Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

“Han har ret til at ytre sig, det kan og må man ikke sanktionere som offentlig arbejdsgiver,” siger Sten Bønsing.

Eksperter: “Der er tale om en særdeles indgribende beslutning”

Skrevet af Heidi Nielsen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Thomas Sørensen kan ikke få arbejde som sygeplejerske i Region Hovedstaden, fordi han har udtalt sig kritisk om arbejdsforholdene i psykiatrien og sendt en satirisk kagemand til kolleger. Eksperter kalder beslutningen for vidtrækkende og problematisk for ytringsfriheden. 

“Jeg synes, det er voldsomt, at man som organisation fjerner et andet menneskes eksistensgrundlag på baggrund af en kagemand. De har ikke på noget tidspunkt ønsket at tage en dialog om, hvad den kage repræsenterede”.

Sådan siger 41-årige Thomas Sørensen, der ikke længere kan få job som sygeplejerske i Region Hovedstaden Psykiatri, efter han i forbindelse med sin egen opsigelse i juli sidste år sendte en satirisk kagemand til sine tidligere kolleger med påskriften ‘Brænd bygning 4 af’. Den bygning, hvor ledelsen har domicil. 

Det var ellers ikke meningen, at ledelsen skulle have set kagen, men en kollega delte den på sociale medier, og på den måde fik ledelsen kendskab til kagen, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har beskrevet i en anden artikel. 

“Jeg tror, den var udtryk for frustration og afmagt over, at jeg ikke syntes, ledelsen går op i, at kvaliteten af vores arbejde i psykiatrien er i orden. Jeg synes, man straffer mig umådeligt hårdt,” siger Thomas Sørensen, der ved flere tidligere lejligheder både internt og i pressen har kritiseret sin ledelse og arbejdsforholdene i psykiatrien. 

Thomas Sørensen har efterfølgende søgt over 50 jobs, men har fået afslag på dem alle med den begrundelse, at ledelsen ikke har tillid til ham, blandt andet på grund af kagemanden.

Han har nu valgt at tage sagen videre til ombudsmanden sammen med sin fagforening, Dansk Sygeplejeråd, som ifølge Thomas Sørensen har vurderet, at forløbet er kritisabelt. 

For selvom Thomas Sørensen efterfølgende af flere omgange har søgt dialog med Region Hovedstaden Psykiatri for at undskylde og forklare konteksten omkring kagen, mener han stadig, at han som offentligt ansat har lov til at påpege fejl hos sin ledelse. 

Det mener flere eksperter, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har talt med, også. 

Ifølge Sten Bønsing, der er professor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, er der nemlig meget vide rammer for, hvad man som offentligt ansat må udtale sig om. Man må ikke lyve, sige noget injurierende, beskylde nogen for at stjæle eller udøve magtmisbrug. 

“Der findes ganske få eksempler på sprogbrug, der kan sanktioneres, men så skal man for eksempel skrive idiot ud over det hele. Det skal virkelig være voldsomt. Kagemanden er i den grovere ende, men jeg vil stadig mene, at det er inden for rammerne af, hvad man har ret til, fordi der som sagt er meget vide grænser for, hvad man kan tillade sig at sige,” siger Sten Bønsing og tilføjer: 

“Han har ret til at ytre sig, det kan og må man ikke sanktionere som offentlig arbejdsgiver,” siger han. 

Vidtgående at udelukke for fremtidig ansættelse 

Mette Søsted Hemme, der er ph.d. og adjunkt i arbejds- og ansættelsesret på Aarhus Universitet, mener også, at der generelt skal meget til, før man som offentligt ansat kan blive udelukket for fremtidig ansættelse. 

“Uden at kende til den konkrete sag i detaljer, lyder det meget vidtgående at udelukke en tidligere ansat for fremtidig ansættelse i hele regionen på ubestemt tid på det grundlag,” siger hun og tilføjer: 

“Om det er sagligt at udelukke en medarbejder på grund af mulig illoyalitet, er for mig at se tvivlsomt, der skal i hvert fald rigtigt meget til. Man skal huske på, at der er tale om en særdeles indgribende beslutning,” siger Mette Søsted Hemme. 

Natalie Videbæk Munkholm, der er ph.d. og lektor i arbejdsret på Aarhus Universitet, forklarer desuden, at en eventuel domstol vil lægge vægt på, hvad det er for en kontekst, ordene er blevet sagt i, hvis Thomas Sørensen skulle vælge at tage sagen endnu videre: 

“Ved folk, hvor sur han er, og prøver han at skabe uro og optøjer? Så vil man lægge vægt på, om det skader arbejdsgiver generelt, og om det er sendt rundt i hele organisationen. Og det har jo ikke været hensigten, da det ikke er ham, men en kollega, der lidt klodset har delt et opslag på sociale medier. Det vil være en konkret vurdering, om det er noget, arbejdsgiver må tåle. Så selve denne situation er ikke noget, der automatisk siger, at der er grund til at sanktionere,” fastslår hun. 

Endnu en hændelse 

I en partshøring fra december har Region Hovedstaden Psykiatri overfor Thomas’ advokat i Dansk Sygeplejeråd specificeret, at der ikke er tale om et totalt ansættelsesstop, sådan som Thomas Sørensen selv har opfattet det. 

