Kühnau: Regeringen lader prioritering i sundhedsvæsnet være op til embedsfolk
Regeringen og Dansk Folkepartis aftale ”Et stærkere sundhedsvæsen -tættere på dig” er først og fremmest en voldsom centraliseringsøvelse, og den eneste reelle ændring, planen vil give, hvis den bliver realiseret, er, at der fremover bliver længere mellem borgerne og dem, der tager beslutninger om sundhedsvæsnet. Sådan lyder reaktionen fra regionsrådsformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S).
”Efter min opfattelse sker der reelt det, at man i fremtiden vil begynde at fjernstyre vores hospitaler og det øvrige sundhedsvæsen fra København. Den indflydelse, der vil være tilbage i de nye sundhedsforvaltninger, hvis aftalen bliver ført ud i livet, vil være beslutninger, der træffes af embedsmænd. Det er den største forskel, som Regeringen og Dansk Folkepartis aftale vil gøre for danskerne,” siger Ander Kühnau.
Aftalen som blev præsenteret i Statsministeriet tirsdag, omfatter tiltag som oprettelsen af sundhedshuse, en styrkelse af psykiatrien og udvidelse af den personalemæssige kapacitet med 2000 sygeplejersker og 320 nye introduktionsstillinger til almen praksis over de næste fem år, men det er alt sammen forbedringer af sundhedsvæsnet, man uden problemer kunne gennemføre, som systemet er i dag, mener Anders Kühnau.
”Nærhedsfonden på 8,5 mio. kroner kan man uden videre indføre inden for de nuværende rammer, for aftalen laver jo ikke om på kasserne i systemet, og der bliver, så vidt jeg kan se, heller ikke lagt noget ud til fællesøkonomi. Der er hverken økonomi eller beslutningskompetence i de sundhedsfællesskaber, man har tænkt sig at oprette, så man ændrer ikke på de grundlæggende strukturer,” siger Anders Kühnau.
Et af regeringens argumenter for at nedlægge regionerne har været, at det aldrig er lykkedes at få skabt ordentlig sammenhæng mellem de regionale og de kommunale sundhedstilbud. Men når der ikke ændres grundlæggende på strukturen, vil de problemer heller ikke blive løst med den aftale, der nu er indgået, mener Anders Kühnau.
”Regionerne skifter navn til sundhedsforvaltninger, og i stedet for at blive styret af politikere vil de blive styret af embedsmænd, men grundlæggende ændrer man ikke strukturen, og der vil fortsat være noget, der varetages der, og noget, der varetages på det kommunale niveau, så hvordan har man tænkt sig, at man skal løse de udfordringer, der er i samarbejdet?” spørger han.
Ifølge Regeringen og Dansk Folkepartis aftale skal indførelsen af 21 sundhedsfællesskaber, der blandt andet overtager de opgaver, som de nuværende sundhedskoordinationsudvalg, praksisplanudvalg og samordningsudvalg har varetaget, løse de problemer, der har været i overleveringen mellem regioner, kommuner og almen praksis, men Anders Kühnau har svært ved at se, hvordan sundhedsfællesskaberne skal løse opgaven bedre.
”De kommer til at mødes fire gange om året i et forum uden økonomi og beslutningskompetence, og skulle det være drivkraften i udviklingen af sundhedsvæsnet? Det tror jeg simpelthen ikke på,” siger Anders Kühnau.
Reformen vil først om fremmest medføre et tab af demokratisk medbestemmelse, og de 21 patient- og pårørenderåd, regeringen vil knytte til sundhedsfællesskaberne, kommer ikke til at ændre på det, mener han.
”Alle de beslutninger, der i dag træffes i regionsrådene, bliver sat uden for demokratisk indflydelse, og det er langt størstedelen af de beslutninger, der vedrører vores sundhedsvæsen. Selv hvis vi antager, at patient- og pårørenderådene kan få indflydelse i forhold til sundhedsfællesskaberne, så er der stadig tale om fora uden økonomi og beslutningskompetence, og det vil kun være på et niveau, hvor de skal indvolveres og inddrages. Det kommer ikke til at træffe beslutninger,” siger Anders Kühnau.
”Regeringen vil ikke sige det højt, men man ønsker reelt, at de beslutninger og prioriteringer, der i fremtiden skal træffes i sundhedsvæsnet, skal træffes af Folketinget og regeringen, og dermed bliver alle de afgørende beslutninger truffet længere væk fra borgerne, end de gør i dag. Mange prioriteringer vil ikke længere blive foretaget af politikere, men af embedsmænd,” siger Anders Kühnau.
FAKTA: Sådan skal pengene i den nye Nærhedsfond på 8,5 mia. kr. fordeles i perioden 2020-2025
- Nye sundhedshuse herunder mulighed for prioritering af psykiatrien (4 mia. kr.).
- Kapacitets- og kompetenceløft i det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis, til bl.a. mere sundhedspersonale (1,8 mia. kr.).
- Styrket rådgivning fra sygehuse til almen praksis og kommuner (120 mio.kr.).
- Flere akutberedskaber og et ensartet akutsystem over hele landet (905 mio. kr.).
- Flere uddannelsesstillinger til læger (400 mio. kr.).
