Opdateres: Her er de mest lovende behandlinger mod covid-19

Der er endnu ingen egentlig kur mod covid-19. Og selv om der har været behandlingsgennembrud, så hjælper selv de mest lovende behandlinger til dato kun visse grupper af patienter, og de fleste af behandlingsmodaliteterne er endnu ikke demonstreret effektive i store randomiserede kliniske forsøg.

Lige nu testes og anvendes der dog en række forskellige lægemidler og terapier overfor patienter med covid-19, hvoraf nogle demonstrerer positive resultater, som måske begynder at nedbringe antallet af dødsfald på hospitalet, men der er stadig en lang vej frem imod noget, der vil helbrede alle mennesker.

Opdateret 22. september: 18. september 2020 meddelte Lægemiddelstyrelsen, at dexamethason kan bruges til behandling af indlagte covid-19-patienter, der har brug for supplerende iltbehandling. Det skete efter, at det europæiske lægemiddelagentur, EMA, havde foretaget en gennemgang af resultaterne af det såkaldte RECOVERY-studie om brugen af dexamethason mod covid-19.

 

Disse hører til de mest lovende:

1. Dexamethason

Nogle af de mest alvorlige symptomer på covid-19 fremkommer på grund af immunsystemets overreaktion på virussen. Forskere tester derfor lige nu stoffer, der kan dæmpe dette angreb.

Dexamethason, som er et billigt og tilgængeligt steroid (binyrebarkhormon), dæmper mange former for immunrespons, hvorfor det længe er brugt til behandling af allergi, astma og betændelse. Dexamethason blev i juni vist som det første stof, der kunne reducere covid-19-dødsfald. Lavdosissteroid demonstrerede overlevelse hos ​​en ud af otte patienter i respirator i et studie fra Oxford University, Recovery-forsøget, som er den største randomiserede undersøgelse af covid-19-behandlinger i verden, der involverer næsten alle hospitaler i Storbritannien.

18. september 2020 meddelte Lægemiddelstyrelsen, at dexamethason kan bruges til behandling af indlagte covid-19-patienter, der har brug for supplerende iltbehandling. Det skete efter, at det europæiske lægemiddelagentur, EMA, havde foretaget en gennemgang af resultaterne af det såkaldte RECOVERY-studie om brugen af dexamethason mod covid-19.

Baseret på gennemgangen af de tilgængelige data konkluderede EMA, at dexamethason kan bruges til voksne og unge fra 12 år, der vejer mindst 40 kg, og som har brug for supplerende iltbehandling.

RECOVERY-studiet viste, at 29 procent af de patienter i respirator, der blev behandlet med dexamethason, døde inden for 28 dage, men tallet var 41 procent for respiratorpatienter, der ikke fik dexamethason – altså en relativ reduktion af dødeligheden for denne patientgruppe på 35 procent.

Tilsvarende viste studierne, at 23 procent af COVID-19-patienterne på dexamethason, der modtog iltbehandling uden for respirator, døde inden for 28 dage, mens tallet var 26 procent for patienter i den samme patientgruppe, der ikke modtog dexamethason – altså en relativ reduktion af dødeligheden på 20 procent.

Studierne viste ingen effekt af dexamethason på patienter, der ikke modtog iltbehandling.

Disse resultater blev bakket op af yderligere data, blandt andet fra et studie udført af WHO, som omfattede data fra syv kliniske studier af behandling af patienter med covid-19.

2. Konvalescent blodplasma

Blodplasma fra mennesker, som har været syge og dermed har antistoffer mod virus til stede i blodet, som kan neutralisere virus.

De fleste mennesker, der får covid-19, bekæmper med succes virussen med et stærkt immunrespons, men ikke alle patienter kan præstere et tilstrækkeligt forsvar.

Allerede for et århundrede siden filtrerede læger plasma fra blodet hos tidligere, men nu raske influenzapatienter. Såkaldt rekonvalescent plasma, som er rigt på antistoffer, hjalp influenzasyge patienter med at bekæmpe deres sygdom. Lige nu afprøver forskere denne strategi overfor covid-19. Titusinder af patienter i USA har modtaget plasma gennem et program lanceret af Mayo Clinic og staten.

