Medicinrådets to formænd: Fra venstre Jørgen Schøler Kristensen og Steen Werner Hansen.

83 mio. kroner til nyt Medicin- og Behandlingsråd

Regeringen afsætter 83 millioner kroner i den såkaldte Nærhedsfond til en udvidelse af Medicinrådet, som fremover skal være et Medicin- og Behandlingsråd.

Med opstart i 2020 skal rådet dermed også komme med anbefalinger om ibrugtagning af nye dyre teknologier og behandlingsformer på sundhedsområdet, fremgår det af Regeringens og Dansk Folkepartis aftale ”Et stærkere sundhedsvæsen – tættere på dig”, som er blevet fremlagt i Statsministeriet tirsdag.

Med aftalen vil det nye Medicin- og Behandlingsråd bliver til virkelighed, hvis Regeringen vinder det forestående Folketingsvalg, og det nye råd skal ifølge aftalen sikre en prioritering af, hvilke nye behandlinger og medicinsk udstyr, der tages i brug i sundhedsvæsnet. Rådet kommer til at anbefale eller fravælge nye medicinske teknologier og behandlingsformer på baggrund af en vurdering af effekten set i forhold til omkostningerne, lige som det i dag sker med dyr sygehusmedicin.

Rådet kan udstede anbefalinger om udrulning af den mest rationelle behandlingsform, og aftalen lægger op til, at der skal foretages fem til otte analyser om året.

Der er tale om en ny type vurderinger, som ikke tidligere har været foretaget i det danske sundhedsvæsnet, og Medicinrådet skal derfor sammen med Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen og øvrige relevante aktører i år udarbejde en analyse, der skal danne grundlag for metode og tilgang i vurderingerne.

Lægeforeningen roser aftalen om at indføre et behandlingsråd.

”Der er behov for at prioritere nye behandlinger. Der er ikke råd til det hele i sundhedsvæsenet, især ikke under det nuværende pres. Derfor er vi positive overfor tanken om et Medicin- og Behandlingsråd,” siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Sidste efterår kom Det Etiske Råd med rapporten ”Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen”. I rapporten kritiseredes sundhedsvæsenet for at prioritere uhensigtsmæssigt mellem forskellige patientgrupper, og Det Etisk Råd opfordrede til at etablere et behandlingsråd, som kunne skabe overblik over sundhedsvæsenet ressourcefordeling samt fremme en mere retfærdig prioritering af selvsamme. 

Idéen om et behandlingsråd blev dengang bakket op af Medicinrådets formand og lægefaglig direktør ved Aarhus Universitetshospital, Jørgen Schøler Kristensen:

”Selv om medicin fylder meget i sundhedsvæsenet, er det ikke alt. Der er andre vigtige prioriteringer. Allerede dengang jeg var med til at diskuterer dannelsen af Medicinrådet, talte vi om, at hvis det fik en positiv evaluering, kunne det være, man ville overveje at etablere et behandlingsråd,” sagde Schøler Kristensen.

Lægemiddelindustriforeningen (LiF) mener, at man skal træde varsomt med et behandlingsråd.
 
”Man skal tænke sig godt om, hvis man vil indføre et behandlingsråd. Især hvis det skal ske med udgangspunkt i det eksisterende Medicinråd. Rådet har været hårdt belastet af arbejdspres, og flere opgaver risikerer at forsinke patienternes adgang til ny og innovativ medicin. Derfor er det nødvendigt at tænke organiseringen igennem og sikre tilstrækkelige ressourcer, hvis Medicinrådet skal have nye opgaver,” siger Ida Sofie Jensen til Livs nyhedsbrev Brief..

Hun ser frem til at tage del i den analyse, som ifølge aftalen skal gennemføres i løbet af 2019.

”Vi har allerede en del erfaringer med processerne i Medicinområdet, og vi vil kunne hjælpe med at få patienten tilbage i fokus. Det vigtigste i forbindelse med en omstrukturering er, at alle patienter hurtigst muligt får adgang til den bedst mulige behandling,” siger hun.

