Lægeformand: Forebyggelsen går op i røg med sundhedsreformen

Lægeformand Andreas Rudkjøbing mener, at det er under al kritik, at regeringen og Dansk Folkepartis nye sundhedsreform ikke nævner noget om øgede priser på tobak.

”Årligt dør 13.600 danskere af tobaksrelaterede sygdomme, og 40 børn og unge begynder at ryge hver dag, men alligevel sætter de ikke priserne markant op på tobak? Det er under al kritik,” siger lægeformanden i en kommentar til Regeringen og Dansk Folkepartis bud på en sundhedsreform.

Dansk Folkeparti var for en uge siden ellers fremme med et ønske om at ville hæve priserne på cigaretter med otte kroner pr. pakke, hvilket skulle være med til at sikre yderligere to milliarder til finansiering af flere moderne læge- og sundhedshuse frem mod 2025. 

Men det afviste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at efterkomme, da regeringspartiet Liberal Alliance er arg modstander af DF’s forslag om dyrere cigaretter.

Også positive elementer

Andreas Rudkjøbing mener, at selve aftalen om sundhedsreformen rummer både positive og negative elementer. 

”Det er helt rigtigt, at der skal uddannes mange flere praktiserende læger og satses på bedre, ensartet kvalitet i kommunerne. Det er en nødvendig styrkelse af det nære sundhedsvæsen til gavn for patienterne, som skal have ros. Men vi ser ikke noget behov for en stor og forhastet strukturændring, som aftalen nu lægger op til. Det bliver ressourcekrævende at gennemføre, og ingen ved, om det giver de ønskede forbedringer,” siger Andreas Rudkjøbing.

Samtidig forpligter regeringen og Dansk Folkeparti sig ikke på det løft af ressourcer til at klare opgaverne, som sundhedsvæsenet først og fremmest har brug for, mener han.

”Vi vil gerne kvittere for, at der lægges ekstra penge i Nærhedsfonden, men der er fortsat stor usikkerhed om det årlige løft til sundhedsvæsenet, som er helt afgørende,” understreger Andreas Rudkjøbing.

”Hvis man skal have råd til at behandle det stigende antal patienter mindst lige så godt som nu og samtidig kunne bruge nye teknologier og behandlinger, som forbedrer og redder liv, men er dyre, så skal sundhedsvæsenets økonomi vokse med omkring 2 pct. årligt. Det svarer til tre-fire milliarder ekstra om året frem til 2025. Det er mange penge, men det er faktisk, hvad det kræver. Her falder sundhedsreformen desværre igennem,” siger han.

Han fremhæver også, at regeringen har lyttet og tager hul på at styrke psykiatrien. Det bliver tænkt ind i strukturen i form af sundheds- og psykiatrihuse, og der kommer flere senge. Sundhedsstyrelsen skal lave faglige standarder for socialpsykiatrien.

”Men det er stadig et første skridt. Der mangler stadig psykiatere, og der er et stort økonomisk efterslæb i sektoren, der skal gøres noget ved,” understreger Andreas Rudkjøbing.

Regeringen og DF vil skabe 21 sundhedsfællesskaber, men det er stadig uklart, hvordan de skal blive effektive enheder, mener lægeformanden.

”I det hele taget er der stor usikkerhed, om det repræsenterer en forbedring for patienterne. Vi er heller ikke overbeviste om, at den lægefaglige ekspertise står stærkt nok i ledelsen af sundhedsfællesskaberne og i Sundhed DDanmark. Der skal sikres gode patientforløb, og man skal huske, at kerneopgaven trods alt er behandling af patienter,” siger Andreas Rudkjøbing.

 

FAKTA: Sådan skal pengene i den nye Nærhedsfond på 8,5 mia. kr. fordeles i perioden 2020-2025

  • Nye sundhedshuse herunder mulighed for prioritering af psykiatrien (4 mia. kr.).
  • Kapacitets- og kompetenceløft i det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis, til bl.a. mere sundhedspersonale (1,8 mia. kr.).
  • Styrket rådgivning fra sygehuse til almen praksis og kommuner (120 mio.kr.).
  • Flere akutberedskaber og et ensartet akutsystem over hele landet (905 mio. kr.).
  • Flere uddannelsesstillinger til læger (400 mio. kr.).
  • Et udvidet Medicinråd: Medicin- og Behandlingsråd (83 mio. kr.)
  • Fri adgang til fysioterapeut og dermed aflastning af læger (700 mio. kr.)
  • Styrkelse af kapacitet og kvalitet for de mest syge psykiatriske patienter (300 mio. kr.)
  • Fremrykket udbygning af behandlingskapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis for børn og unge (150 mio. kr.)
  • En særlig indsats for sårbare unge mellem 17 og 20 år (60 mio. kr.)
  • En ny specialiseringsvej for social- og sundhedsassistenter inden for palliation (12 mio. kr.).
  • Undersøgelse og forsøg vedrørende mænd på social- og sundhedsuddannelserne.

