Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

At det skulle være en decideret ’no brainer’, at flere patienter skal i SGLT-2-behandling, er at ”stramme den”, vurderer Thomas Bo Drivsholm. Vurderingen af de afledte økonomiske effekter i form af milliardbesparelser kalder han ”vidtløftige”.

Lægeselskab: Beregninger om SGLT2-hæmmere og kronisk nyresygdom er vidtløftige

Skrevet af Henrik Reinberg Simonsen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Flere patienter med kronisk nyresygdom bør behandles med SGLT2-hæmmere – det kan spare sundhedsvæsenet milliarder, vurderer ny analyse. Men hos Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) mødes budskabet med forbehold: Evidensen skal oversættes til virkelighedens patienter, hvor alder, multisygdom og individuelle hensyn ofte vejer tungere end økonomiske beregninger.

SGLT2-hæmmere til kronisk nyresyge er en ’no brainer’ for sundhedsøkonom Lars Ehlers, som vurderer, at der er milliarder af kroner at spare, da brugen af præparatet vil nedsætte udgifter til sundhedsvæsnet, samtidig med at der bliver flere kvalitetsleveår til patienterne. Samtidig ønsker nefrologer (nyrelæger) en stærkere forståelse af, hvad risikofaktorerne for kronisk nyresygdom indebærer, og hvad de betyder for patientens helbred. Lars Ehlers’ og nyrelægernes analyse er for nylig publiceret i tidsskriftet Kidney Medicine. 

Økonomi | mandag, 27. april 2026 08:30

Hvis almen praksis følger retningslinjerne inden for kronisk nyresygdom og i højere grad behandler

Kun omkring 15 procent af danske patienter med kronisk nyresygdom bliver behandlet med SGLT2-hæmmere som dapagliflozin eller empagliflozin. I studiet regner forskerne og lægerne på, hvad gevinsten ville være, hvis andelen var 50 eller 90 procent i stedet. 

Hovedparten af de patienter, som er kandidater til behandling med SGLT2-hæmmere, behandles i almen praksis. 

Hvad er SGLT2-hæmmere?

SGLT2-hæmmere er medicin, der får kroppen til at udskille mere sukker gennem urinen. Behandlingen blev først brugt mod type 2-diabetes.

Senere har studier vist, at medicinen også kan beskytte nyrer og hjerte hos nogle patienter med kronisk nyresygdom eller hjertesvigt.

Ved kronisk nyresygdom kan SGLT2-hæmmere bremse tabet af nyrefunktion og dermed udskyde nyresvigt, dialyse eller nyretransplantation hos nogle patienter.

SGLT2 står for sodium-glucose cotransporter 2. Det er et transportprotein i nyrerne, som hjælper med at føre sukker (glukose) fra urinen tilbage over i blodet.

 

Thomas Bo Drivsholm er en af to praktiserende læger, der repræsenterer DSAM i Medicinrådets igangværende vejledningsarbejde om kronisk nyresygdom. Han er samtidig formand for DSAM’s egen vejledning om kronisk nyresygdom, der ligeledes er undervejs. Thomas Bo Drivsholm er som udgangspunkt åben over for budskabet, som nefrologerne og Lars Ehlers, der er direktør i den private tænketank Nordic Institute of Health Economics, ønsker at fremme.  

Det er formentligt rigtigt, at for få patienter i Danmark med kronisk nyresygdom behandles med SGLT2-hæmmere, vurderer Thomas Bo Drivsholm, der er praktiserende læge på deltid i Hvidovre og derudover lektor og ph.d. ved Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet. 

”En del af forklaringen kan være, at de fleste af os praktiserende læger er skolet i at tænke på kronisk nyresygdom som en sygdomskomplikation, ikke som en selvstændig problemstilling. Vi har nok lidt at lære her. Antallet af patienter med kronisk nyresygdom er stigende – det mærkes tydeligt i alle danske praksis, specielt i praksis med mange ældre patienter.”

Han understreger samtidig, at interessen for behandling af kronisk nyresygdom faktisk er stor blandt praktiserende læger, og det er netop derfor, at både Medicinrådet og DSAM arbejder på vejledninger om sygdomsområdet. 

Den kommende vejledning, som skal bære Medicinrådets logo, er målrettet farmaka i udvalgte patientgrupper, forklarer Thomas Bo Drivsholm. Vejledningen fra DSAM tager udgangspunkt i den fra Medicinrådet, men bliver målrettet bredere patientgrupper og dækker også mulige non-farmakologiske tiltag. 

 Sundhedsøkonom strammer skruen

At det skulle være en decideret ’no brainer’, at flere patienter skal i SGLT-2-behandling, er dog nok at ”stramme den”, vurderer Thomas Bo Drivsholm. Vurderingen af de afledte økonomiske effekter i form af milliardbesparelser kalder han ”vidtløftige”.

Han understreger samtidig, at interessen for behandling af kronisk nyresygdom faktisk er stor blandt praktiserende læger, og det er netop derfor, at både Medicinrådet og DSAM arbejder på vejledninger om sygdomsområdet. 

”Opgaven er at oversætte evidensen fra studiepopulationer med primært type 2-diabetes og hjertesvigt til den brede studiepopulation, som vi praktiserende læger møder”.

Specielt alder og multisygdom gør, at evidens fra studier i udvalgte patientgrupper ikke blindt kan oversættes til en klinisk kontekst for en del af de patienter, som praktiserende læger møder, vurderer han.

”De praktiserende læger er som alle andre læger selvfølgelig drevet af evidens, men i dagligdagen spiller forhold omkring den enkelte patient og kontekst ofte en afgørende rolle i de kliniske beslutninger,” siger Thomas Bo Drivsholm.

Medicin ikke altid svaret i (almen) praksis

Thomas Bo Drivsholm hæfter sig ved, at omkring 30 procent af patienterne i det aktuelle studie var 80 år eller derover. Yderligere 40 procent var mellem 70 og 79 år.

”Selvom alle patienter skal have den bedste behandling uafhængigt af alder, er det ofte ligeledes en ’no brainer’ at tilpasse evidensen til at fravælge behandling med eksempelvis en SGLT-2-hæmmer. Fravalg sker optimalt i fællesskab mellem patient og læge, men i praksis bliver fravalget ofte foretaget af lægen alene. Lægen vurderer intuitivt, at den forventede relative risikogevinst ganske enkelt er mindre interessant for den pågældende patient.”

Mere medicin er ikke altid optimalt, vurderer den praktiserende læge, og man skal som sundhedsvæsen næppe medikalisere alle ældre danskere med nedsat nyrefunktion, heller ikke selvom det kan udløse en teoretisk økonomisk gevinst.  

”Taler vi reelt om et aldersrelateret, naturligt fald i nyrefunktion? Og skal plejehjemsbeboere, som i gennemsnit har halvandet år tilbage at leve i, have SGLT2-hæmmere? Næppe. Hos plejehjemsbeboere er god klinisk praksis nærmere afmedicinering. Mange ældre har ofte meget lange medicinlister,” siger Thomas Bo Drivsholm.

Medicinrådets og DSAMs arbejdsgrupper om kronisk nyresygdom forventer at være klar med deres vejledninger enten i slutningen af 2026 eller i første halvdel af 2027, vurderer Thomas Bo Drivsholm.

”Herefter venter en hurtig implementering. Dansk almen medicin rykker hurtigt, når vi opnår konsensus om vigtige områder som dette”.

topartikel