Sundhedsaftale i hus: Slut med regionerne og 1813
Regeringen og Dansk Folkeparti (DF) har indgået en ny sundhedsaftale.
Det oplyser regeringen og Dansk Folkeparti på et pressemøde i Statsministeriet.
Aftalen betyder, at får blå blok flertal efter valget, så er regionerne fortid. Regionsrådene nedlægges, og fem sundhedsforvaltninger overtager driften af sygehusene, og der etableres 21 sundhedsfællesskaber omkring de nuværende akutsygehuse.
Et nyt Sundhedsvæsen Danmark, placeret i Aarhus, skal sikre, at patienterne oplever flere fælles løsninger og god behandling i hele landet.
Aftalen indeholder 8.5 milliarder kroner til en ny Nærhedsfond. Det er en styrkelse af de 6 milliarder kroner, som der oprindeligt var afsat. Dansk Folkeparti har krævet de ekstra midler, ligesom patient- og personaleorganisationer har efterlyst væsentlig øgede bevillinger til sundhedsvæsenet. Fondens 8,5 mia. kr. fordeles med 4 mia. kr. til investeringer og 4,5 mia. kr. til drift. De 4 mia. kr. investeres i nye, moderne sundhedshuse og psykiatrihuse, der over hele landet skal samle relevante undersøgelser og behandlinger ét sted.
Slut med hovedstadens akuttelefon
Aftalen betyder også, at der kommer penge til 20 nye akutberedskaber - ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler - som placeres i de områder af landet, hvor der er særligt behov for at forbedre responstiderne. Et nyt, fælles akutnummer - 113 - indføres i hele landet, og Sundhedsstyrelsen vil få til opgave at komme med anbefalinger til en mere ensartet organisering af akutområdet i hele landet på et højt fagligt niveau. Og der bliver ikke taget udgangspunkt i den nuværende 1813-ordning i Region Hovedstaden, som dermed ikke bliver videreført, oplyste økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Et helt nyt folkevalgt organ høres og involveres i beslutningerne og aktiviteterne i de 21 sundhedsfælleskaber. Den nye konstruktion skal bestå af patienter, pårørende og interesserede borgere, som vælgerne kan stemme direkte på. Den nye konstruktion er et forsøg på at komme den massive kritik fra oppositionen, organisationer, sundhedsøkonomer, men også Venstres eget bagland, i møde om, at sundhedsvæsenet vil blive for centraliseret og afdemokratiseret ved nedlæggelsen af regionsrådene.
Samtidig får de fem sundhedsforvaltninger en patientrepræsentant i bestyrelsen, udpeget af patientforeningerne. På samme måde får patientforeningerne også mulighed for at udpge en repræsentant i Sundhedsvæsen Danmarks bestyrelse.
Hvis der er flertal til blå blok efter valget, vil den nye organisering træde endeligt i kraft den 1. januar 2021. De nye sundhedsfællesskaber og bestyrelserne for Sundhedsvæsen Danmark og sundhedsforvaltningerne skal påbegynde forberedelsen af deres arbejdsopgaver fra 1. april 2020. En række af de konkrete forbedringer for patienterne iværksættes også fra 2020, herunder etableringen af Nærhedsfonden, investeringer i nye sundhedshuse og styrkede patientrettigheder.
Lang tid undervejs
Allerede sidste sommer varslede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han ville komme med et udspil til en reform, der skulle sikre danskerne bedre behandling i sundhedsvæsnet. Men først i januar blev regeringens udspil lanceret, og nu er der så indgået en aftale om en reform med Dansk Folkeparti.
Oprindeligt blev alle Folketingets partier inviteret til forhandlinger om en ny struktur for sundhedsvæsnet. Men flere partier i rød blok sprang hurtigt fra, og kun Dansk Folkeparti er blevet tilbage. Aftalen på sundhedsområdet faldt formentlig på plads i fredags. Søndag handlede delaftalen mellem de blå partier om, at staten overtager ansvaret for forurenet jord og udvinding af råstof, og mandag var turen kommet til handicappede og det øvrige specialiserede social-og specialundervisningsområde. Aftalen på det sociale område blev dog kun til en aftale om at skyde bolden til hjørne og vente på, at det bliver nærmere undersøgt, hvordan området organiseres i en fremtid uden regionsråd.
Undersøgelsen skal være klar i august, altså på den anden side af det valg, der skal komme senest 17. juni, og som nu forventes snart at blive skudt i gang. Mange iagttagere har ment, at det, som Lars Løkke Rasmussen har ventet på, var indgåelse af en sundhedsreform.
FAKTA: Sådan skal pengene i den nye Nærhedsfond på 8,5 mia. kr. fordeles i perioden 2020-2025
- Nye sundhedshuse herunder mulighed for prioritering af psykiatrien (4 mia. kr.).
- Kapacitets- og kompetenceløft i det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis, til bl.a. mere sundhedspersonale (1,8 mia. kr.).
- Styrket rådgivning fra sygehuse til almen praksis og kommuner (120 mio.kr.).
- Flere akutberedskaber og et ensartet akutsystem over hele landet (905 mio. kr.).
