QALY og samfunds-økonomiske hensyn skal under lup i evaluering af Medicinrådet

Evalueringen af Medicinrådet skal undersøge, om rådets brug af QALY-metoden giver et bredt nok grundlag for at sige ja eller nej til ny hospitalsmedicin, eller om flere samfundsøkonomiske hensyn skal indgå i vurderingen.

Det skriver Danske Regioner i dag i en pressemeddelelse.

Evalueringen skal gennemføres i andet halvår 2026 og skal også se på patientinddragelse, gennemsigtighed i rådets begrundelser, vurdering af medicin til små patientgrupper med sjældne sygdomme og forskelle mellem Danmark og andre lande.

Selve evalueringen skal udføres af et konsulenthus. Samtidig skal en endnu ikke navngivet ekspertgruppe med faglige og økonomiske eksperter følge arbejdet og understøtte evalueringens faglige uafhængighed. Navnene på ekspertgruppen ventes at være på plads inden for få uger. Mads Duedahl har tidligere sagt til Medicinske Tidsskrifter, at Danske Regioner ønsker en ekstern leverandør til at drive evalueringen for at sikre en åben og objektiv proces.

”Vi ser frem til at få en gennemarbejdet evaluering baseret på fakta. Det vil skabe et fundament for en kvalificeret debat om, hvordan vi skal vurdere hospitalsmedicin i Danmark i fremtiden,” lyder det fra Mads Duedahl, formand for Danske Regioner, i pressemeddelelsen.

Medicinrådet blev oprettet i 2017 og har til opgave at vurdere, om nye lægemidler skal bruges som standardbehandling på sygehusene. Rådet skal sikre, at patienter hurtigt får tilbudt ny, effektiv medicin til rimelige priser, og at lægemidler bruges ensartet på tværs af landets sygehuse.

Evalueringen er en del af Danske Regioners løbende tilsyn med Medicinrådets arbejde. Rådet blev evalueret første gang i 2019, og i 2023 blev der lavet en analyse med anbefalinger til mere effektiv sagsbehandling.

QALY måler liv og livskvalitet

QALY står for kvalitetsjusterede leveår og er et mål, der samler levetid og livskvalitet i samme beregning. Når Medicinrådet bruger metoden, handler det om at vurdere, hvor meget sundhed en behandling giver i forhold til prisen.

En behandling kan for eksempel give patienter længere levetid, færre symptomer, mindre sygdomsbyrde eller bedre mulighed for at fungere i hverdagen. Alt det kan tælle med i en QALY-beregning. Metoden gør det muligt at sammenligne behandlinger på tværs af sygdomme, også når sygdommene er meget forskellige.

Det er netop den metode, evalueringen nu skal se nærmere på. Spørgsmålet er, om QALY-metoden alene giver et bredt nok billede, når Medicinrådet vurderer dyr hospitalsmedicin, eller om der også bør ses på flere samfundsøkonomiske forhold.

I dag ligger tyngden i vurderingen på forholdet mellem pris og sundhedsgevinst for patienten. Hvor meget længere lever patienten? Hvor meget bedre bliver livet? Hvor sikre er data? Hvor alvorlige er bivirkningerne? Og hvor meget koster behandlingen sammenlignet med den behandling, patienten allerede kan få?

Et bredere samfundsøkonomisk blik kan betyde, at flere forhold trækkes ind i regnestykket. Det kan for eksempel være, om en behandling gør det muligt for patienter at blive længere på arbejdsmarkedet, undgå lange indlæggelser, klare sig med mindre kommunal hjælp eller belaste pårørende mindre. For nogle patienter kan gevinsten ligge i færre hospitalsbesøg og mindre behov for genoptræning. For andre kan ny medicin betyde, at de kan fastholde et mere almindeligt hverdagsliv.

Det gør spørgsmålet følsomt. En behandling kan se meget dyr ud, når man kun ser på sygehusets medicinbudget, men få en anden vægt, hvis man også regner med, at patienten måske undgår andre udgifter i sundhedsvæsenet, kommunen eller resten af samfundet.

Det klassiske dilemma er forskellen på sundhedsværdi og samfundsøkonomisk værdi. En behandling til et barn, der kan undgå blindhed og leve et langt liv med bedre funktion, kan i et bredere regnestykke få en anden vægt end en behandling, der giver få ekstra måneder til en meget ældre patient. Begge dele kan være vigtige for patienten og de pårørende, men de afledte gevinster for samfundet er ikke de samme.

Derfor kan bredere økonomiske hensyn også gøre prioriteringen mere politisk betændt. Hvor meget skal det for eksempel tælle, at én patient kan komme tilbage på arbejde, mens en anden ikke kan? Og hvordan undgår man, at mennesker uden tilknytning til arbejdsmarkedet får lavere vægt i regnestykket?

Evalueringen skal derfor opridse både fordele og ulemper ved at lade flere af den slags hensyn indgå i vurderingen af hospitalsmedicin.

Andre lande får central rolle

Sammenligningen med andre lande bliver også et centralt spor i evalueringen. Den skal ifølge Danske Regioner belyse andre landes kriterier, og i hvor høj grad andre lande anbefaler flere eller færre lægemidler end Medicinrådet gør i Danmark.

