Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Det er en fejl, at forsøgsordningen ikke sikrer en systematisk vidensopsamling, da det var hele ideen med forsøgsordningen - at give patienter adgang under kontrollerede forhold, så vi kunne blive klogere på effekterne. Det sker stadig ikke i dag,” siger Annette Wandel.

Efter 5 års forsøgsordning: Patienterne finder stadig deres cannabis på det sorte marked

Medicinsk cannabis er dyrt - og eftersom patienterne møder en lukket dør hos de praktiserende læger, er organisationen Danske Patienter stoppet med systematisk at følge med i området.

”Danske Patienter forfølger ikke mere medicinsk cannabis systematisk. Folk henvender sig ikke mere, formentlig fordi de har mødt en lukket dør hos lægerne - og oveni mødes de af en stor skepsis. Så derfor finder patienterne fortsat i vid udstrækning deres cannabis på det sorte marked.”

Sådan siger Annette Wandel, som er vicedirektør i Danske Patienter. Hun beklager, at situationen er, som den er, og mener, at forlængelsen af forsøgsordningen for medicinsk cannabis primært drejer sig om, at politikerne ønskede at forlænge produktionstilladelsen for dem, der dyrker cannabis – hvilket i hendes øjne sådan set er fornuftigt nok. Samtidig er hun enig i, at politikerne bærer det fulde ansvar for, at forsøgsordningen ikke fungerer efter hensigten, nemlig at hjælpe patienterne. Ikke mindst beklager Annette Wandel, at Lægemiddelstyrelsen undlod at hjælpe de praktiserende læger godt på vej med en ordentlig vejledning fra begyndelsen, og at Lægemiddelstyrelsen ikke har sikret en løbende opdatering af vejledningen til lægerne, som afspejler den stigende viden om både effekter og bivirkninger. Her henviser hun til Peter Leutschers indsamling af videnskabelige artikler via Dansk Selskab for Klinisk Cannabismedicin (dskcan.dk).

”Der er så få medicinske cannabisprodukter. Derfor gælder det om at bibeholde dem, som er der – og om at få flere produkter på markedet,” siger Annette Wandel.

Hun mener, at Lægemiddelstyrelsen for eksempel kunne have udformet nogle retningslinjer på grundlag af retningslinjer fra USA og Canada, der på det tidspunkt, da forsøgsordningen trådte i kraft, allerede havde eksisteret længe.

Dyre og få produkter

En anden barriere set fra patienternes synspunkt er, at de medicinske cannabisprodukter er meget dyre, og at der er for få af dem, påpeger Annette Wandel og henviser til et af resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse fra Danske Patienter fra 2020. Undersøgelsen omhandlede både problemerne ved forsøgsordningen og deres årsager og var lavet af syv patientforeninger samt besvaret af 4.500 respondenter. Frem til i dag er der dog ikke handlet på de anbefalinger, der blev stillet op fra Danske Patienters side:

”Mest af alt er det en fejl, at forsøgsordningen ikke sikrer en systematisk vidensopsamling, da det var hele ideen med forsøgsordningen - at give patienter adgang under kontrollerede forhold, så vi kunne blive klogere på effekterne. Det sker stadig ikke i dag,” siger Annette Wandel.

Blixt: Trist for patienterne

En af de politikere, som arbejdede for forsøgsordningen, var Liselott Blixt, tidligere mangeårigt medlem af Dansk Folkeparti og eksformand for Folketingets Sundhedsudvalg.

Hun synes, at det er trist for patienterne, at lægerne - men også en række politikere - har kæmpet og fortsat kæmper imod medicinsk cannabis i Danmark. Det sker, selvom der er masser af dokumentation i andre lande for, at det virker, mener Liselott Brixt.

”Som folketingspolitiker kunne jeg ikke bare blive ved med at tale om medicinsk cannabis. Det havde vi gjort i rigtig mange år i Sundhedsudvalget. Det kunne ikke fortsætte,” siger Liselott Blixt, som i dag – uden at være i noget parti – er førsteviceborgmester og formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Greve Kommune. 

Mange læger ønsker ikke at udskrive medicinsk cannbis på grund af manglende evidens. Det forstår hun ikke.

”Jeg undrer mig over, at Sundhedsstyrelsen og lægerne ikke kigger mere på andre lande og den evidens, der ligger der, og heller ikke ser på, hvad der er grunden til, at man har brugt det i mange år i blandt andet Holland, Canada og Israel – og nu også i USA. Jeg synes, modstanden er en falliterklæring fra dansk side. Det er fejlslagent, og jeg havde håbet på, at flere i lægeverdenen havde arbejdet for i stedet for imod”.

Også herhjemme kunne der være blevet forsket mere, mener hun. 

”Lægerne kunne have sat gang i den forskning i medicinsk cannabis, som man nu efterlyser. For der var sat penge af til forskning. Så vidt jeg husker, var det i 2014 omkring 20 millioner – senere fem millioner i 2018. Men modstanden var jo så massiv, at mange læger og Sundhedsstyrelsen, men også politikere, simpelthen ikke ville røre ved medicinsk cannabis,” siger Liselott Brixt.

 

 

 


Forsøgsordningen med medicinsk cannabis

  • Den 1. januar 2018 trådte en forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft. Ordningen giver læger mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark. Forsøgsordningen løber indtil 31. december 2025
  • Formålet med forsøgsordningen er at give patienter en lovlig mulighed for at afprøve behandling med medicinsk cannabis, hvis de ikke har haft gavn af godkendt medicin
  • Hvilke konkrete produkter, der er tilgængelige i forsøgsordningen, afhænger af fremstillerne af cannabisprodukter. Forsøgsordningens produkter er ikke testet for virkninger og bivirkninger i kontrollerede forsøg på samme måde som godkendt medicin
  • Lægemiddelstyrelsen har udarbejdet en vejledning til brug for læger ved vurdering af ordination af medicin. På grund af den begrænsede viden om de enkelte produkter omfattet af forsøgsordningen, er vejledningen skrevet ud fra den generelle viden, der findes om effekten af THC og CBD
  • I løbet af forsøgsperioden vil ordningen blive evalueret for at fastslå, om den eventuelt skal gøres permanent

 

Relaterede artikler

Del artikler