Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Regionspolitiker og sygeplejerske Stine Roldgaard (SF) fortæller, at hun både har kolleger i regional og kommunal ansættelse, der passer på med at sige noget. 

Kritikere kritiserer region for magtmisbrug: HR-system kan bruges til at holde systemkritikere ude

Skrevet af Heidi Nielsen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Formand for Dansk Selskab til Sikring af Lægers Ytringsfrihed mener, at Region Hovedstaden Psykiatris HR-system kan misbruges til at holde systemkritikere ude. Regionsrådspolitiker bakker op. 

Sygeplejerske Thomas Sørensen kan ikke længere få job i Region Hovedstaden Psykiatri, da han har udtalt sig kritisk om sin ledelse og arbejdsforholdene. 

Han har søgt op mod 50 stillinger i regionen, men alle gange har han fået afslag med begrundelsen, at der ikke længere er tillid til ham. 

Oplysningerne om Thomas Sørensens’ ageren i medierne og ved interne arrangementer er nu gemt i regionens HR-system og vil være at finde de næste 10 år. 

Systemet kan misbruges til at holde systemkritikere ude, mener formand for Dansk Selskab til Sikring af Lægers Ytringsfrihed, professor og overlæge, Niels Høiby: 

 “Misbruget består i, at hvis han om nogle år skulle finde på at søge en stilling i Region Hovedstaden, så vil han jo ikke få at vide, hvorfor han ikke får jobbet, han vil aldrig opdage, om de fortsat er sure på ham. Det er meget ubehageligt, at de har det system, hvor ledere kan anmode om at tilgå personalesager på den måde,” siger han. 

Region Hovedstaden Psykiatri ligger især to hændelser til grund for, hvorfor 41-årige Thomas Sørensen ikke længere kan få job i psykiatrien. 

Den ene episode handler om en satirisk kagemand, som sygeplejersken medbragte på sin sidste arbejdsdag i psykiatrien, efter han selv havde sagt op. Herpå skrev han ‘brænd bygning 4 af’, den bygning hvor ledelsen sidder. 

Den anden episode handler om en medarbejderfest, hvor Thomas Søren uddelte flyers til de fremmødte med kritik af blandt andet ledelsens håndtering af Fields-tragedien, hvor en psykisk syg mand sårede og dræbte flere mennesker, samt kritik af en presset dagligdag med for få mennesker på arbejde til at håndtere psykisk syge.  

Oplysninger vil over tid miste vægt

Center for HR og Uddannelse oplyser, at en ansættende leder kan få indblik i relevante dokumenter i en kandidats personalesag ved for eksempel påtaler, advarsler og uansøgte afskedigelser. 

En ansættende leder kan også anmode om indblik i relevante dokumenter, hvis kandidaten allerede er ansat et andet sted i regionen. Men er kandidaten ikke ansat i Region Hovedstaden på tidspunktet for anmodningen, kan man ikke få indblik i personalesagen. 

Region Hovedstaden Psykiatri har oplyst til Thomas Sørensens advokat, at han ikke for nuværende kan søge job. Oplysningerne om ham vil dog indgå i en konkret vurdering, hvis han på et senere tidspunkt skulle finde på at søge job i regionen. De vil over tid miste deres vægt. 

Niels Høiby mener, det er vigtigt, at ledere indenfor det offentlige er modtagelige over for kritik, da man ellers risikerer, at offentligt ansatte ikke tør udtale sig. 

“Jeg forstår godt, at mange ansatte forlader psykiatrien. Denne sag viser jo også, hvorfor de ikke kan holde ud at arbejde i det offentlige,” siger Niels Høiby.  

SF-politiker: Problem for ytringsfriheden 

Sundhedspolitisk Tidsskrift ville gerne have spurgt formand for psykiatriområdet i regionen, Peter Westermann (SF), hvad han mener, det har af betydning for ytringsfriheden, at man som medarbejder skal frygte at sige noget kritisk om sin ledelse, samt hvad han mener om, at ansættende ledere i Region Hovedstaden fremtiden kan få adgang til oplysninger om Thomas Sørensen.

Han har dog ikke ønsket at medvirke til interview. Det samme gælder regionsrådsformand Lars Gaardhøj (Soc.), der heller ikke har ønsket at kommentere forløbet med Thomas Sørensen grundet travlhed.

Til gengæld vil regionsrådspolitiker Stine Roldgaard (SF) gerne stille op. 