Det er et af de punkter, Sundhedspolitisk Tidsskrift tidligere har beskrevet. Mads Duedahl pegede på det i et interview med Medicinske Tidsskrifter, som blev optaget forud for webinaret "Kan vi finde balancen – stærk ordinationsret eller stram økonomi?", der blev holdt torsdag 23. april.

I interviewet sagde han, at evalueringen blandt andet burde se på, hvorfor Danmark nogle gange siger nej til medicin, som andre sammenlignelige lande siger ja til.

”Hvordan arbejder vi i forhold til sammenlignende lande, som har de samme velfærdssystemer som os?” sagde Mads Duedahl.

Dengang ville han ikke folde det samlede evalueringsdesign ud, fordi Danske Regioners nye bestyrelse først skulle inddrages i arbejdet.

”Det er vigtigt for mig, at de bliver introduceret godt og grundigt til området. Og er med til at strukturere evalueringsdesignet,” sagde han.

Nu fremgår det af Danske Regioners pressemeddelelse, at sammenligningen med udlandet i høj grad skal indgå i evalueringen. Det gælder både andre landes kriterier, og hvor ofte andre lande siger ja eller nej sammenlignet med Danmark.

Mads Duedahl pegede i interviewet også på selve målepunkterne som et vigtigt spørgsmål.

”Hvad er det for nogle parametre, vi måler på? Er der noget af det, der ikke er tidssvarende, eller kan gøres anderledes og bedre?” sagde han.

Netop det spørgsmål bliver nu mere konkret med Danske Regioners nye beskrivelse af evalueringen. Når QALY, bredere samfundsøkonomi og udenlandske erfaringer indgår i samme evaluering, lægger Danske Regioner op til en bredere diskussion af, hvilke værdier der skal tælle, når ny hospitalsmedicin vurderes.

Små patientgrupper er særskilt tema

Evalueringen skal også kortlægge, hvordan andre lande vurderer lægemidler til små patientgrupper med sjældne sygdomme.

Området har længe været et af de sværeste i prioriteringen af ny medicin. Ved sjældne sygdomme er patientgrupperne små, og dokumentationen kan derfor være mere usikker end ved store folkesygdomme. Der kan være færre patienter i studierne, kortere opfølgningstid og mindre viden om langtidseffekt.

Samtidig kan der være tale om alvorligt syge patienter med få eller ingen andre behandlingsmuligheder. Derfor rammer afslag på ny medicin til sjældne sygdomme ofte hårdt i den offentlige debat, også selv om Medicinrådet vurderer, at dokumentationen er usikker, eller at prisen er for høj i forhold til effekten.

Mads Duedahl nævnte også problemstillingen i interviewet med Medicinske Tidsskrifter.

”Jeg har faktisk hørt om problemstillingen op til flere gange, bare siden jeg blev valgt som formand til Danske Regioner, så det er jo noget, der fylder derude,” sagde han.

Han pegede på, at det kan være vanskeligt at måle og validere behandlinger til små patientgrupper på samme måde som behandlinger til sygdomme, hvor der er langt flere patienter og bedre mulighed for at få evidens.

”Vi må se på, om evalueringen eventuelt kan se på alternative modeller,” sagde Mads Duedahl til Medicinske Tidsskrifter.

Med Danske Regioners nye udmelding står det nu klart, at vurderingen af medicin til små patientgrupper med sjældne sygdomme bliver en del af evalueringen, og at erfaringer fra andre lande skal indgå i kortlægningen.

Patienternes rolle skal vurderes

Evalueringen skal desuden kigge på patientinddragelse og på, om der er tilpas gennemsigtighed og tydelighed i Medicinrådets begrundelser for anbefalinger og afslag.

Det spor har allerede fyldt i debatten om Medicinrådet. I februar skrev Altinget, at Danske Patienter ønskede, at evalueringen blandt andet skulle se på, om viden fra patientrepræsentanter i rådets fagudvalg faktisk påvirker de endelige beslutninger, og om der er nok transparens om, hvad der ligger til grund for rådets ja og nej ud over effekt og pris.

Medicinrådet har selv i sin strategi lagt vægt på mere åbenhed, stærkere patientinddragelse, udvikling af metoder og flere alternative aftalemodeller for dyr medicin med usikker effekt. Rådet har også beskrevet, at det vil skabe mere synlighed og åbenhed om sine vurderinger for både fagpersoner og offentligheden.

Flere anbefalinger sidste år

Medicinrådet har de seneste år været presset af flere ansøgninger om ny medicin og politisk fastsatte tidsfrister for sagsbehandlingen. Samtidig viser tallene fra Danske Regioner, at rådet anbefaler flere nye lægemidler end året før. 

Danske Regioner beskriver Medicinrådet som en vigtig institution i det danske sundhedsvæsen, fordi rådet skal sikre en ensartet og fagligt begrundet brug af lægemidler på tværs af sygehusene.

”Vi er glade for Medicinrådet, der med stærk faglighed vurderer, om prisen på et nyt lægemiddel står mål med effekten. Men vi skal naturligvis hele tiden være opmærksomme på, om noget skal justeres eller rettes til, og også se på, om vi kan hente inspiration fra udlandet,” siger Mads Duedahl i pressemeddelelsen.