Trump-administrationen har rost rekonvalescent plasma på trods af manglen på evidens for, at behandlingsmetoden fungerer. I august stoppede de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA deres tidligere godkendelse til anvendelse af rekonvalescent plasma med argumentet, at evidensen fortsat var for svag. Men præsident Trump meddelte 23. august, at autorisationen ville fortsætte - et skridt, der har skabt kritik og debat.

Den første bølge af rekonvalescent plasmaundersøgelser har bestået af små studier med blandede resultater. Store randomiserede kliniske forsøg er i gang, men de har svært ved at få nok deltagere, eftersom nogle patienter frygter at modtage placebo i stedet for selve behandlingen.

Forskere har udtalt, at det er vigtigt at gennemføre disse forsøg for at afgøre, om rekonvalescent plasma er sikkert og effektivt, indtil mere potente terapier bliver bredt tilgængelige.

3: Monoklonale antistoffer

Konvalescent plasma fra mennesker, der kommer sig efter covid-19, indeholder en blanding af forskellige antistoffer. Nogle af molekylerne kan angribe coronavirus, men mange er rettet mod andre patogener. Forskere har forsøgt at finde de mest potente antistoffer mod covid-19. De har derefter fremstillet syntetiske kopier af disse molekyler, kendt som monoklonale antistoffer. Forskere undersøger nu udvalgte syntetiske antistoffer som en mulig behandling for covid-19, enten individuelt eller i cocktails. Virksomheder som Eli Lilly og Regeneron startede for nylig kliniske forsøg med disse monoklonale antistoffer.

Monoklonale antistoffer blev først udviklet som en terapi i 1970'erne, og siden da har FDA har godkendt dem til 79 sygdomme, der spænder fra kræft til AIDS.

USA’s førende ekspert i infektionssygdomme, Anthony Fauci, mener, at de monoklonale antistoffer er lovende både som behandling og til forebyggelse af covid-19. Det siger han i et interview med MedPage Today 1. september. Fauci, læge og direktør for National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID), sagde desuden, at antistofferne har en meget koncentreret, meget specifik, direkte antiviral tilgang til en række sygdomme.

”Succesen med ebola var meget opmuntrende," sagde Anthony Fauci.

USA’s sundhedsstyrelse, NIH, har flere gange i august fremhævet forsøg med monoklonale antistoffer udført blandt flere forskellige covid-19-patientpopulationer: F.eks. blandt ambulante patienter med covid-19, patienter indlagt på hospitalet og endda et forsøg i hjem med bekræftetet coronasmitte, hvor terapien blev brugt forebyggende.

Fauci forklarede videre, at antistofferne ikke er praktisk anvendelige for andre vira, der kun varer en dag eller to, hvor virussen måske allerede er væk, når patienten modtager behandlingen: 

"Hvis du har en sygdom, der er alvorlig nok og langvarig nok, som vi så med ebola, og hvad vi i øjeblikket ser med covid-19, har du formentligt  muligheder for at få det monoklonale antistof til at fungere," sagde Fauci og tilføjede: ”Mange af dem er stadig i kliniske forsøg og er ikke tilgængelige til rutinemæssig brug, men de data, der er akkumuleret på det seneste, indikerer, at de er en meget lovende form for forebyggelse og behandling."

4: Interferoner

Interferoner er molekyler, som vores celler producerer naturligt som reaktion på vira. De har stor effekt på immunsystemet og stimulerer det til at angribe virusset, samtidig med at det også beskytter kroppens væv mod virusset. Injektion af syntetiske interferoner er nu en standardbehandling for et antal immunforstyrrelser. Præparatet Rebif er for eksempel ordineret til multipel sklerose.

Som en del af coronavirussets strategi for at angribe vores kroppe ser det ud til, at coronavirussen nedbryder interferon. Dette fund har tilskyndet forskere til at se, om et boost af interferon kan hjælpe patienter til at overleve covid-19, især tidligt i forløbet.

Den 20. juli meddelte det britiske medicinalfirma Synairgen, at en inhaleret form af interferon kaldet SNG001 sænkede risikoen for svær covid-19 hos inficerede patienter i et lille klinisk forsøg. De fulde data er endnu ikke frigivet til offentligheden eller offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift.

Den 6. august lancerede amerikanske National Institute of Allergy and Infectious Diseases et fase III-forsøg med en kombination af Rebif og det antivirale remdesivir med forventede resultater i løbet efteråret 2020.

5. Remdesivir

Lægemidlet er godkendt til særligt brug i USA, Indien og Singapore og godkendt i EU, Japan og Australien til brug på mennesker med alvorlige covid-symptomer.