 

FAKTA: Sådan skal pengene i den nye Nærhedsfond på 8,5 mia. kr. fordeles i perioden 2020-2025

  • Nye sundhedshuse herunder mulighed for prioritering af psykiatrien (4 mia. kr.).
  • Kapacitets- og kompetenceløft i det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis, til bl.a. mere sundhedspersonale (1,8 mia. kr.).
  • Styrket rådgivning fra sygehuse til almen praksis og kommuner (120 mio.kr.).
  • Flere akutberedskaber og et ensartet akutsystem over hele landet (905 mio. kr.).
  • Flere uddannelsesstillinger til læger (400 mio. kr.).
  • Et udvidet Medicinråd: Medicin- og Behandlingsråd (83 mio. kr.)
  • Fri adgang til fysioterapeut og dermed aflastning af læger (700 mio. kr.)
  • Styrkelse af kapacitet og kvalitet for de mest syge psykiatriske patienter (300 mio. kr.)
  • Fremrykket udbygning af behandlingskapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis for børn og unge (150 mio. kr.)
  • En særlig indsats for sårbare unge mellem 17 og 20 år (60 mio. kr.)
  • En ny specialiseringsvej for social- og sundhedsassistenter inden for palliation (12 mio. kr.).
  • Undersøgelse og forsøg vedrørende mænd på social- og sundhedsuddannelserne.

 

Her er nogle af hovedelementerne i aftalen:

Patientrettigheder skal styrkes:

  • Et nyt fælles patientvejledernummer vil gøre det let for patienter og pårørende i hele landet at komme i kontakt med en patientvejleder
  • Sygehuset skal oplyse om et konkret alternativt behandlingssted, hvis ventetiden på behandling overskrider 30 dage.
  • Hurtigere adgang til praktiserende speciallæger.
  • Alle førstegangsfødende får ret til to dages ophold på sygehus eller patienthotel for at komme godt i gang med familielivet.
  • Flere patienter får mulighed for at modtage eksperimentel behandling ved livstruende sygdom.
  • For alle patienter betyder sundhedsreformen et klart og tilgængeligt overblik over, hvilke rettigheder man har i sundhedsvæsenet samlet i én lov.
  • Styrket kontrol med overholdelse af patientrettighederne

Psykiatrien skal styrkes:

  • Yderligere 60 mio. kr. årligt til oprettelsen af nye intensive sengepladser i psykiatrien
  • 30 mio. kr. årligt til, at der kan oprettes flere ydernumre for privatpraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri
  • 10 mio. kr. årligt fra 2020 til særlige indsatser for sårbare unge mellem 17 og 20 år for at sikre sammenhængende forløb. i overgangen fra børne- og ungepsyki-atrien til voksenpsykiatrien

Der skal være flere hænder:

  • Der skal være en større kapacitet i den almene sundhedspraksis, og opgaverne skal tilrettelægges mere fleksibelt. 
  • Der skal uddannes flere praktiserende læger og sygeplejersker: Antallet af hoveduddannelsesforløb for praktiserende læger skal løftes med 100 ekstra forløb i 2019 og 2020 ud over løftet på 30 ekstra forløb i henholdsvis 2019 og 2020. I samme periode kan opslås op til 320 ekstra introduktionsstillinger i almen medicin.
  • Kravet om henvisning fra egen læge for at få adgang til tilskudsberettiget fysioterapibehandling ophæves fra 2021
  • Afskaffelse af 6-årsfristen i den lægelige videreuddannelse
  • Der skal optages 150 flere sygeplejersker årligt på sygeplejerskeuddannelsen. Der afsættes 20 mio. kr. til at etablere en opstartspulje. Puljen kan f.eks. anvendes til uddannelse af flere praktikvejledere.
  • Der afsættes 15 mio. kr. i 2019 til forsøg samt en kortlægning, der kan skabe mere viden om, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres, og hvad der kan motivere sygeplejersker til at gå op i tid
  • Regeringen vil gå i dialog med KL om at øge antallet af pladser på uddannelsen til sundhedsplejersker med op til 30 pladser årligt i fem år.

Øget tryghed på akutområdet og bedre nationale løsninger:

  • 20 ekstra akutte beredskaber – ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler
  • Kvalitetsplan fra Sundhedsstyrelsen skal styrke kvaliteten i de nære sundhedstilbud
  • Bedre samarbejde om højt specialiseret behandling - sygehuse på tværs af landet skal arbejde bedre sammen om at tilbyde den bedste og hurtigst mulige behandling.
  • Bedre patientoverblik – sundhedspersoner skal have adgang til relevant viden om deres patienter på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. Så der er den rette viden i de rette hænder på rette tid

 Nærhed og sammenhæng:

  • 21 sundhedsfællesskaber skal sikre sammenhæng og nærhed. Der skal være bedre kompetencer i det nære sundhedsvæsen og nye moderne sundhedshuse.
  • Regeringen og Folketinget fastsætter retning med en udviklingsplan. Sundhedsvæsen Danmark sikrer fremdrift og sammenhængende løsninger i hele landet, og sundhedsforvaltninger erstatter regionerne.

 

LÆS OGSÅ:

Tags: Medicinrådet, Behandlingsråd, Medicin- og Behandlingsråd

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os