Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Han har jo kun gjort brug af sin grundlovssikrede ret til at ytre sig kritisk. Det er magtmisbrug at udelukke ham," siger Mette Thiesen om Thomas Sørensen. Foto: Folketinget

Sundhedsordfører vil have minister til at gå ind i sag om blacklistet sygeplejerske: Jeg forventer, at der ryger hoveder

Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Mette Thiesen, er rasende over, at sygeplejerske Thomas Sørensen er blacklistet fra at få job i Region Hovedstaden Psykiatri, fordi han har udtalt sig kritisk om sin ledelse og arbejdsforholdene. Hun har stillet en række spørgsmål til sundhedsminister Sophie Løhde. "Jeg forventer, at der ryger hovedet," siger hun.

Mette Thiesen finder det "dybt problematisk", at Thomas Sørensen er blevet udelukket fra at søge job i Region Hovedstaden og nu har måttet tage vikarjob i Region Midtjylland.

"Han har jo kun gjort brug af sin grundlovssikrede ret til at ytre sig kritisk. Det er magtmisbrug at udelukke ham. Sygeplejersker, og så i psykiatrien, er jo virkelig efterspurgte," siger hun.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har tidligere skrevet om Thomas Sørensen, som Region Hovedstaden Psykiatri i knap 50 tilfælde har afvist at ansætte. 

Det sker på baggrund af især to hændelser, hvor Thomas Sørensen har skabt mistillid til sin ledelse ifølge regionen.  

Den ene episode omhandler en satirisk kagemand, som Thomas Sørensen medbragte på sin sidste arbejdsdag i psykiatrien, efter han selv havde sagt op. Herpå skrev han ‘brænd bygning 4 af’, den bygning hvor ledelsen sidder. 

Den anden episode omhandler en medarbejderfest, hvor Thomas Søren uddelte flyers til de fremmødte med kritik af blandt andet ledelsens håndtering af Fields-tragedien, hvor en psykisk syg mand sårede og dræbte flere mennesker, samt kritik af en presset dagligdag med for få mennesker på arbejde til at håndtere psykisk syge. 

Mette Thiesen medgiver, at kagemanden er "dårlig humor", men understreger, at det ikke er ulovligt.

"Han er jo heller ikke politianmeldt af regionen. Så hvorfor udelukke ham på grund af det? Det er jo noget, man gør i diktaturstater," siger hun.

Sundhedsordføreren har nu stillet en række spørgsmål til sundhedsminister Sophie Løhde (V), hvor hun beder ministeren om at forholde sig til sagen.

"Jeg forventer, at ministeren tager sagen meget alvorligt. Og i sidste ende forventer jeg, at der ryger hoveder i Region Hovedstaden på grund af det her. Men det er jo op til regionen," siger Mette Thiesen.

Kommission nedsat

Et bredt flertal i Folketinget besluttede den 31. maj 2016 at nedsætte en ytringsfrihedskommission i forbindelse med den politiske aftale om initiativer rettet mod religiøse forkyndere.

Ytringsfrihedskommissionen konkluderede i 2020 – lige da Danmark var blevet ramt af corona-pandemien, at ytringsfriheden generelt har gode rammer og vilkår i Danmark, men står over for en række udfordringer, som det er nødvendigt at tage alvorligt. Blandt de emner, som kommissionen særligt fremhævede, er ytringssikkerhed, som blandt andet dækker over, at personer forsøger at forhindre andre i at ytre sig og deltage i den offentlige debat.

Daværende justitsminister Nick Hækkerup sagde dengang: "Betænkningen spænder vidt, og regeringen vil sørge for at have kommissionens synspunkter med i det videre politiske arbejde. For ytringsfriheden er en ret, som vi ikke skal tage for givet, og derfor skal vi som samfund tage markant afstand fra trusler mod ytringsfriheden.”

"Det arbejde må man jo sige, at der ikke rigtig kom noget ud af," siger Mette Thiesen.

​​

 

blacklistet

Del artikler