænd end hos kvinder. Den største overrisiko hos mænd blev set ved kræft i spiserøret, struben og blæren.
Forskerne skriver samtidig, at mænd ofte er mindre tilbøjelige til at tale om helbredsproblemer og kan være mindre tilbøjelige til at søge læge. Det kan bidrage til senere diagnose, mere fremskreden sygdom og dårligere overlevelse.
Kræftens Bekæmpelse efterlyser handling
Hos Kræftens Bekæmpelse mener administrerende direktør Jesper Fisker, at resultaterne kalder på politisk handling.
“Det er dybt bekymrende, at socialt udsatte mænd har så meget dårligere prognoser, når det gælder kræft. Det er afgørende, at der bliver handlet målrettet,” mener Jesper Fisker ifølge Kræftens Bekæmpelse.
Han peger på Kræftplan V som en ramme for indsatsen, hvis aftalen bliver brugt til at nå de grupper, der har sværest ved selv at opsøge hjælp.
“Kræftplan V er en vigtig aftale, men den gør først en reel forskel, hvis der sættes konkret ind over for de grupper, der i dag har de dårligste forudsætninger - herunder socialt udsatte mænd,” forklarer han.
Jesper Fisker fremhæver også de nye sundhedsråd og almen praksis. Ifølge ham bør fokus være tidligere opsporing, bedre sammenhæng i patientforløb og opsøgende indsatser for de mennesker, der kommer sent ind i sundhedsvæsenet.
“Og så skal almen praksis skal spille en større rolle, hvis vi skal opdage kræft tidligere hos dem, der ikke selv opsøger sundhedsvæsenet i tide. Det kræver stærkere nære tilbud og bedre adgang til lægehjælp.”
De nye resultater ligger ifølge Kræftens Bekæmpelse i forlængelse af tidligere internationale undersøgelser, men det er første gang, at forskelle mellem mænd og kvinder systematisk er kortlagt i Danmark på tværs af kræftformer, som kan ramme begge køn. Studiet er samtidig det første, der undersøger sociale forholds betydning for kønsuligheden i kræft.
“Med studiet får vi et solidt datagrundlag, der viser, hvor indsatsen skal sættes ind for at nedbringe kønsuligheden i kræft,” siger Fie Stegenborg.
Forskerne understreger, at studiet har en særlig styrke, fordi det bygger på danske registre og omfatter stort set alle mænd og kvinder, som boede i Danmark i perioden. Samtidig har studiet begrænsninger. Forskerne havde blandt andet ingen oplysninger om den enkelte persons rygning, alkoholforbrug, kost, kræftstadie ved diagnosen eller behandling, og de kunne derfor ikke afgøre præcist, hvor meget af forskellen der skyldes biologi, livsstil, senere diagnose eller behandling.
