Professor: At sætte Sundhedsplatformen i drift på Herlev-Gentofte var direkte uansvarligt

BOGINTERVIEW. Efter otte års redningsmanøvrer, anvendelse af mere end tre milliarder kroner, personaleflugt og sammenbrud blandt det kliniske personale, er det endnu ikke lykkedes Region Hovedstaden at få Sundhedsplatformen til at leve op til én eneste af sine egne otte målsætninger for systemet. Tiden er inde til at afskaffe den, for den kommer aldrig til at fungere, råder professor i datalogi, Jørgen Bansler.

Årsagerne til Sundhedsplatformens ringe fremdrift og resultater skyldes en kombination af Region Sjællands og Region Hovedstadens dårlige ledelse, manglende kompetencer og oplagte svagheder ved Epics software, som repræsenterer en umoden EPJ-teknologi, hvis grundlæggende struktur og funktionalitet er kompleks, usammenhængende og ulogisk. Systemet er forældet, dårligt designet, og vanskeligt at tilpasse den måde, som det danske sundhedsvæsen er finansieret og organiseret på, fastslår professor emeritus, Jørgen Bansler, der i flere end 35 år har forsket i samspillet mellem teknologi og organisationer.

Da Region Hovedstadens direktion i 2013 lovede sine og Region Sjællands regionspolitikere, at en vedtagelse af Sundhedsplatformen ville medføre, at den ville gøre det lettere at være patient, at være kliniker og i øvrigt optimere hospitalernes kvalitet og effektivitet, var forventningerne ellers store.

Men i dag otte år senere er ingen af de to regioners otte løfter til at få øje på for Jørgen Bansler. Løfterne var: Strukturelle forbedringer, bedre ledelsesmæssigt beslutningsstøtte, bedre patientsikkerhed og patienttilfredshed, bedre medarbejdertilfredshed, mere tid til patienterne og mindre til administrationen, mere korrekte afregninger, mere effektive processer og arbejdsgange, billigere it-drift og vedligehold og bedre patientforløb og behandling. 

”Tværtimod synes forholdene at være blevet værre på de fleste områder. Om de to eneste områder hvor regionerne har målt, nemlig medarbejdertilfredshed og effektivitet, ved vi med sikkerhed, at de er forringede,” fastslår Bansler, som er én af bidragyderne til en ny bog om Sundhedsplatformen "Destruktiv Digitalisering" fra FADL’s forlag, hvori en række danske professorer har sat sig for at undersøge konsekvenserne for patienter, kliniske medarbejdere og økonomien af de to regioners indførelse i 2016 af Sundhedsplatformen og dens EPJ-system fra den amerikanske producent Epic . 

Om baggrunden for anskaffelsen for den sundhedsplatform, som han i dag mener bør skrottes, fortæller Jørgen Bansler:

”At anskaffe et stort integreret standardsystem som Epics kan sammenlignes med at købe et typehus. Husets design og konstruktion sætter selvfølgelig begrænsninger for, hvad der kan lade sig gøre, men der er alligevel ofte gode muligheder for at tilpasse det til egne behov og selv vælge for eksempel ruminddeling, køkkenelementer og hvidevarer. Hvor tilfredsstillende huset bliver, afhænger ikke kun af valget af typehus, men også af alle de valg, man selv har truffet vedrørende indretningen. Det er samme proces, som kunden til et standard EPJ-system skal igennem. Så hvorfor Sundhedsplatformen er kørt af sporet og målene ikke realiserede, er der ikke en enkelt, men flere forskellige forklaringer på,” siger Jørgen Bansler.

Hans kapitel i bogen bygger udover offentligt tilgængelige kilder også på samtaler og interviews med mere end 50 personer involveret i projektet, heriblandt lægesekretærer, sygeplejersker, læger, afdelingsledere, hospitalsdirektører, koncerndirektører, it-konsulenter, eksterne eksperter og medlemmer af regionsrådet.