Forskere søger lige nu efter antivirale midler mod coronavirus, idet antivirale stoffer kan stoppe vira ved for eksempel hiv og hepatitis C og forhindre dem i at kapre vores celler.

Remdesivir, fremstillet af Gilead Sciences, var det første lægemiddel, der fik særlig hastetilladelse fra FDA til brug mod covid-19, eftersom Remdesevir forhindrer vira i at replikere sig selv ved at indsætte sig selv i nye virale gener. Remdesivir blev oprindeligt testet som et antiviralt middel mod ebola og hepatitis C, men demonstrerede kun forholdsvist svage resultater. Men foreløbige data fra forsøg, der begyndte i foråret, har antydet, at stoffet kan reducere et gennemsnitligt hospitalsophold fra 15 til 11 dage, men det er ikke klart, om det har en større effekt på reduktion af dødsfald.

6: Favipiravir

Favipiravir, markedsført som Avigan, Avifavir eller Favilavir, blev oprindeligt designet til at modvirke influenza, idet favipiravir blokerer virussers evne til at kopiere sit genetiske materiale. En lille undersøgelse i marts viste, at stoffet kan hjælpe med at rense coronavirus fra luftvejene, men resultater fra større, veldesignede kliniske forsøg afventer stadig. 

I februar 2020 brugte kinesiske forskere Avigan som eksperimentelt middel mod covid-19, og der har også været japansk forskning i brug af det som coronamiddel.

Et mindre, klinisk forsøg i Kina viste, at coronapatienter, der tog lægemidlet, var raske efter en median på fire dage, mindre end halvdelen af de 11 dage, det tog for patienter i en kontrolgruppe, sagde China National Center for Biotechnology Development i marts. Forsøget fandt også, at 8,2 procent af patienter, som fik midlet, havde brug for åndedrætshjælp sammenlignet med 17,1 procent af patienterne i kontrolgruppen. Et andet forsøg fra Wuhan viste, at patienter på Avigan havde feber i 2,5 dag mod 4,2 dage for andre patienter. Centerdirektør Zhang Xinmin kaldte stoffet "meget sikkert og klart effektivt" og uden åbenlyse bivirkninger, rapporterede Nikkei nyheder.

Dr. Yohei Doi, som står for forskningen i Japan, siger ifølge The Japan Times, at det er for tidligt at vurdere, om lægemidlet er effektivt mod covid-19. 

Tusindvis af russiske covid-19-patienter skulle angiveligt have fået midlet.

7: MK-4482

Et andet antiviralt stof, der oprindeligt var designet til at bekæmpe influenza, MK-4482 (tidligere kendt som EIDD-2801) har vist lovende resultater mod det nye coronavirus i studier i celler og på dyr.

Merck, der har gennemført kliniske forsøg med lægemidlet i sommer, har meddelt, at de vil lancere et stort fase III-forsøg i september.

8: Rekombinant ACE-2

For at komme ind i celler skal coronavirus først låse dem op - en opgave, som corona udfører ved at fastgøre sig til det humane protein kaldet ACE-2. Forskere har skabt kunstige ACE-2-proteiner, som muligvis kan fungere som lokkefugle og således lokke og narre coronavirus væk fra sårbare celler. Rekombinante ACE-2 proteiner har vist lovende resultater i eksperimenter på celler, men endnu ikke hos dyr eller mennesker. 

9: Ivermectin

I årtier har ivermectin fungeret som et effektivt lægemiddel til behandling af parasitære orme hos mennesker og dyr.

Undersøgelser af celler har antydet, at ivermectin også kan dræbe vira. Men forskere har endnu ikke evidens - hverken i dyreforsøg eller humane forsøg - for, at Ivermectin kan behandle virussygdomme. Ivermectin er således ikke godkendt til brug som et antiviralt middel.

I april rapporterede australske forskere, at stoffet blokerede coronavirus i cellekulturer, men de brugte en dosis, der var så høj, at den kunne have farlige bivirkninger for mennesker. FDA udsendte straks en advarsel mod at bruge medicin til kæledyr til behandling eller forebyggelse af covid-19. ”Disse stoffer til dyr kan forårsage alvorlig skade hos mennesker,” advarede FDA.

