"Nu har jeg været læge i mere end 30 år, og jeg har aldrig tidligere oplevet en så opgivende, så afmægtig og desillusioneret kultur i det danske sundhedsvæsen. Det har jo ellers i den grad har brug for de ildsjæle, som nu i stedet for taler om, hvor de kan gå hen i stedet – til egen praksis, industrien eller måske til hospitalerne vest for Storebælt?" fortæller Jacob Rosenberg.

Professor: Sundhedsplatformen har skabt en opgivende, afmægtig og mismodig kultur

BOGINTERVIEW. Professor og overlæge Jacob Rosenberg er ikke del af en maskinstormerkultur. Faktisk anser han EPJ, der kan indsamle data og understøtte klinikerne i dagligdagen som et kæmpe fremskridt. Men Sundhedsplatformen ønsker han hen, hvor peberet gror. I fem år har han nu oplevet, hvordan databasen efter hans mening dagligt smadrer hospitalskulturen og forvandler kliniske ildsjæle til udbrændte skygger af sig selv. 

Det fremgår det af den nye bog "Destruktiv Digitalisering", som er udgivet fra FADL’s forlag, som blandt andre han har været med til at skrive.

Ingen kommentarer fra Region Hovedstaden

Sundhedspolitisk Tidsskrift ville gerne have forelagt Region Hovedstaden kritikken i den nye bog "Destruktiv Digitalisering" og i de interviews, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har foretaget med forfatterne, men Region Hovedstaden har ikke ønsket at svare på spørgsmål om Sundhedsplatformen i denne forbindelse:

 ”Vi takker for buddet, men nej tak,” lyder svaret fra Region Hovedstadens pressechef,  Annette Precht-Sparre.

 

For professor, overlæge og dr.med Jacob Rosenberg, Herlev Hospital, er det ikke spor overraskende, at Sundhedsplatformens it-system har vundet stor udbredelse i det amerikanske sundhedssystem, som kan udnytte dét, som systemet er bygget til, nemlig at fungere som et afregningssystem for sygehusenes bogholderi. Men den succesparameter er irrelevant i Danmark, hvor offentlige sygehuse drives med et helt andet afregningssystem, hvorfor Region Hovedstadens og Region Sjællands indførelse af Sundhedsplatformen gør betragtelig mere skade end gavn for patienter og medarbejdere i de to regioner, fortæller han i forbindelse med hans og kollegers udgivelse af den nye bog.

”I begyndelsen var vi i chok. Vi vidste for eksempel ikke, at man ville skille sig af med lægesekretærerne. Masser af læger sad aften efter aften for at rydde op efter Sundhedsplatformens mange fejl for at redde patienterne, og mange gik grædende hjem. Næste fase var aggression. Der var ikke grænser for raseriet. Men man kan ikke holde til at vedblive at være rasende, så jeg vil mene, at vi nu er i den tredje fase, som er præget af apati, opgivelse og til en vis grad også depression og udbrændthed: Status quo er, at folk trækker på skuldrene, opfyldte af følelsen af, at der jo ikke er noget at gøre ved det, så hellere få det bedste ud af situationen. Men der er god grund til at advare mod at tro, at tilvænning og resignation er det samme som medaccept. Ligesom det er uønskeligt, hvis der gradvis indtræder en accept af, at dét at være læge i dag betyder, at man ser mere på computeren end på patienten. Vi har fået meget, meget mindre tid til patienterne, så mange gribes af følelsen af, at de ikke gør deres arbejde godt nok, hvilket alle jo ved fører til udbrændthed. Det er en evig udfordring.”