De skriver i et brev til advokaten 18. december, at oplysningerne om Thomas over tid kan miste sin vægt, men at han for nuværende ikke kan søge arbejde i regionen. Oplysningerne vil dog stadig figurere i systemet hos HR. 

Kagemanden er ikke den eneste hændelse, som Region Hovedstaden Psykiatri lægger til grund for sin beslutning om at afvise Thomas Sørensen til op mod 50 stillinger og ikke for nuværende vil ansætte ham. 

I partshøringen fra november fremhæver de også en personalefest, hvor Thomas Sørensen i slutningen af september 2023 uddelte flyers til nu tidligere medarbejdere. 

På de flyers, som han uddelte, kritiserede han ledelsen for blandt andet ikke at videregive kritisk information om Fields-tragedien til Taskforcen, for at have godkendt aktiv tilsidesættelse af påbud fra Arbejdstilsynet grundet budgetoverskridelser og for at forfølge medarbejdere, der siger fra overfor de arbejdsforhold, der bydes af arbejdsgiver.

Natalie Videbæk Munkholm mener, at Thomas Sørensen selv kan have været med til at optrappe konflikten ved denne lejlighed: 

“Han er ikke længere ansat, så de har ikke sanktioner, de kan bruge imod ham. De vælger så at bruge sanktionen, vi vil ikke ansætte dig nu, fordi du endnu engang vil skabe uro. En offentlig arbejdsgiver er berettiget til at bruge saglige begrundelser for at foretrække nogle ansøgere frem for andre. Der vil de langt hen ad vejen være berettiget, fordi han vælger at dele flyers ud i et forum, hvor der kun er tidligere kolleger til stede. Det er ikke en offentlig debat, men noget han gør tilsyneladende for at skabe uro,” siger hun og tilføjer:  

“Det kan godt være sagligt at se på folks samarbejdsevne, det skal ikke fylde til evig tid, men hvis ledelsen vurderer, at man får en tikkende bombe indenfor døren, der vil skabe uro blandt ledelse og kolleger, så er det ok at lægge vægt på i et stykke tid,” siger Natalie Videbæk Munkholm. 

Job i Jylland

Alle eksperter mener dog, det er en god ide, at Thomas Sørensen nu har valgt at tage sagen videre til ombudsmanden for at få klarhed over, hvorvidt regionen har handlet kritisabelt. 

“Hvis ombudsmanden kommer med en udtalelse, som kritiserer arbejdsgiver, så får de mulighed for at genoverveje beslutningen. Det er en god vej at gå, for han får en kvalificeret vurdering af det retlige element, og det kræver ikke en retssag bagefter, hvis regionen vælger at rette sig efter ombudsmanden, som man næsten altid gør,” siger Natalie Videbæk Munkholm. 

Thomas Sørensen er nu flyttet til Jylland, hvor han har fået job som vikar i psykiatrien. Han gør sig ingen forhåbninger om at blive ansat i Region Hovedstaden igen, men han har planer om at følge sagen til dørs. 

“Jeg vil ikke lægge mig ned og liste ud ad bagdøren,” fastslår Thomas Sørensen. 

Ifølge Sten Bønsing har ombudsmanden “forbavsende mange af denne type sager hvert år”. 

“Det er mærkeligt, det bliver ved med at være et problem, men det skyldes jo nok, at der er offentlige myndigheder og chefer, der ikke bryder sig om kritik,” siger han.

“Man kan ikke afvise, at Thomas Sørensen kan gøre krav på en godtgørelse, men det er bevismæssigt meget svært. Det, der bliver det bevismæssige problem, er, at hvis han reelt skulle kompenseres, så skulle han have krav på at blive ansat. Men kan jo være svært at bevise, at han er den mest kvalificerede i ansøgningsfeltet,” siger professoren. 

Region Hovedstadens Psykiatri har ikke ønsket at stille op til interview, da de ikke vil udtale sig om personsager. De skriver dog alligevel på mail: 

“Helt generelt kan vi oplyse, at alle er velkomne til at søge de stillinger, vi slår op. Og at man som ansat i Region Hovedstadens Psykiatri har ytringsfrihed – også når det gælder kritik af ledelsen,” oplyser de. 

 

 

Fakta: Hvad siger lovgivningen om ytringsfrihed for offentligt ansatte

  • Man skal gøre det klart, at man udtaler sig på egne vegne og ikke på myndighedens vegne.
  • Man må ikke bryde sin tavshedspligt.
  • Man må ikke udtale sig på en freds- eller æreskrænkende måde, f.eks. ved at fremsætte injurier.
  • Man må ikke udtrykke sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for ens eget arbejdsområde.

Holder man sig inden for disse rammer, må man som udgangspunkt sige, hvad man vil. Det gælder, selv om man udtaler sig kritisk over for sin arbejdsplads. Det gælder også, selv om man ikke først har rejst kritikken internt eller i øvrigt orienteret sin ledelse.

Kilde: Justitsministeriet

 

blacklistet

Del artikler