Siden er der lanceret en række kliniske forsøg for at se, om en mere sikker dosis ivermectin kan bekæmpe covid-19. I Singapore kører National University Hospital for eksempel en undersøgelse på 5.000 personer for at se, om det kan forhindre folk i at blive smittet. Trods manglende evidens ordineres ivermectin ofte i Latinamerika, til stor bekymring for sundhedseksperter.

10: Hydroxychloroquin og chloroquin

Tyske kemikere syntetiserede chloroquin i 1930'erne som et lægemiddel mod malaria. En mindre toksisk version, kaldet hydroxychloroquin, blev opfundet i 1946 og senere godkendt til andre sygdomme som lupus og reumatoid arthritis. I starten af ​​covid-19-pandemien opdagede forskere, at begge lægemidler kunne forhindre coronavirus i at replikere i celler.

Et par mindre undersøgelser af patienter gav et vist håb om, at hydroxychloroquin kunne behandle covid-19. Verdenssundhedsorganisationen WHO lancerede et randomiseret klinisk forsøg i marts for at se, om det var sikkert og effektivt for covid-19, ligesom Novartis og en række universiteter også gjorde. I mellemtiden promoverede præsident Trump gentagne gange hydroxychloroquin på pressekonferencer og udråbte det som en " gamechanger" og tog det selv. I kølvandet på lægemidlets omtale steg efterspørgslen, hvilket resulterede i mangel på hydroxychloroquin til de mennesker, der er afhængige af hydroxychloroquin til behandling af andre sygdomme.

Men mere detaljerede undersøgelser har skuffet, idet randomiserede kliniske forsøg har vist, at hydroxychloroquin hverken hjalp mennesker med covid-19 til at få det bedre eller forhindrede raske mennesker i at få coronavirus.

WHO, National Institutes of Health og Novartis har siden stoppet forsøg, der undersøger hydroxychloroquin som behandling for covid-19, og FDA tilbagekaldte sin særlige godkendelse. FDA advarer nu om, at stoffet kan forårsage et væld af alvorlige bivirkninger for hjertet og andre organer, når det bruges til behandling af covid-19.

Men på trods af negative resultater er forsøg fortsat, selvom de fleste er små studier. En nylig analyse foretaget af det amerikanske medicinske onlinemagasin STAT viste, at der er flere end 180 igangværende kliniske forsøg med test af hydroxychloroquin eller chloroquin til behandling eller forebyggelse af covid-19.

Selvom det efterhånden er klart, at stofferne ikke er noget universalmiddel, er det dog fortsat teoretisk muligt, at de kan give en vis fordel i kombination med andre behandlinger, eller når de gives i tidlige stadier af sygdommen. Kun veldesignede forsøg kan afgøre, om det er tilfældet.

11: Tocilizumab

Når immunsystemet reagerer på coronavirus, kan det forårsage betændelse. Tocilizumab, et antistof, der normalt anvendes til behandling af reumatoid arthritis, gives ved injektion for at blokere det inflammatoriske protein IL-6. Patienter, der fik stoffet under det alvorlige covid-19-udbrud i Italien i marts, syntes at have gavn heraf og var mindre tilbøjelige til at ende i respirator eller dø. Men antallet af patienter var lille, og studiet var en observationsundersøgelse og altså ikke et randomiseret forsøg.

Recovery-undersøgelsen, som er den største randomiserede undersøgelse af covid-19-behandlinger i verden og involverer næsten alle hospitaler i Storbritannien, undersøger også Tocilizumab. Roche har udtalt, at de seneste forsøg har været skuffende, men virksomheden ønsker at undersøge andre måder at bruge stoffet på.

12: Cytokininhibitorer

Kroppen producerer signalmolekyler kaldet cytokiner for at bekæmpe sygdomme. Men cytokiner kan udløse en overreaktion i immunforsvaret i en proces, der undertiden kaldes for en cytokinstorm. Forskere har skabt et antal lægemidler til at standse cytokinstorme, og de har vist sig effektive mod gigt og andre inflammatoriske lidelser. Nogle slukker for forsyningen af ​​molekyler, der starter produktionen af ​​cytokinerne. Andre blokerer receptorer på immunceller, som cytokiner normalt binder til. Afhængigt af, hvordan lægemidlerne er sammensat, kan de blokere et cytokin ad gangen eller dæmpe signaler fra flere på én gang.