”Det lyder forkasteligt, at ledere efter 10 år kan tilgå den slags oplysninger, når han ikke er blevet afskediget eller dømt for noget, men selv har sagt op. Det virker lidt som misbrug af systemet og ikke særlig trygt for en medarbejder. Det er virkelig et ulige magtforhold, og det fremmer ikke, at ansatte i regionen har mod på at ytre sig om forhold i psykiatrien eller andre områder,” siger Stine Roldgaard, der selv arbejder som sygeplejerske ved siden af sit job som politiker. 

“Der er mange steder i sundhedsvæsenet, hvor der er personaleflugt, og hvor normeringerne ikke er opfyldt samt et højt stressniveau, der kan føre til, at sikkerheden ikke er i orden. Hvis ikke man må ytre sig om det, så er det et stort problem for ytringsfriheden,” siger hun. 

Stine Roldgaard fortæller, at hun både har kolleger i regional og kommunal ansættelse, der passer på med at sige noget. 

”En ledelse er der jo til for personalet og arbejdspladsens skyld. Man skal passe på, at en ledelse ikke bliver for lukket om sig selv,” siger hun.  

Region Hovedstaden Psykiatri har heller ikke ønsket at stille op til interview. De har dog tidligere skrevet i en mail til Sundhedspolitisk Tidsskrift:  

“Helt generelt kan vi oplyse, at alle er velkomne til at søge de stillinger, vi slår op. Og at man som ansat i Region Hovedstadens Psykiatri har ytringsfrihed – også når det gælder kritik af ledelsen,” oplyser de. 

Thomas Sørensen arbejder nu freelance som sygeplejerske i psykiatrien i Region Midtjylland. 

 

Fakta: Sådan gør de andre regioner

  • Region Nordjylland har ikke inden for de seneste fem år haft situationer, hvor personers mulighed for at søge ny beskæftigelse i regionen er blevet indskrænket. Derudover kan Region Nordjylland oplyse, at regionen ikke fører register over sager, hvor personer udelukkes fra at kunne søge ny beskæftigelse i regionen. Region Nordjylland opbevarer personalesager, i central HR, i 10 år efter fratræden, men en ansættende ledelse har ikke adgang til at kunne forespørge på oplysninger fra en tidligere fratrådt medarbejders personalesag. I forbindelse med rekrutteringer til vakante stillinger gælder interne retningslinjer om indhentning af reference som en del af ansættelsesprocessen.
  • Region Sjælland fører ikke registre over medarbejdere, der har udvist uhensigtsmæssig adfærd – og registrerer heller ikke hvor mange eller hvem, der bliver opsagt på grund af samme.
  • Region Syddanmark har ikke inden for de seneste fem år haft situationer, hvor personers mulighed for at søge ny beskæftigelse i regionen er blevet indskrænket. Der har heller ikke været tilfælde, hvor medarbejdere har været udelukket fra at søge job. Psykiatrien opbevarer oplysninger på alle medarbejdere i fem år efter ansættelsesophør, medmindre det er en verserende sag, som for eksempel en arbejdsskadesag. Oplysningerne er alene tilgængelige for ledere i psykiatrisygehuset. 
  • Region Midtjylland oplyser, at de ikke har haft sager, hvor de har udelukket en medarbejder i at søge en stilling i Region Midtjylland. Regionen fører ikke et register over medarbejdere med uhensigtsmæssig opførsel. I stedet fokuserer de på at sikre, at der bliver indhentet og afgivet tilstrækkelige og korrekte referencer i forbindelse med ansættelsesprocessen. Regionen gemmer relevante oplysninger om medarbejdere i hele ansættelsesperioden. Ved ophør af ansættelsesforholdet lukkes personalesagen og slettes efter fem år. Der gives ikke oplysninger i fratrådte medarbejderes personalesager.
  • Region Hovedstaden oplyste i et politikersvar til regionsrådspolitiker Christine Dal (V) i september sidste år, at man i særlige tilfælde har truffet beslutning om at udelukke medarbejdere fra regional ansættelse i en periode op til fem år. Det er sket i forbindelse med særligt grove brud på reglerne om opslag i regionens elektroniske systemer. Regionen oplyste i denne forbindelse, at de ikke anser sagen om Thomas Sørensen som en udelukkelse fra regional ansættelse. 

 

 

blacklistet

Del artikler