En væsentlig forklaring på, at Sundhedsplatformen aldrig er kommet til at fungere er dog ifølge Jørgen Bansler Region Hovedstadens valg af typehus, altså Epics softwareprogram, som han mener, regionen skulle have undersøgt meget grundigere, inden man overhovedet overvejede at købe det, da systemet allerede dengang var kendt for at være gammeldags, tungt og primært målrettet faktureringsprocesser:

”Regionerne fortalte i deres indstillingsnotat til politikerne, at Epic var ’det mest attraktive tilbud’ på grund af, hvad de betegnede som ’særdeles tilfredsstillende løsninger’ i forhold til de kliniske funktionaliteter, diagnostik, dokumentation, beslutningsstøtte, planlægning og standardisering, samt at Epic havde solid erfaring med organisatorisk forandringsledelse og gevinstrealisering. Men hvad regionerne ikke fortalte eller måske slet ikke satte sig ind i er, at det også dengang var kendt, at Epics software er udviklet ved ’knopskydning’ over mere end 40 år, hvilket har resulteret i en kompleks og uoverskuelig systemarkitektur, som vanskeliggør vedligeholdelse og videreudvikling. Softwarepakken er ikke veldokumenteret, og den omfatter ikke effektive konfigurations- og integrationsværktøjer, som kan understøtte tilpasning til kundens behov.

Epic er ikke designet til et internationalt marked, men bærer præg af at være udviklet til de særlige amerikanske måder at organisere og finansiere sundhedsvæsenet på, og afregningssystemet er derfor ’bygget ind’ softwarepakken, hvilket gør det vanskeligt at tilpasse løsningen til et sundhedsvæsen, der er organiseret, finansieret og drevet på en helt anden måde” forklarer han og fortsætter:

”Softwaren har mange år på bagen og lever ikke op til moderne standarder for design af brugergrænseflader. Men dens største svaghed er uden tvivl, at den simpelthen ikke er designet til at understøtte klinikernes arbejde på en effektiv og tilfredsstillende måde. Brugergrænsefladen er inkonsistent og ulogisk opbygget, skærmbillederne er uoverskuelige og forvirrende, fejl-meddelelser er ofte uforståelige, det er svært at navigere i systemet, og selv helt simple opgaver er tidskrævende og kræver mange klik. Grunden er, at Epic har haft mere fokus på at tilgodese lederes og administratorers interesser end de kliniske brugeres behov, hvilket har alvorlige negative konsekvenser i form af ringere patientsikkerhed og kvalitet i behandlingerne, nedsat produktivitet og manglende tid og opmærksomhed på patienterne.” 

Men det er ikke kun softwaren, som den er gal med. Region Hovedstaden synes ifølge Jørgen Bansler heller ikke at have magtet opgaven med at konfigurere systemet - altså tilpasse typehuset - på måder, der måske kunne have gjort systemet mere anvendeligt til de kliniske processer i et dansk sundhedsvæsen:

”Hvor omhyggeligt og kompetent den nødvendige konfigurering af software bliver udført, har stor betydning for, hvordan EPJ-systemet kommer til at fungere i praksis. Da de to sjællandske regioner gik i gang med konfigureringen af den softwarepakke, de havde købt, viste det sig hurtigt at være en langt vanskeligere opgave, end de havde forventet. Antagelsen var, at man ville kunne genbruge ca. 80 procent af den oprindelige standardopsætning fra Epic, og at det derfor ville være en relativt overkommelig opgave. Det viste sig dog at være alt, alt for optimistisk. Vurderingerne er nu, at det var omvendt og således nok kun 20 procent af standardopsætningen, der kunne genbruges. Resten skulle laves helt om.”

Men der viste sig også en anden overraskelse for regionerne, nemlig at softwarepakkens grundlæggende generiske kerne i form af funktionalitet, struktur og datamodel sætter en række klare grænser for mulige tilpasninger ifølge Bansler. Blandt andet kunne man ikke ændre softwarepakkens fokus på USA’s meget komplekse finansierings- og afregningssystem, som så at sige er bygget ind i Epics software som en del af den generiske kerne,. Derfor harmonerer det ikke med danske hospitalers finansiering og forpligtigelser til for eksempel at indberette en lang række oplysninger om behandlingen af patienter til nationale sundhedsregistre som Landspatientregisteret (LPR), Sygehusmedicin-registeret, Cancerregisteret og Det fælles Medicinkort (FMK) samt en række regionale og landsdækkende, kliniske kvalitetsdatabaser, som bruges til forskning og kvalitetsikring.