Overfor coronavirus har flere af disse lægemidler demonstreret en beskeden hjælp i nogle forsøg, men har i andre forsøg kun udvist en meget svag positiv effekt. Lægemiddelvirksomhederne Regeneron og Roche meddelte begge for nylig, at to lægemidler kaldet sarilumab og tocilizumab, som begge er målrettet mod cytokinet IL-6, ikke syntes at være til gavn for patienter i kliniske fase 3-forsøg. Mange andre forsøg er i gang, hvoraf flere kombinerer cytokinhæmmere med andre behandlinger.

13: Antikoagulanter

Coronavirus kan invadere celler i foringen af ​​blodkar, hvilket fører til små blodpropper, der kan forårsage slagtilfælde og anden alvorlig skade. Antikoagulantia bruges almindeligvis til andre tilstande, såsom hjertesygdomme, for at bremse dannelsen af ​​blodpropper, og læger bruger dem undertiden til patienter med covid-19, der har blodpropper.

Lige nu er der en række kliniske forsøg i gang, der forsøger at afklare brugen, og nogle af disse forsøg ser på, om det er gavnligt at give antikoagulerende mediciner, før der er tegn på blodpropper 

14: Blodtrykssænkende præparater

Forskere mener, at patienter der modtager medicin mod forhøjet blodtryk skal rådes til at fortsætte denne medicinering. Et paper fra University of East Anglia viste, at risikoen for kritisk sygdom eller død fra Covid for personer med forhøjet blodtryk viste sig at være signifikant lavere, hvis de tog angiotensinkonverterende enzymhæmmere (ACEi) eller angiotensinreceptorblokkere (ARB). Det betyder dog ikke, at disse stoffer vil være nyttige for alle med coronavirusinfektion, der ikke lider af forhøjet blodtryk.

15: Inhaleret interferon beta

En lille undersøgelse fra forskere ved Southampton University antyder, at en inhalator indeholdende medikamentet interferon beta, der anvendes til behandling af multipel sklerose, kan være effektiv. Forsøget involverede dog kun 101 patienter fordelt på ni hospitaler. De patienter, der inhalerede stoffet, blev udskrevet fra hospitalet hurtigere og var mere tilbøjelige til at komme sig, men data fra forsøgene blev ikke offentliggjort i fuldt omfang. Der er behov for større forsøg.

16: Stamcelleterapi

Visse slags stamceller kan udskille antiinflammatoriske molekyler. I årenes løb har forskere forsøgt at bruge dem som en behandling for cytokinstorme, og nu er snesevis af kliniske forsøg i gang for at se, om de kan hjælpe patienter med covid-19. Men disse stamcellebehandlinger har ikke fungeret godt tidligere, og det er endnu ikke klart, om de fungerer mod coronavirus.

17: Camostat mesylat

Camostat mesylat er godkendt i Japan til kronisk pankreatitis og postoperativ refluksøsophagitis. Det er ikke godkendt i Danmark. Camostat er en hæmmer af serin proteasen TMPRSS2.

TMPRSS2 er kritisk for spredning af mange vira, bl.a.covid-19. Der er ikke kliniske data (eller studier i pipeline) med TMPRSS2-hæmmeren camostat til behandling af covid-19. 

Behandlingsprincippet er umiddelbart lovende, men tilgængelige data indikerer, at mennesker næppe vil kunne opnå effektiv plasmakoncentration ifølge Rationel Farmakoterapi, selvom Camostat hæmmer TMPRSS2, og det for nylig har vist sig, at TMPRSS2 kan hæmme transmission af SARS-CoV-2 in vitro.

Camostat er undersøgt i mus og i laboratorier. I marts viste et tysk forsøg nemlig, at det japanske lægemiddel i celleforsøg kunne bremse covid-19. 

Nu håber forskerne, at lægemidlet har samme effekt på mennesker, og forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet er i gang med at undersøge Camostat overfor patienter, der er smittede med corona, men ikke indlagte på hospital.

Forsøget med Camostat er stadig åbent. 

“Lige nu findes der ikke nogen behandling for COVID-19, som kan gives til folk, der er syge, men ikke indlæggelseskrævende. Vi ved, at Camostat Mesilat tåles godt af COVID-19 patienter, og vi har en formodning om, at lægemidlet kan reducere sværhedsgraden og varigheden af infektionen,”siger Ole Schmeltz Søgaard, der er læge på Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital og lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.



Tags: medicinering, corona, lovendebehandlinger

Like eller del denne artikel