 

Her er nogle af hovedelementerne i aftalen:

Patientrettigheder skal styrkes:

  • Et nyt fælles patientvejledernummer vil gøre det let for patienter og pårørende i hele landet at komme i kontakt med en patientvejleder
  • Sygehuset skal oplyse om et konkret alternativt behandlingssted, hvis ventetiden på behandling overskrider 30 dage.
  • Hurtigere adgang til praktiserende speciallæger.
  • Alle førstegangsfødende får ret til to dages ophold på sygehus eller patienthotel for at komme godt i gang med familielivet.
  • Flere patienter får mulighed for at modtage eksperimentel behandling ved livstruende sygdom.
  • For alle patienter betyder sundhedsreformen et klart og tilgængeligt overblik over, hvilke rettigheder man har i sundhedsvæsenet samlet i én lov.
  • Styrket kontrol med overholdelse af patientrettighederne

Psykiatrien skal styrkes:

  • Yderligere 60 mio. kr. årligt til oprettelsen af nye intensive sengepladser i psykiatrien
  • 30 mio. kr. årligt til, at der kan oprettes flere ydernumre for privatpraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri
  • 10 mio. kr. årligt fra 2020 til særlige indsatser for sårbare unge mellem 17 og 20 år for at sikre sammenhængende forløb. i overgangen fra børne- og ungepsyki-atrien til voksenpsykiatrien

Der skal være flere hænder:

  • Der skal være en større kapacitet i den almene sundhedspraksis, og opgaverne skal tilrettelægges mere fleksibelt. 
  • Der skal uddannes flere praktiserende læger og sygeplejersker: Antallet af hoveduddannelsesforløb for praktiserende læger skal løftes med 100 ekstra forløb i 2019 og 2020 ud over løftet på 30 ekstra forløb i henholdsvis 2019 og 2020. I samme periode kan opslås op til 320 ekstra introduktionsstillinger i almen medicin.
  • Kravet om henvisning fra egen læge for at få adgang til tilskudsberettiget fysioterapibehandling ophæves fra 2021
  • Afskaffelse af 6-årsfristen i den lægelige videreuddannelse
  • Der skal optages 150 flere sygeplejersker årligt på sygeplejerskeuddannelsen. Der afsættes 20 mio. kr. til at etablere en opstartspulje. Puljen kan f.eks. anvendes til uddannelse af flere praktikvejledere.
  • Der afsættes 15 mio. kr. i 2019 til forsøg samt en kortlægning, der kan skabe mere viden om, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres, og hvad der kan motivere sygeplejersker til at gå op i tid
  • Regeringen vil gå i dialog med KL om at øge antallet af pladser på uddannelsen til sundhedsplejersker med op til 30 pladser årligt i fem år.

Øget tryghed på akutområdet og bedre nationale løsninger:

  • 20 ekstra akutte beredskaber – ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler
  • Kvalitetsplan fra Sundhedsstyrelsen skal styrke kvaliteten i de nære sundhedstilbud
  • Bedre samarbejde om højt specialiseret behandling - sygehuse på tværs af landet skal arbejde bedre sammen om at tilbyde den bedste og hurtigst mulige behandling.
  • Bedre patientoverblik – sundhedspersoner skal have adgang til relevant viden om deres patienter på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. Så der er den rette viden i de rette hænder på rette tid

 Nærhed og sammenhæng:

  • 21 sundhedsfællesskaber skal sikre sammenhæng og nærhed. Der skal være bedre kompetencer i det nære sundhedsvæsen og nye moderne sundhedshuse.
  • Regeringen og Folketinget fastsætter retning med en udviklingsplan. Sundhedsvæsen Danmark sikrer fremdrift og sammenhængende løsninger i hele landet, og sundhedsforvaltninger erstatter regionerne.

 

LÆS OGSÅ:

Tags: rygning, sundhedsreformen

Like eller del denne artikel