”Disse krav er tilsyneladende kommet bag på Epic og har givet anledning til store udfordringer. Der har især været problemer med at få SP til at fungere korrekt sammen med LPR, FMK og de kliniske kvalitetsdatabaser. Problemerne er stadig ikke løst fuldstændigt her fem år efter indførelsen af systemet. Men Region Hovedstaden gjorde heller ikke deres konfigureringsarbejde nemmere for sig selv, idet man samtidig forsøgte at gennemtvinge en omfattende standardisering af de kliniske arbejdsgange og dokumentation. Man forsøgte at indbygge de kliniske standarder i selve it–systemet, sådan at læger på for eksempel Roskilde og Hillerød skulle arbejde på helt samme måde. En sådan ’standardisering i dybden’ kan imidlertid ikke lade sig gøre i praksis, da hospitalernes patientpopulationer, fysiske indretning, medicinske udstyr, laboratoriefaciliteter mv. er forskelige, og man måtte derfor modstræbende opgive tanken om at bruge Sundhedsplatformen til at gennemtvinge en mere detaljeret standardisering af det kliniske arbejde,” fastslår Jørgen Bansler, som videre fortæller:

”Regionerne lavede heller ikke analyser af, hvad der ville ske, når man fyrede lægesekretærerne og pålagde lægerne selv at skrive journalnotater, indtaste medicinordinationer og bestillinger af undersøgelser og prøver samt kodning og indberetning af data til diverse registre, mv. Hvordan skulle de nye administrative opgaver integreres i lægernes daglige arbejde, og hvor lang tid ville de tage? Disse og mange andre vigtige spørgsmål var der heller ingen svar på. Det betød kort sagt, at grundlaget for den nødvendige konfigurering af Epics softwarepakke var mangelfuldt, for hvordan kunne man konfigurere softwaren til at understøtte nogle arbejdsgange, der ikke var beskrevet? I mangel af bedre endte man derfor med at tage udgangspunkt i de amerikanske arbejdsgange, og så har man prøvet at skrue lidt på dem. Og det har ikke været lykkeligt”.

Derfor, understreger Bansler, hviler en stor del af ansvaret for problemerne på de to regioners håndtering af konfigureringen og implementeringen af Sundhedsplatformen, som han finder har været uprofessionel, kritisabel og præget af en række grove fejlvurderinger, der mere har været baseret på ønsketænkning end på grundige analyser og test:

”Regionledelserne har nægtet at lytte til den berettigede kritik, som de ansatte på hospitalerne har rejst undervejs i forløbet. I stedet for at anerkende de ansattes engagement og indsigt i den kliniske praksis og se kritikken som en anledning til at blive klogere, har ledelserne konsekvent affejet den. Den manglende vilje eller evne til at lære af de begåede fejl, hænger formodentlig sammen med en ensidig fokusering på at overholde tidsplanen uanset hvad. Denne deadline-fiksering har gjort ledelserne blinde over for realiteterne og resulteret i adskillige beslutninger, som har været kontraproduktive og nogle gange direkte uansvarlige – for eksempel da man mod bedre viden satte et ufærdigt, fejlbehæftet system i drift på et af landets største og mest travle hospitaler, Herlev-Gentofte Hospital. Det var direkte uansvarligt, og det var det sådan set også, da man satte gang i gevinstrealiseringen på et tidspunkt, hvor det var åbenlyst, at SP havde bragt hospitalerne i knæ, at projektet var i dyb krise, og at der bestemt ikke var nogen gevinster at høste. ”

Fakta om Sundhedsplatformen

• Sundhedsplatformen blev valgt i november 2013 efter at Region Hovedstaden og Region Sjælland havde vurderet tilbud fra EPIC, Cerner og IBM.
• Sundhedsplatformen er leveret af amerikanske EPIC.​​​
• Sundhedsplatformen blev indført på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland fra maj 2016 til november 2017
• Det startede i Region Hovedstaden, hvor Herlev og Gentofte Sygehuse i maj 2016 tog systemet i brug.
• I Danmark bliver Sundhedsplatformen brugt på 17 sygehuse/hospitaler til cirka 2,5 mio. borgere i Region Sjælland og Region Hovedstaden. De øvrige tre regioner i Danmark bruger andre systemer.
• 44.000 sundhedsprofessionelle (læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andet sundhedspersonale bruger Sundhedsplatformen i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Relaterede artikler

[category-name] | mandag, 11. oktober 2021 09:40

Professor i opsigtsvækkende bog: Læger ændrer deres kultur, når de bliver administrative ledere

BOGINTERVIEW. Når læger og sygeplejersker bliver del af de administrative ledelser og direktioner,...

[category-name] | mandag, 4. oktober 2021 06:26

Sundhedsplatformen står til endnu en omgang læsterlige prygl i ny bog

BØGER: Destruktiv Digitalisering hedder en ny bog, hvori en gruppe af danske professorer i medicin...