Tyrannisk kultur

Indførelsen af Sundhedsplatformen har ifølge Jacob Rosenberg betydet, at de to regioners hospitaler og medarbejdere i dag arbejder i en tyrannisk kultur, hvor de først og fremmest skal servicere computeren i stedet for, at det var Sundhedsplatformen, som understøttede dem og kvaliteten i deres behandlinger af patienterne:

”Sundhedsplatformens ligegyldige, men konstante krav om den opmærksomhed, som ellers skulle have været tildelt patienterne, suger energien ud af folk. Databasen skulle jo gerne have været et hjælpeværktøj, men i stedet er vi blevet dens tjenere, og det er rigtigt ærgerligt. Nu har jeg været læge i mere end 30 år, og jeg har aldrig tidligere oplevet en så opgivende, så afmægtig og desillusioneret kultur i det danske sundhedsvæsen. Det har jo ellers i den grad har brug for de ildsjæle, som nu i stedet for taler om, hvor de kan gå hen i stedet – til egen praksis, industrien eller måske til hospitalerne vest for Storebælt?”

Jacob Rosenberg fortsætter og advarer:

”Jeg tror faktisk ikke, at regionsledelserne helt har forstået omfanget af alvoren i det her. Hvor utroligt enerverende, demotiverende og frustrerende det er, at pleje- og lægeopgaver flyttes væk fra patienten og over til et registreringsarbejde foran en skærm. Det er ikke uden grund, at Sundhedsplatformen, SP i folkemunde, står for Sisyfosplatformen, for hver gang, man tror, at man har gennemført en tour de force gennem systemet, bliver man slået tilbage til start, fordi dets fokus er udskrivning af regninger og ikke det kliniske arbejde.”

Men det er ikke kun det kliniske personales daglige slagsmål med Sundhedsplatformen, som har medført den mismodige kultur. Mange medarbejdere lider ifølge Jacob Rosenberg også under en gennem fem år opbygget mistillid til deres øverste ledelser, der siden indførelsen af Sundhedsplatformen i 2016 har ignoreret, afvist og nedgjort kritik af platformen med påstande om, at alle uhensigtsmæssigheder skyldtes brugerfejl og ikke systemfejl. Også selv om både regionsnedsatte ekspertgrupper og Rigsrevisionen gentagne gange har givet det kliniske personale mere end ret i deres kritik:

”Forløbet gennem de sidste fem år har været en perlerække af eksempler på magtarrogance, fordrejninger, fortielser, forfølgelse af menige ansatte, nedgørende tale overfor kritikere og ignorering af fortvivlede medarbejderes nødråb om hjælp. Ledelserne i Region Hovedstaden og Region Sjælland har tidvis på brutal vis slået ned på kritik og har med sit forbitrede, indædte og fjendske forsvar for SP og udprægede tonedøvhed overfor brugernes tilbagemeldinger, skabt tillidskløfter, som igen har ført til opgivenhed, udbrændthed, håbløshed, træthed og tab af selvagtelse, motivation og arbejdsevne blandt medarbejderne, hvorved risikoen for fejl øges, så situation er uholdbar.”

Slå ørerne ud

At som sundhedsperson alene at blive målt på resultater, som Sundhedsplatformen kan gøre op i tal, vil ifølge Jacob Rosenberg virke dræbende på fagligheden, som består af mange andre aspekter som for eksempel viden, erfaring, empati, kommunikation og refleksionsevner. Han opfordrer derfor de to regioners administratorer og beslutningstagere til at begynde at slå ørerne ud:

”For det kan i den grad klart dokumenteres, at SP bidrager til at bringe stress og psykisk fordærv ind på sygehusene. Til skade for de ansatte, men ikke mindst for patienterne. Undersøgelser fra Sundhedsplatformens fædreland USA viser for eksempel, at dygtige og empatiske mennesker ikke kan tage sig bedst muligt og mest muligt kvalificeret af patienter, når der dagen igennem kun er afsat 15 minutter til hver patient, og man samtidig skal slås med et meget besværligt it-system. I USA er det således vist, at en times patientkontakt afføder to timers skærmarbejde for speciallægen i ambulatoriet. Det kan ingen altså være tjent med. Især hvis medarbejderne bliver straffet af administratorerne begrundet i 'ineffektivitet' eller ”lav produktivitet”, kan disse forhold lede til selvmord viser erfaringer fra USA. Jeg påstår ikke hermed, at alle disse ulyksaligheder udelukkende er SP’s skyld, men når den kommer oveni, at læger har 16- eller endog 24-timers vagter i en grad, som intet andet erhverv udenfor sundhedsvæsnet ville drømme om at tillade. En pilot, der flyver aktivt i 24 timer? Selvfølgelig ikke,” fastslår Rosenberg.

