"Mange har givet op, eftersom det er kolossalt besværligt og tidskrævende at indberette fejl og utilsigtede hændelser. Vi resignerer og giver op," siger overlæge og brystkirurg Niels Bentzon.

Overlæge: Ingen tæller de patienter, som skades af Sundhedsplatformen

BOGINTERVIEW. Er Sundhedsplatformen virkelig en dræber? Har den, når det kommer til stykket, også dræbt patienter? Ja, det er der indicier på, mener overlæge og brystkirurg Niels Bentzon. "Ligesom vi ved fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at der er skader på patienter, som med god rimelighed kan tilskrives Sundhedsplatformen," fortæller han.

Ingen kommentarer fra Region Hovedstaden

Sundhedspolitisk Tidsskrift ville gerne have forelagt Region Hovedstaden kritikken i den nye bog "Destruktiv Digitalisering" og i de interviews, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har foretaget med forfatterne, men Region Hovedstaden har ikke ønsket at svare på spørgsmål om Sundhedsplatformen i denne forbindelse:

 ”Vi takker for buddet, men nej tak,” lyder svaret fra Region Hovedstadens pressechef,  Annette Precht-Sparre.

 

Siden Region Hovedstaden i maj 2016 - og senere Region Sjælland - begyndte udrulningen af Sundhedsplatformen, har medier siden gentagne gange kunnet bringe historier om, hvordan Sundhedsplatformen har bidraget til patientskader. Der er berettet om for eksempel stigende ventelister for kritisk syge, systemets helt egne ordineringer af farlige dobbeltdoser af kemomedicin til patienterne, forsvundne prøvesvar, forsinkede behandlingsforløb, helt forkerte medicinordinationer, forsvundne recepter og skadede hjertepatienter.

”Men hvor mange patienter, som er blevet ramt og med hvilke følger, ved ingen, eftersom de to regioner jo generelt netop ikke måler på det, og når der så alligevel dukker indberetninger op, som viser skader, reagerer de med røgslør og bortforklaringer,” siger Niels Bentzon.

Han har sammen med kolleger netop udgivet bogen "Destruktiv Digitalisering" om de to sjællandske regioneres indkøb, implementering og håndtering af Sundhedsplatformen og dennes konsekvenser for patienter og de 44.000 sundhedsprofessionelle på de to regioners i alt 17 hospitaler .

”Der er en kløft af Grand Canyonske dimensioner til forskel på opbygningen af det danske og det amerikanske sygehusvæsen. Og jo mere man sætter sig ind i, hvordan Sundhedsplatformen fungerer, desto mere indser man systemets impotens og manglende muligheder for nogensinde at kunne tilpasses de danske sygehuses behov og krav, siger Niels Bentzon og fortsætter:

”Når vi som læger ikke i højere grad går ud og advarer om mistanker om alvorlige skader, skyldes det i høj grad, at vi jo ikke har den evidens herfor, som det jo ligger i vores kultur, at vi skal have for at udtale os. Men vis os et excel-ark med alvorlige utilsigtede hændelser, og vi ville gøre det. Men de ark findes jo ikke, når regionerne ikke undersøger og måler, så indtil man gør dette, vil vores erfaringer kunne skydes ned som gangsnak mellem kolleger af anekdotisk karakter på grund af manglende statistik, samlede data og evidens” siger Niels Bentzon.

Han peger også på en anden komplicerende faktor: ”Det er jo ikke sådan, at Sundhedsplatformen for eksempel går ind og slukker for en respirator. Fejl og skader sker i mere komplekse sammenhænge. Og det er jo som regel sådan i sundhedsvæsnet, at når der sker utilsigtede hændelser, så er der multiple faktorer i spil. Sådan er det også med Sundhedsplatformen, hvilket kan gøre det vanskeligt at sige, om en hændelse alene skyldes Sundhedsplatformen, eller om den blot er medskyldig. Usikkerhedsfaktorer der sammen med regionernes brutale behandling og fyringer af åbenmundede læger gør, at læger føler sig tvungne til ikke at gøre brug af deres ytringsfrihed og –pligt,” siger han.

Men uanset det kliniske personales tilbageholdenhed, så har der gennem årene været sager, hvor man ifølge Niels Bentzon med stor sandsynlighed vil kunne sige, at Sundhedsplatformen enten direkte har forårsaget eller har været medskyldig i utilsigtede hændelser, for eksempel på Rigshospitalet, hvor ventelisterne steg på grund af Sundhedsplatformen, og hospitalets karkirurgiske klinik noterede, at 17 patienter var døde, mens de stod på venteliste for at blive opereret for alvorlige kredsløbssygdomme.

I andre kendte tilfælde har kræftpatienter fået forsinket start i kræftpakkeforløb, eller deres prøvesvar og billedsvar har været forsvundne, mens blandt andre indlagte psykiatriske patienter har fået dobbeltdosis medicin.

