Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Man kan nu med større sikkerhed betragte SBRT som en virksom og sikker behandlingsmulighed hos patienter med levermetastaser. Det er en væsentlig og praksisændrende nyhed, fordi SBRT baseret på retrospektive studier ofte er blevet opfattet som en sekundær og mindre effektiv behandling,” siger Signe Lenora Risumlund.

Dansk studie kan ændre behandling af tarmkræft-metastaser i leveren

Et dansk studie tyder på, at meget præcis strålebehandling kan holde metastaser i leveren nede omtrent lige så godt som en behandling, hvor kræftvævet ødelægges med varme. Strålebehandlingen gav samtidig færre alvorlige bivirkninger i studiet.

Patienter med kræft i tyk- eller endetarmen kan få metastaser i leveren, hvis kræften spreder sig. Hos nogle patienter er der kun få metastaser, som kan behandles direkte med det formål at fjerne eller ødelægge alt synligt kræftvæv.

Et nyt dansk studie er det første i verden, som direkte har sammenlignet to af de behandlinger, der kan anvendes til disse patienter: mikrobølgeablation og stereotaktisk strålebehandling.

Ved mikrobølgeablation, også kaldet MWA, føres en nål ind i metastasen, som derefter opvarmes og ødelægges. Ved stereotaktisk strålebehandling, også kaldet SBRT, rammes metastasen med meget præcise og kraftige stråler.

Resultaterne fra fase II-studiet LAVA-CRLM blev præsenteret af overlæge Signe Lenora Risumlund fra Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling på kræftkongressen ESMO GI 2026.

”Man kan nu med større sikkerhed betragte SBRT som en virksom og sikker behandlingsmulighed hos patienter med levermetastaser. Det er en væsentlig og praksisændrende nyhed, fordi SBRT baseret på retrospektive studier ofte er blevet opfattet som en sekundær og mindre effektiv behandling,” siger Signe Lenora Risumlund.

Retrospektive studier er undersøgelser, hvor forskerne ser tilbage på behandlinger, som patienterne allerede har fået. De giver som regel mindre sikker viden end et planlagt studie, hvor patienterne ved lodtrækning bliver fordelt mellem forskellige behandlinger.

Omtrent samme virkning efter et år

Studiets vigtigste mål var at undersøge, hvor mange patienter der efter et år fortsat var uden vækst i den behandlede metastase.

Efter et år var der ikke kommet ny vækst i metastasen hos 77,7 procent af patienterne, som havde fået mikrobølgeablation. Det samme gjaldt 83,0 procent af patienterne, som havde fået præcis strålebehandling.

Forskerne fandt dermed ingen statistisk sikker forskel mellem behandlingerne. Patienterne var fulgt i knap tre år, når man så på den midterste opfølgningstid.

Færre bivirkninger efter strålebehandling

Der var en tydelig forskel på de bivirkninger, der blev registreret efter de to behandlinger.

Bivirkninger af mindst moderat sværhedsgrad blev registreret hos 13 af 52 patienter, svarende til 25 procent, efter mikrobølgeablation. Efter strålebehandling gjaldt det én af 40 patienter, svarende til tre procent.

Fire patienter, svarende til otte procent, fik alvorlige bivirkninger efter mikrobølgeablation. Der blev ikke registreret alvorlige bivirkninger efter strålebehandlingen. En patient døde som følge af komplikationer, der var forbundet med mikrobølgeablationen.

Behandlingerne foregår på forskellige måder

Mikrobølgeablation foretages normalt, mens patienten er i fuld narkose. Metastasen ødelægges med varme gennem en nål, som føres gennem huden eller placeres i forbindelse med en kikkertoperation eller en åben operation.

Behandlingen kan som regel gennemføres på én gang. Det kan være en fordel for nogle patienter.

Ved stereotaktisk strålebehandling skal der ikke føres instrumenter ind i kroppen. Behandlingen gives i stedet udefra med stråler, der rammer metastasen meget præcist. I studiet blev behandlingen hovedsageligt givet på en såkaldt MR-Linac, som kombinerer en MR-scanner med et stråleapparat. Det gør det muligt at se metastasen under behandlingen og tilpasse strålerne til dens placering.

Strålebehandlingen kræver flere besøg til planlægning og behandling. Patienten skal ofte holde vejret i korte perioder, mens strålerne gives, så leveren bevæger sig mindst muligt. Det kan være vanskeligt for patienter med vejrtrækningsproblemer.

Patienterne skal vurderes af flere specialister

Studiet omfattede patienter med mellem én og tre metastaser i leveren. Metastaserne måtte være op til fire centimeter store, og patienterne skulle kunne få begge behandlinger med det formål at fjerne eller ødelægge alt synligt kræftvæv.

I alt deltog 100 patienter, som mellem januar 2019 og december 2024 ved lodtrækning blev fordelt til enten mikrobølgeablation eller strålebehandling. I alt 92 patienter påbegyndte den behandling, de var blevet tildelt.

Ifølge Signe Lenora Risumlund viser studiet også, hvor vigtigt det er, at patienterne bliver vurderet på en konference, hvor blandt andre kræftlæger, leverkirurger og speciallæger i billedvejledte behandlinger deltager.

På sådanne tværfaglige konferencer kan lægerne vurdere metastasernes størrelse og placering samt patientens helbred og ønsker, før de beslutter, hvilken behandling der er bedst egnet.

Signe Lenora Risumlund forventer, at præcis strålebehandling fremover oftere vil blive overvejet på lige fod med andre lokale behandlinger. Hun understreger samtidig, at mikrobølgeablation fortsat er en god behandling for mange patienter.

Et større fase III-studie vil ifølge overlægen kræve deltagelse af flere hospitaler, så der kan inkluderes tilstrækkeligt mange patienter til at bekræfte resultaterne.

 

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Dansk studie kan ændre behandlingen af kolorektale levermetastaser på Onkologisk Tidsskrift

topartikel