"SP suger energien ud af din hjerne"

Han fortsætter:

”Jeg ser det som om, at en læge kun har en vis 'båndbredde' til rådighed inde i hjernen, og når man bruger meget stor koncentration og frustration over SP, så er der simpelt hen mindre plads og overskud til at tænke på, hvad patienten kan fejle og lægge et ordentligt udrednings- og behandlingsprogram for patienten. SP stjæler din hjernes energi. Den suger energien ud af din hjerne. Og det er ikke til patientens fordel. Men for mange læger er det hverdagens virkelighed og et vilkår for at bestride sin stilling. Så når lægen oven i alt det ovennævnte desuden også skal være dobbeltarbejdende som amatørsekretær og tilfredsstille ultimative krav fra et rigidt og brugerfjendsk it-system, så skubber SP tydeligt i den gale retning og hen mod klippekanten, som alt for mange læger dermed kommer i større risiko for at dratte ud over. Helt samme ræsonnement kan gøres gældende for sekretærer, jordemødre og sygeplejersker for hvem Sundhedsplatformen også øger stressniveauet.” 

Og derfor ser Jacob Rosenberg da også kun én løsning, nemlig hurtigst mulig afskaffelse og udfasning af Sundhedsplatformen:

”Der er usandt, når de regionale ledelser lader forstå, at den nu fungerer fint, og at de fleste læger derfor nu har taget SP-systemet til sig. Også selv om den ene brugerundersøgelse efter den anden utvetydigt viser det modsatte. Det kan lyde besværligt at skulle skifte SP ud, for tanken om at skulle starte forfra kan forekomme uudholdelig. Men kan man sandsynliggøre, at det er muligt at skifte til et sikkert, effektivt, brugervenligt og intuitivt system, ville de fleste nok være lydhøre. Og man skal ikke have gået mange år i skole for at kunne regne ud, at udskiftning af SP med for eksempel det jyske system meget hurtigt kan tjenes hjem. Så hvis politikerne føler, at deres embedsmænd er løbet om hjørner med dem og ageret magtfuldkomment uden deres vidende, så har de grund til det. Og det er altså helt i orden for en regionspolitiker at skifte mening, når man nu ved så meget mere. Så alle de regionspolitikere, som dengang stemte for SP, kan (bør) sagtens nu skifte mening og stemme for en afviklingsplan. Det ligger lige til højrebenet.”

 

Fakta om Sundhedsplatformen

  • Sundhedsplatformen blev valgt i november 2013 efter at Region Hovedstaden og Region Sjælland havde vurderet tilbud fra EPIC, Cerner og IBM.
  • Sundhedsplatformen er leveret af amerikanske EPIC.​​​
  • Sundhedsplatformen blev indført på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland fra maj 2016 til november 2017
  • Det startede i Region Hovedstaden, hvor Herlev og Gentofte Sygehuse i maj 2016 tog systemet i brug.
  • I Danmark bliver Sundhedsplatformen brugt på 17 sygehuse/hospitaler til cirka 2,5 mio. borgere i Region Sjælland og Region Hovedstaden. De øvrige tre regioner i Danmark bruger andre systemer.
  • 44.000 sundhedsprofessionelle (læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andet sundhedspersonale bruger Sundhedsplatformen i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

 

 

Relaterede artikler

Tags: sundhedsplatformen

Like eller del denne artikel