- Flere uddannelsesstillinger til læger (400 mio. kr.).
- Et udvidet Medicinråd: Medicin- og Behandlingsråd (83 mio. kr.)
- Fri adgang til fysioterapeut og dermed aflastning af læger (700 mio. kr.)
- Styrkelse af kapacitet og kvalitet for de mest syge psykiatriske patienter (300 mio. kr.)
- Fremrykket udbygning af behandlingskapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis for børn og unge (150 mio. kr.)
- En særlig indsats for sårbare unge mellem 17 og 20 år (60 mio. kr.)
- En ny specialiseringsvej for social- og sundhedsassistenter inden for palliation (12 mio. kr.).
- Undersøgelse og forsøg vedrørende mænd på social- og sundhedsuddannelserne.
Her er nogle af hovedelementerne i aftalen:
Patientrettigheder skal styrkes:
- Et nyt fælles patientvejledernummer vil gøre det let for patienter og pårørende i hele landet at komme i kontakt med en patientvejleder
- Sygehuset skal oplyse om et konkret alternativt behandlingssted, hvis ventetiden på behandling overskrider 30 dage.
- Hurtigere adgang til praktiserende speciallæger.
- Alle førstegangsfødende får ret til to dages ophold på sygehus eller patienthotel for at komme godt i gang med familielivet.
- Flere patienter får mulighed for at modtage eksperimentel behandling ved livstruende sygdom.
- For alle patienter betyder sundhedsreformen et klart og tilgængeligt overblik over, hvilke rettigheder man har i sundhedsvæsenet samlet i én lov.
- Styrket kontrol med overholdelse af patientrettighederne
Psykiatrien skal styrkes:
- Yderligere 60 mio. kr. årligt til oprettelsen af nye intensive sengepladser i psykiatrien
- 30 mio. kr. årligt til, at der kan oprettes flere ydernumre for privatpraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri
- 10 mio. kr. årligt fra 2020 til særlige indsatser for sårbare unge mellem 17 og 20 år for at sikre sammenhængende forløb. i overgangen fra børne- og ungepsyki-atrien til voksenpsykiatrien
Der skal være flere hænder:
- Der skal være en større kapacitet i den almene sundhedspraksis, og opgaverne skal tilrettelægges mere fleksibelt.
- Der skal uddannes flere praktiserende læger og sygeplejersker: Antallet af hoveduddannelsesforløb for praktiserende læger skal løftes med 100 ekstra forløb i 2019 og 2020 ud over løftet på 30 ekstra forløb i henholdsvis 2019 og 2020. I samme periode kan opslås op til 320 ekstra introduktionsstillinger i almen medicin.
- Kravet om henvisning fra egen læge for at få adgang til tilskudsberettiget fysioterapibehandling ophæves fra 2021 (hvilket vil frigøre tid til lægerne)
- Afskaffelse af 6-årsfristen i den lægelige videreuddannelse
- Der skal optages 150 flere sygeplejersker årligt på sygeplejerskeuddannelsen. Der afsættes 20 mio. kr. til at etablere en opstartspulje. Puljen kan f.eks. anvendes til uddannelse af flere praktikvejledere.
- Der afsættes 15 mio. kr. i 2019 til forsøg samt en kortlægning, der kan skabe mere viden om, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres, og hvad der kan motivere sygeplejersker til at gå op i tid
- Regeringen vil gå i dialog med KL om at øge antallet af pladser på uddannelsen til sundhedsplejersker med op til 30 pladser årligt i fem år.
Øget tryghed på akutområdet og bedre nationale løsninger:
- 20 ekstra akutte beredskaber – ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler
- Kvalitetsplan fra Sundhedsstyrelsen skal styrke kvaliteten i de nære sundhedstilbud
- Bedre samarbejde om højt specialiseret behandling - sygehuse på tværs af landet skal arbejde bedre sammen om at tilbyde den bedste og hurtigst mulige behandling.
- Bedre patientoverblik – sundhedspersoner skal have adgang til relevant viden om deres patienter på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. Så der er den rette viden i de rette hænder på rette tid
Nærhed og sammenhæng:
- 21 sundhedsfællesskaber skal sikre sammenhæng og nærhed. Der skal være bedre kompetencer i det nære sundhedsvæsen og nye moderne sundhedshuse.
- Regeringen og Folketinget fastsætter retning med en udviklingsplan. Sundhedsvæsen Danmark sikrer fremdrift og sammenhængende løsninger i hele landet, og sundhedsforvaltninger erstatter regionerne.
LÆS OGSÅ:
Regeringen og Dansk Folkepartis aftale ”Et stærkere sundhedsvæsen -tættere på dig” er først og fre...
Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om en sundhedsreform er på flere måder en god plan, mener f...
Regeringen afsætter 83 millioner kroner i den såkaldte Nærhedsfond til en udvidelse af Medicinråde...
Lægeformand Andreas Rudkjøbing mener, at det er under al kritik, at regeringen og Dansk Folkeparti...
Flertal af overlæger i ny undersøgelse: Sundhedsreformen vil ikke løse de væsentlige problemer