Det skete på sundhedsområdet, mens du holdt ferie
Sundhedsvæsenet gik ikke i feriemode, bare fordi danskerne pakkede bilen og satte kurs mod sommerhuset. Hen over sommeren kom der nye aftaler, opsigtsvækkende forskningsresultater og regninger, der voksede sig større i varmen. Her er ti af de vigtigste sundhedsnyheder fra slutningen af juni, juli og begyndelsen af august.
Ny aftale gav sundhedsreformen mere kød på
Sundhedsreformen rykkede et skridt væk fra de politiske hensigtserklæringer og tættere på patienternes hverdag, da regeringen, Danske Regioner og KL 26. juni indgik den anden store aftale om reformens gennemførelse.
Aftalen sætter blandt andet gang i de første kronikerpakker, som fra 2027 skal omfatte mennesker med KOL og kroniske lænderygsmerter. Patienterne får ret til en samlet behandlingsplan og til at blive tilbudt opstart på relevante forebyggelsestilbud senest 21 dage efter en henvisning fra egen læge.
Derudover bliver den første nationale sundhedsplan for 2027-2030 lagt fast, og der afsættes penge til de nye regionale sundheds- og omsorgspladser. Ordningen med 96 timers behandlingsansvar udvides også, så flere patienter fortsat har sygehuset i ryggen i de første døgn efter, at de er kommet hjem.
Læs mere på Sundheds- og Kirkeministeriets hjemmeside
Ny statusrapport satte hospitalsoverskridelsen til 111 procent
Regningen for Nyt Hospital Nordsjælland fortsatte med at vokse i sit helt eget tempo. I en ny statusrapport til Folketinget blev den økonomiske prognose for hospitalsbyggeriet opgjort til en overskridelse på 111 procent i forhold til den oprindelige totalramme.
Det gældende budget er i rapporten opgjort til 7,992 milliarder kroner i 2025-priser. Samtidig fremgår det, at Region Hovedstaden og det forberedende regionsråd i Region Østdanmark har godkendt et oplæg om at forhøje det styrende budget med 3,1 milliarder kroner i forhold til budgettet fra 2023.
Hospitalet skulle oprindeligt have været færdigt i 2020, men forventes nu afsluttet i 2027. Projektet har været under skærpet ministerielt tilsyn siden 2020, og den seneste rapport føjer endnu et kapitel til historien om de danske supersygehuse, hvor både tidsplaner og budgetter flere steder har slået alvorlige revner.
Læs mere på Folketingets hjemmeside
Kvinder i spiralsagen kunne søge godtgørelse
Fra 1. juli kunne kvinder, der uden samtykke blev sat til prævention i Grønland mellem 1960 og 1991, søge en godtgørelse på 300.000 kroner.
Ordningen er en konkret opfølgning på spiralsagen, hvor grønlandske piger og kvinder fik spiral eller anden prævention som led i den danske svangerskabsforebyggende praksis. For mange kommer muligheden for godtgørelse efter årtiers tavshed og en lang kamp for at få deres oplevelser anerkendt.
Ansøgningerne kunne indsendes, selv om loven endnu ikke var vedtaget. Patienterstatningen oplyste, at myndigheden først kan træffe afgørelser, når loven er trådt i kraft, hvilket forventes at ske 1. september 2026. Der er både mulighed for at søge digitalt og på et fysisk skema.
Læs mere på Patienterstatningens hjemmeside
76 millioner kroner fik adresse i psykiatrien
Store psykiatriaftaler bliver ofte målt i milliarder og mangeårige løfter. Den 2. juli blev en mindre, men mere håndgribelig del af tiårsplanen omsat til konkrete indsatser, da regeringen, Danske Regioner og KL fordelte 276,5 millioner kroner for 2026.
Den største pulje på 86,4 millioner kroner går til bedre hjælp til mennesker med ADHD og autisme. Der afsættes desuden 38,6 millioner kroner til et nyt tilbud for børn og unge, som både har en psykisk lidelse og problemer med rusmidler.
Resten af pengene skal blandt andet bruges på indsatser for børn og unge med autisme, forebyggelse af vold på socialpsykiatriske botilbud samt sociale akuttilbud og midlertidige afklaringspladser. Det er ikke en ny samlet psykiatriplan, men en konkret beslutning om, hvor en del af de allerede lovede penge faktisk skal lande.
Læs mere på Sundheds- og Kirkeministeriets hjemmeside
Amerikanske medicinpriser landede på et dansk mødebord
USA’s forsøg på at presse medicinpriserne ned kan sende bølger helt ind i det danske sundhedsvæsen. Derfor offentliggjorde regeringen 3. juli mandatet og deltagerkredsen for en dansk taskforce om den amerikanske Most Favoured Nation-politik.
Taskforcen skal skabe et fælles overblik over ændringerne på det globale lægemiddelmarked og vurdere, hvilke konsekvenser de kan få for danske patienters adgang til nye behandlinger, investeringer i forskning og innovation samt vilkårene for dansk life science.
Myndigheder, regioner, medicinalindustri, erhvervsorganisationer og patientrepræsentanter sidder med ved bordet. Dermed er en amerikansk prispolitik, der ved første øjekast kan virke langt fra danske patienter, blevet en konkret dansk sundhedspolitisk sag.