- Et udvidet Medicinråd: Medicin- og Behandlingsråd (83 mio. kr.)
- Fri adgang til fysioterapeut og dermed aflastning af læger (700 mio. kr.)
- Styrkelse af kapacitet og kvalitet for de mest syge psykiatriske patienter (300 mio. kr.)
- Fremrykket udbygning af behandlingskapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis for børn og unge (150 mio. kr.)
- En særlig indsats for sårbare unge mellem 17 og 20 år (60 mio. kr.)
- En ny specialiseringsvej for social- og sundhedsassistenter inden for palliation (12 mio. kr.).
- Undersøgelse og forsøg vedrørende mænd på social- og sundhedsuddannelserne.
Her er nogle af hovedelementerne i aftalen:
Patientrettigheder skal styrkes:
- Et nyt fælles patientvejledernummer vil gøre det let for patienter og pårørende i hele landet at komme i kontakt med en patientvejleder
- Sygehuset skal oplyse om et konkret alternativt behandlingssted, hvis ventetiden på behandling overskrider 30 dage.
- Hurtigere adgang til praktiserende speciallæger.
- Alle førstegangsfødende får ret til to dages ophold på sygehus eller patienthotel for at komme godt i gang med familielivet.
- Flere patienter får mulighed for at modtage eksperimentel behandling ved livstruende sygdom.
- For alle patienter betyder sundhedsreformen et klart og tilgængeligt overblik over, hvilke rettigheder man har i sundhedsvæsenet samlet i én lov.
- Styrket kontrol med overholdelse af patientrettighederne
Psykiatrien skal styrkes:
- Yderligere 60 mio. kr. årligt til oprettelsen af nye intensive sengepladser i psykiatrien
- 30 mio. kr. årligt til, at der kan oprettes flere ydernumre for privatpraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri
- 10 mio. kr. årligt fra 2020 til særlige indsatser for sårbare unge mellem 17 og 20 år for at sikre sammenhængende forløb. i overgangen fra børne- og ungepsyki-atrien til voksenpsykiatrien
Der skal være flere hænder:
- Der skal være en større kapacitet i den almene sundhedspraksis, og opgaverne skal tilrettelægges mere fleksibelt.
- Der skal uddannes flere praktiserende læger og sygeplejersker: Antallet af hoveduddannelsesforløb for praktiserende læger skal løftes med 100 ekstra forløb i 2019 og 2020 ud over løftet på 30 ekstra forløb i henholdsvis 2019 og 2020. I samme periode kan opslås op til 320 ekstra introduktionsstillinger i almen medicin.
- Kravet om henvisning fra egen læge for at få adgang til tilskudsberettiget fysioterapibehandling ophæves fra 2021 (hvilket vil frigøre tid til lægerne)
- Afskaffelse af 6-årsfristen i den lægelige videreuddannelse
- Der skal optages 150 flere sygeplejersker årligt på sygeplejerskeuddannelsen. Der afsættes 20 mio. kr. til at etablere en opstartspulje. Puljen kan f.eks. anvendes til uddannelse af flere praktikvejledere.
- Der afsættes 15 mio. kr. i 2019 til forsøg samt en kortlægning, der kan skabe mere viden om, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres, og hvad der kan motivere sygeplejersker til at gå op i tid
- Regeringen vil gå i dialog med KL om at øge antallet af pladser på uddannelsen til sundhedsplejersker med op til 30 pladser årligt i fem år.
Øget tryghed på akutområdet og bedre nationale løsninger:
- 20 ekstra akutte beredskaber – ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler
- Kvalitetsplan fra Sundhedsstyrelsen skal styrke kvaliteten i de nære sundhedstilbud
- Bedre samarbejde om højt specialiseret behandling - sygehuse på tværs af landet skal arbejde bedre sammen om at tilbyde den bedste og hurtigst mulige behandling.
- Bedre patientoverblik – sundhedspersoner skal have adgang til relevant viden om deres patienter på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. Så der er den rette viden i de rette hænder på rette tid
Nærhed og sammenhæng:
- 21 sundhedsfællesskaber skal sikre sammenhæng og nærhed. Der skal være bedre kompetencer i det nære sundhedsvæsen og nye moderne sundhedshuse.
- Regeringen og Folketinget fastsætter retning med en udviklingsplan. Sundhedsvæsen Danmark sikrer fremdrift og sammenhængende løsninger i hele landet, og sundhedsforvaltninger erstatter regionerne.
LÆS OGSÅ:
Regeringen og Dansk Folkeparti (DF) har indgået en ny sundhedsaftale.
Det oplyser regeringen og D...
Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om en sundhedsreform er på flere måder en god plan, mener f...
Regeringen afsætter 83 millioner kroner i den såkaldte Nærhedsfond til en udvidelse af Medicinråde...
Lægeformand Andreas Rudkjøbing mener, at det er under al kritik, at regeringen og Dansk Folkeparti...
Flertal af overlæger i ny undersøgelse: Sundhedsreformen vil ikke løse de væsentlige problemer
De væsentligste problemer i sundhedsvæsenet bliver ikke løst af regeringens sundhedsreform – og re...
Tags: sundhedsreform