Fantasy, klassisk musik og broderi fylder i kulturlivet hos Josephine Rathenborg, der både har et særligt forhold til Tolkien og et evighedsprojekt med en broderet hummer på ryggen af en jakke.
Kandidat til formandspost genlæste Tolkien i New Zealand
KULTUR-TEMPERATUR. Josephine Rathenborg har et særligt forhold til ’Ringenes Herre’. Hun genlæste romanerne, da hun kørte rundt i New Zealand, hvor filmudgaven er indspillet. ”På den måde føltes det som om, jeg nåede til mørkeriget Mordor samtidig med hovedpersonen Frodo,” fortæller urologen, der stiller op til formandsposten i Lægeforeningen.
Hvilken god kulturoplevelse har du senest haft?
”Jeg har lige været i Wien med min mor og søster, hvor vi var inde og høre koncert i Musikverein – det er dér, hvor den tradtionsrige nytårskoncert, man kan se på TV, også bliver afholdt. Vi hørte Mozarts klarinetkoncert og en messe af Schubert – og som et lille påskeæg også uddrag fra Händels ’Messias’.”
Hvilken bog kan du anbefale til familie og venner?
”Jeg er med i en læsegruppe for læger, hvor vi lige har læst Inger Christensens ’Sommerfugledalen’. Den forstod jeg ikke helt, så den vil jeg nok ikke anbefale. Til gengæld har Tolkiens ’Hobitten’ og ’Ringenes Herre’ gjort et stort indtryk på mig i mit liv. Jeg fik dem læst højt som barn og genlæste dem senere, da jeg i 2004 kørte rundt i New Zealand, hvor filmatiseringerne er indspillet – på den måde føltes det som om, jeg nåede til mørkeriget Mordor samtidig med hovedpersonen Frodo.”
Hvilken bog vil du anbefale til kolleger, fordi den er relevant for sundhedsområdet?
”I vores læsegruppe læser vi gerne indimellem bøger med et lægefagligt eller eksistentielt perspektiv. Vi har blandt andet læst Tove Ditlevsen, Caspar Erics 'Crip' og ’Vand til heste’ af digteren Pia Tafdrup. Den bog, der har gjort størst indtryk på mig, er ’Ansigterne’ af Tove Ditlevsen. Hvis man har set HBO-serien ’Game of Thrones’, kender man Arya Stark (spillet af Maisie Williams, red.), der ønsker at være en dreng og blive kriger. Hun får en mønt, som kan bruges til at komme ind hos The Faceless Men (religiøs forbryderkult, red.), hvor identitet opløses og ansigtet forsvinder. Dette plotelement i fantasy-serien minder faktisk om Tove Ditlevsens beskrivelse af en paranoid psykose i hendes roman: Her forsvinder ansigterne også, og alle mennesker bliver ens. Jeg elsker fornemmelsen, når den slags paralleller opstår på kryds og tværs af genrer og tid, det føles som små kosmiske eksplosioner i hjernen.”
Har du selv forsøgt dig udi det kunstneriske?
”Det har jeg. Vi har en joke i min familie om, at der ikke er den hobby, jeg ikke har prøvet. Lige nu er jeg i gang med at brodere, og jeg har også tidligere kastet mig over ler, strik, tegning, maling og papirblomster. Jeg har en helt enkel jakke, som er min søsters, og som jeg er ved at brodere videre på, det er et evighedsprojekt, hvor der blandt andet skal være en hummer på ryggen af jakken.”