“Jeg tror, at vi alle sammen er frustrerede over, at det tager tid i Medicinrådet, og det er vi også selv i rådet,” siger Kim Brixen.
Danskere får generelt hurtigt adgang til ny kræftmedicin
Danmark er et af de lande, hvor det går hurtigst med at få nye, EMA-godkendte kræftlægemidler på det danske markedet, viser en ny rapport, hvor Danmark kun er overgået af Tyskland.
I alt går der i gennemsnit 145 dage fra, at EMA har godkendt et givent kræftlægemiddel, til det er tilgængeligt på det danske marked. I Tyskland, som er de hurtigste blandt de europæiske lande, er antallet 102 dage. Mens det er 325 dage i Sverige og 352 i Finland.
TEMA:
Er Danmark i SUPERLIGAEN, når det gælder kræftlægemidler?
Overlæge til kolleger: Jeres kliniske skøn skal stå over Medicinrådets behandlingsvejledninger
Kræftlæge: Det er nærmest pinligt. Vi må skuffe uforstående patienter flere gange om måneden
Europæisk rapport: Danskernes adgang til ny kræftmedicin er blevet mindre
Kræftlægemidler afvises langt oftere i Medicinrådet end andre lægemidler
Danskere får generelt hurtigt adgang til ny kræftmedicin
Alenemor betaler for effektiv kræftbehandling i Sverige – afvises i Danmark
Danske brystkræftpatienter udelukkes fra internationale studier
Kræftbehandlinger finder af og til vej udenom Medicinrådet
Det viser tal fra en ny rapport fra EFPIA, som er den europæiske brancheorganisation for lægemiddelproducenter. Rapporten sammenligner tilgængeligheden af ny medicin på tværs af europæiske lande fra 2018 til 2021.
“Vi ligger ret pænt og højt i Danmark. Tyskerne er uden sammenligning den befolkning, der har den hurtigste adgang til de nye lægemidler, men det samtidig også det land, der har de højeste sundhedsudgifter pr. indbygger,” sagde Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
Han deltog ved et debatwebinar arrangeret af Onkologisk Tidsskrift, hvor flere eksperter diskuterede, om hvorvidt Danmark er i superligaen, når det gælder kræftlægemidler.
Fordobling af ventetid
Selvom Danmark ligger på en andenplads, er der plads til forbedring, mener Jes Søgaard. Hvor der i 2022 gik 145 dage fra europæisk godkendelse til, at lægemidlet kunne tages i brug inden for danske grænser, var ventetiden i 2018 blot 67 dage i 2018. Og i 2020 var den 136 dage.
“Det har taget lidt længere tid i de senere år, og tiden er fordoblet siden 2018. Det giver anledning til en diskussion om, at selvom vi ligger pænt i forhold til de andre lande, hvorfor er tilgængelighedstiden så vokset så meget, som den er,” lød det fra Jes Søgaard.
Mediantiden for alle de europæiske lande er 517 dage. Tiden er i EFPIA-rapporten defineret, som antallet af dage fra markedsføringstilladelse fra CHMP til kræftlægemidlet er på markedet og prissat i det pågældende land.
Stor forundring blandt onkologer
Tallene vakte forundring blandt onkologerne, der deltog på debatwebinaret, som efter eget udsagn ikke kunne genkende, at Danmark skulle ligge i top, når det kom til ventetid på nye kræftlægemidler.
“Det er jeg da overrasket over, og jeg må sige, at det ikke er en virkelighed, jeg genkender,” sagde Niels Fristrup, afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospitals kræftafdeling og medlem af Dansk Renal Cancergruppe. Han pegede eksempelvis på, at der endnu ikke er faldet en afgørelse af behandlingen med pembrolizumab/axitinib til patienter med clearcelle metastatisk nyrekræft RCC, som blev undersøgt i fase III-studiet Keynote426, der blev publiceret i 2019.
Samme forundring kom Peter Meldgaard med, der er lungeonkolog og overlæge på Aarhus Universitetshospitals kræftafdeling. Der kan dog være forskel inden for de forskellige kræftformer, understregede Jes Søgaard på webinaret.
Derudover kommer det også an på, hvordan man opgør tallene, lød det fra Ann Knop, overlæge på kræftafdelingen og lægelig leder af den kliniske forskningsenhed på Rigshospitalet, der også deltog på webinaret.
“Hvis man først tæller fra dag nul, men når firmaet har sendt en ansøgning ind, og den ikke er programsat på nogen som helst dagsorden, så er det måske der, at nogle af tingene skrider i svinget,” siger hun og peger på Enhertu (trastuzumab deruxtecan) til HER2-low brystkræft som eksempel.
Her blev en ansøgning om anbefaling sendt ind fra lægemiddelfirmaet i foråret 2023, men der kommer tidligt en vurdering i foråret eller sommeren 2024, påpegede Ann Knop.
Medicinrådet: Vi er også frustrerede
Medicinrådet kan gøre det hurtigere, lød det fra Kim Brixen, der er lægelig direktør på Odense Universitetshospital og medicinrådsmedlem.
“Jeg tror, at vi alle sammen er frustrerede over, at det tager tid i Medicinrådet, og det er vi også selv i rådet,” sagde han under diskussionen.
Kim Brixen forklarede, at de i rådet i 2021 indførte QALY-metoden, som er et standardiseret mål, der kombinerer livskvalitet og overlevelse, og det har forbedret og optimeret procedurerne. Målsætningen om, at rådet skal vurdere nye lægemidler på 16 uger, er dog ikke nået endnu.
“Det holder vi ikke, så gennemsnitstiden ligger på omkring 150 dage, og det er for lang tid, og det ved vi godt. Det er jeg ret sikker på, at vi får banket ned i løbet af det næste års tid,” sagde Kim Brixen til webinaret.