"Da regionen indførte Sundhedsplatformen var det med løfter om, at Sundhedsplatformen vil gøre det lettere at være patient og lettere at optimere kvalitet og sikkerheden af patienternes behandling. Nu er der forhåbentlig ingen, som vil reklamere for noget, der medfører ringere kvalitet og patientsikkerhed. Men det ændrer ikke ved, at det er det fuldstændigt modsatte, som er sket for patienterne, for selv nu, efter at de første indlæringsvanskeligheder med SP efterhånden er overstået, bruger læger for eksempel stadig halvdelen af deres konsultationstid med patienterne på sekretærfunktioner. Det sætter ikke patienten i centrum. Tværtimod!”, siger Niels Bentzon, der uddyber:

”Sundhedsplatformen skaber distance og flytter lægen både fysisk og psykisk væk fra patienten. Lægens koncentration fjernes fra patienten, fordi tastaturet nu bliver det vigtigste. Det levner ingen plads til lægens/sygeplejerskens individualiserede betragtninger, der tilgodeser patientens særlige forhold, for Sundhedsplatformen er skabt til at have ét og kun ét fokus, og det er ikke patienten, men de amerikanske hospitalers kommercielle afregningssystemer. Det forringer helt oplagt behandlingskvaliteten og givetvis også patienternes sikkerhed.”

Men selv om Niels Bentzon endnu har til gode at møde en patient, som måske føler sig utilpas ved, at lægen virker fjern og uempatisk, men alligevel finder sin konsultation god og tryg i kraft af, at lægen godt nok var en haj til at skrive på PC-tastatur, så er det også nok så meget Sundhedsplatformens software og dens håndtering af de mere interne arbejdsgange, som Niels Bentzon anser som truende for patienternes sikkerhed og for kvaliteten i behandlingen:

”Systemet er tungt og ikke-intuitivt, men meget krævende med et utal af faneblade, der skal åbnes for at få anbragt de forskellige oplysninger rigtigt. Og i tilspidsede situationer kan det virke som om, at det er direkte truende for patientens sikkerhed. Der er heller ingen tvivl om, at journalernes kvalitet er faldet, siden Sundhedsplatformen blev indført. Man risikerer, at vigtige budskaber og data drukner i et virvar af overflødig og stereotyp tekst, og sikkerheden forringes hertil yderligere ved, at læger og sygeplejersker ikke kan se hinandens skærmbilleder f.eks. vedr. medicinordinationer. Så regionens påstande om, at journalkvaliteten er blevet bedre, er beviseligt ukorrekte,” siger han.

At de digitale kommandoveje mellem Sundhedsplatformen og det fælles medicinkort fortsat ikke fungerer på en række punkter, forklarer Niels Bentzon med, at samkøringen af de to er som at blande olie med vand, hvorfor det efter hans mening aldrig kommer til at fungere:

”Det er af afgørende betydning, at kommunikationen mellem sygehusene og almen praksis foregår så ubesværet som muligt. Ikke mindst i forhold til medicinering og epikriser. Sygehusene bør have lettest mulig adgang til patientens aktuelle medicinliste, og det er vigtigt, at den er ajourført. Dernæst bør det være let at overføre medicinlisten fra Det Fælles Medicinkort til Sundhedsplatformen. Men det er det langtfra. Medicineringsfejl er stadig efter fem år et stort problem. Det betyder, at Sundhedsplatformens usmidighed nogle gange forhindrer patienter i at blive opereret, få taget blodprøver eller få udleveret medicin. Medicineringsmodulet i Sundhedsplatformen og samspillet med det fælles medicinkort er derfor anledning til et meget stort antal utilsigtede hændelser, som indrapporteres på grund af fejlmedicinering og Sundhedsplatformens manglende evne til at synkronisere med medicinkortet.”

Men ikke engang antallet af anmeldte utilsigtede hændelser er retvisende vurderer Niels Bentzon:

”Når regionen anfører, at antallet af komplekse og alvorlige sager faldt fra 4.300 i 2017 til 2.600 i 2018, så er det en alvorlig fejlslutning at tro, at det skyldtes, at Sundhedsplatformen var begyndt at virke mere hensigtsmæssigt. Det skyldtes med alt overvejende sandsynlighed i stedet, at medarbejderne oplevede, at deres indberetninger alligevel ikke førte nogen som helst steder hen, og at fejl alligevel ikke blev rettet. Foruden at mange har givet op, eftersom det er kolossalt besværligt og tidskrævende at indberette fejl og utilsigtede hændelser. Vi resignerer og giver op.”

 

Fakta om Sundhedsplatformen

  • Sundhedsplatformen blev valgt i november 2013 efter at Region Hovedstaden og Region Sjælland havde vurderet tilbud fra EPIC, Cerner og IBM.
  • Sundhedsplatformen er leveret af amerikanske EPIC.​​​
  • Sundhedsplatformen blev indført på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland fra maj 2016 til november 2017
  • Det startede i Region Hovedstaden, hvor Herlev og Gentofte Sygehuse i maj 2016 tog systemet i brug.
  • I Danmark bliver Sundhedsplatformen brugt på 17 sygehuse/hospitaler til cirka 2,5 mio. borgere i Region Sjælland og Region Hovedstaden. De øvrige tre regioner i Danmark bruger andre systemer.
  • 44.000 sundhedsprofessionelle (læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andet sundhedspersonale bruger Sundhedsplatformen i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

 

 

Relaterede artikler

Tags: sundhedsplatformen

Like eller del denne artikel