Novo Nordisk-direktør: Patienterne svigtes, når vi negligerer evidens og faglighed

Novo Nordisk advarer om, at kommende pakkeforløb for patienter med type 2-diabetes kan blive forringet, fordi der med nye tilskudsregler er indført en ensartet tilgang til diabetesmedicin. Landechef Jeppe Theisen skriver i dette debatindlæg, at læger bør kunne træffe individuelle beslutninger for at sikre den bedste behandling og undgå unødige udgifter.

For få uger siden landede regeringens længe ventede sundhedsplan "Sundhed tæt på dig". Et af de velkomne elementer i sundhedsudspillet er et pakkeforløb for mennesker, der lever med kronisk sygdom. I Novo Nordisk frygter vi dog, at udgangspunktet for pakkeforløbet, når det gælder mennesker, der lever med type 2-diabetes, forringes, da der på medicinområdet lige nu eksperimenteres med en one-size-fits-all-tilgang.

Evidens og faglighed under pres

Evidensen for effekten af GLP-1-analoger styrkes i disse år, men i Danmark bliver læger nu bedt om at skifte velbehandlede patienter med type 2-diabetes væk fra GLP-1-lægemidler, selv om de i dag har god sygdomskontrol. Patienterne skal skiftes til andre billigere lægemidler, og kun hvis disse ikke viser sig tilstrækkelige, kan borgeren atter få den medicin, de nu bruger – og som hjælper dem. For nye patienter gælder det, at man skal begynde behandling med andre lægemidler, før man kan få udskrevet en GLP-1 analog med generelt klausuleret tilskud, også selv om lægen vurderer sidstnævnte som den optimale løsning.

Dette paradigmeskift synes at udspringe fra Medicinrådets vejledning fra 2021, hvor man i sin vejledning konkluderer, at der ikke er klinisk relevante effektforskelle mellem de forskellige lægemiddelgrupper inden for diabetesbehandlingen. At Medicinrådet kan nå til denne konklusion skyldes, at de benytter et gennemsnit for samtlige GLP-1-analoger, velvidende, at der er store forskelle blandt de forskellige GLP-1-analoger, der findes på markedet. På den måde er relevante effektforskelle blandt GLP-1-analoger blevet udvisket.

De øgede regionale omkostninger til GLP-1 er nu normaliseret

Hvorfor så gøre det? Naturligvis for at kontrollere udgifterne. Regionernes udgifter til GLP-1 var ekstraordinært høje i 2023. Men den primære årsag til den stigning var, at parallelimportører øgede deres priser med op til 300 procent og stod for omtrent 70 procent af de samlede regionale merudgifter i 2023 til GLP-1. Novo Nordisk valgte af samme grund først at øge forsyningen af og dernæst at sænke prisen på sine GLP-1-analoger i injektions- eller tabletform, hvilket alene har sænket udgifterne med omkring 500 millioner kroner. De seneste opgørelser viser tilmed, at tilskudsudgifterne til GLP-1 nu er normaliseret.

En anden bekymring i forbindelse med omkostningerne til GLP-1-analoger har været et såkaldt irrationalt forbrug – altså at lægerne har udskrevet GLP-1 til patienter, hvor billigere alternativer var tilstrækkelige. Men baseret på data fra Sundhedsdatastyrelsen ved vi, at langt størstedelen (mindst 93 procent) af lægernes udskrivninger af GLP-1 med tilskud var "rationel" – dvs. baseret på individuel vurdering af patienten og i overensstemmelse med danske og internationale kliniske guidelines. Der kan naturligvis være grund til at genbesøge de resterende syv procent, men det giver ikke mening, at man på baggrund af dette vil revidere behandlingen for knap 90.000 personer i behandling med GLP-1-analoger. At gå på kompromis med den individualiserede tilgang og fjerne effektiv behandling fra patienterne vil være decideret irrationelt – og vil i et trængt sundhedsvæsen også beslaglægge unødigt mange ressourcer, der kunne bruges på andre patienter.

Individualiseret behandling er rationelt

Så mens det fokus på kronisk syge, vi har hørt fra regeringen i forbindelse med sundhedsstrukturreformen, er velkomment, er det væsentligt, at vi som samfund også leverer på det løfte og sørger for, at fagligheden og evidens ikke fortolkes uhensigtsmæssigt.

Lægerne skal have lov til at træffe de bedste beslutninger for den enkelte patient. Det vil betyde, at nogle skal have en GLP-1-analog, andre en SGLT-2-hæmmer, andre igen måske en kombination eller et helt tredje lægemiddel. Det er helt op til lægerne at vurdere ud fra den enkeltes sygdomsprofil. For kun med en individualiseret tilgang kan vi forbedre livskvaliteten for mennesker med kronisk sygdom og spare samfundet for unødvendige udgifter.