Læs mere her:
Den danske taskforce om USA’s Most Favoured Nation-politik holder sit første møde i slutningen af
Kort immunterapi kunne bevare endetarmen
Et af sommerens mest opsigtsvækkende danske kræftresultater kom fra RESET-R-studiet. På kræftkongressen ESMO GI i begyndelsen af juli præsenterede forskerne 12-månedersdata fra patienter med en særlig biologisk type endetarmskræft med mismatch repair-defekt.
Patienterne havde fået blot en eller to serier af de to former for immunterapi nivolumab og ipilimumab. Derefter blev de fulgt tæt uden den operation, kemoterapi og strålebehandling, som ellers ofte indgår i behandlingen. De nye data viste, at organbevarelsen var vedvarende hos de patienter, der havde nået 12 måneders opfølgning.
Studiet er et lille, ikke-randomiseret fase II-studie, og patienterne skal følges betydeligt længere. Men perspektivet er stort: Udvalgte patienter kan måske i fremtiden få kræften behandlet uden at miste endetarmen og uden de varige følger, som en omfattende operation kan efterlade.
Læs mere her:
De første 16 patienter med endetarmskræft i det danske RESET-R-studie har alle fået kræften til at
11 lægeklinikker åbnede journalen for patienterne
I begyndelsen af juli kom de første erfaringer fra et pilotprojekt, hvor 11 lægeklinikker havde afprøvet, hvordan det fungerer, når patienter får direkte adgang til lægens journalnotater. Selve forsøget blev gennemført i marts og april på klinikker med to forskellige lægepraksissystemer, som delte notaterne med alle deres patienter gennem appen Min Læge.
Patienterne kunne dermed se, hvad lægen havde skrevet efter konsultationen. Pilottesten omfattede alene deling med patienterne. Notaterne blev hverken vist på sundhed.dk eller delt med sygehuse og andre dele af sundhedsvæsenet.
Erfaringerne fra klinikkerne er efterfølgende blevet indsamlet gennem spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews. De skal bruges til at forberede den landsdækkende ordning, hvor journalnotater fra almen praksis efter planen skal kunne deles med både patienterne og resten af sundhedsvæsenet inden udgangen af 2026. PLO har endnu ikke offentliggjort den samlede evaluering.
Læs mere på Praktiserende Lægers Organisations hjemmeside
Ekstremt stærkt opioid dukkede op i Danmark
Et nyt og meget stærkt syntetisk opioid viste sig på det danske stofmarked hen over sommeren. Sundhedsstyrelsen advarede 31. juli om, at Cyclorphin for første gang var blevet fundet herhjemme.
Stoffet blev både påvist ved obduktionen af en afdød person og i forbindelse med et narkotikabeslag i en anden sag. Cyclorphin er mange gange stærkere end morfin, og selv meget små mængder kan hæmme vejrtrækningen og føre til en dødelig overdosis.
Den umiddelbare behandling er naloxon og hjælp til vejrtrækningen. Stoffets styrke betyder imidlertid, at der kan blive behov for flere og større doser naloxon end normalt. Fundet er en advarsel om, at de potente syntetiske opioider, som allerede har kostet mange liv i andre lande, også banker på døren til det danske stofmiljø.
Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Præcis strålebehandling udfordrede varmebehandling
Et andet dansk studie på ESMO GI udfordrede den gængse behandling af patienter med få metastaser i leveren efter tarmkræft. I LAVA-CRLM-studiet blev 100 patienter fordelt til enten mikrobølgeablation eller stereotaktisk strålebehandling.
Ved mikrobølgeablation føres en nål ind i leveren, hvorefter metastasen ødelægges med varme. Den stereotaktiske strålebehandling er derimod ikke invasiv og leverer en høj stråledosis med stor præcision.
Efter et år var der ikke påvist nogen klar forskel mellem behandlingerne i deres evne til at holde de behandlede metastaser under lokal kontrol. Til gengæld pegede bivirkningsdata i retning af en fordel ved strålebehandlingen. Studiet er et mindre fase II-forsøg, men resultaterne styrker grundlaget for at bruge præcis strålebehandling som et reelt alternativ hos udvalgte patienter.
Læs mere her:
Et dansk studie tyder på, at meget præcis strålebehandling kan holde metastaser i leveren nede omt
Rygestopmedicin fik generelt tilskud
Det blev billigere at få hjælp til at lægge cigaretterne på hylden. Lægemiddelstyrelsen meddelte 24. juni, at receptpligtig rygestopmedicin med indholdsstoffet cytisiniclin fik generelt tilskud fra 6. juli.
Dermed kan alle rygere, som ønsker et permanent rygestop, få tilskud til behandlingen, når medicinen er udskrevet på recept. Tilskuddet trækkes automatisk fra på apoteket, og et behandlingsforløb varer 25 dage.
Omkring 800.000 danskere ryger dagligt, og cirka tre ud af fire vil ifølge Lægemiddelstyrelsen gerne holde op. Cytisiniclin dæmper nikotintrangen og er foreløbig det eneste rygestopmiddel med generelt tilskud. Effekten er størst, når medicinen kombineres med rådgivning.