”Det er en udfordring at omsætte relationen til elektronik, og det kan blive sværere at bevare relationen, hvis man holder konsultationer via telemedicinske løsninger,” siger Anders Beich.

Anders Beich: ”Vi skal ikke hype telemedicinske løsninger”

Det kan give store udfordringer for de i forvejen tidspressede praksislæger, hvis telemedicinske løsninger ikke ordineres og styres. Derfor skal man passe på med at hype telemedicinske løsninger, mener Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

SERIE

Kan telemedicin hjælpe praktiserende læger med kronikerne?

Et betydeligt antal kronikere skal i fremtiden håndteres af almen praksis snarere end på hospitalerne.
 
Hvis det skal kunne lade sig gøre, så skal praktiserende læger kunne støtte sig til telemedicinske løsninger, og de er på vej.
Men er almen praksis klar?
 
Vi har spurgt en række af nøgleaktørerne, men du kan også give dit besyv med her
 
Artikler i serien:
 

Bare fordi der er uendelige teknologiske muligheder, er det ikke nødvendigvis optimalt at bruge dem til telemedicinske løsninger. De kan nemlig udløse en datatsunami og være skyld i utrygge patienter.

Det mener speciallæge i almen medicin læge Anders Beich, formand for DSAM.

”Der er forskel på et spørgsmål, man stiller skriftligt, og et spørgsmål, man stiller i konsultationen. De spørgsmål udmønter sig i, hvordan patienten svarer. Meget information går tabt, når man ikke er i samme rum som lægen, og misforståelser kan blotte sig på medicinområdet, når man mødes,” siger Anders Beich.

Patientrelationen skal prioriteres Mens der er nogle, der vil føle, at det er et kæmpe tab, hvis man ikke længere er i samme rum som lægen, men blot har konsultation via eksempelvis en videoskærm, vil andre måske tænke, at det er rart, at man slipper for at tage turen hen til lægen, mener Anders Beich. Han mener dog først og fremmest, at relationen mellem læge og patient skal prioriteres.

”At have en konsultation via en skærm er jo ikke den samme vare. Lægen er et lægemiddel i sig selv, fordi man mødes med et menneske, man kender, stoler på og har tillid til. Det har en impact i en positiv retning, man ikke skal undervurdere,” siger Anders Beich.

For nogle patienter er lægebesøget et fast holdepunkt i livet, og de har en fortrolighed med deres praktiserende læge, som er vigtig i deres liv med en sygdom, mener Anders Beich.

”Det er en udfordring at omsætte relationen til elektronik, og det kan blive sværere at bevare relationen, hvis man holder konsultationer via telemedicinske løsninger,” siger Anders Beich, som oplever, at mange patienter føler sig mere raske, når de går hjem fra lægen, end da de gik derned.

”Lægebesøget kan være et lægemiddel i sig selv, fordi trygheden blandt andet stimulerer hormoner og nerveceller ved menneskelig kontakt. Det kan næsten lyde religiøst - det er det ikke,” siger Anders Beich.

Den menneskelige kontakt i konsultationen har stor betydning netop i primærsektoren, hvor meget handler om at stimulere selvhelbredende funktioner hos patienterne. Anders Beich mener, at telemedicinske løsninger er klart mest velegnede til veldefinerede sygdomme og afgrænsede sygdomsenheder, hvor læge og patient har lagt nogle planer sammen, man skal følge op på. Her kan monitoreringen via telemedicinske løsninger afsløre, om man skal ændre på behandlingen. Forebyggelse handler i høj grad om noget biopsykosocialt og eksistentielt, og i den forbindelse er det svært at opnå den samme intimitet og rummelige forståelse for folks livssituation, hvis de ikke er i rummet.

Anders Beich peger på, at forebyggelse via telemedicinske løsninger har de samme begrænsninger som 1:1 konsultation, hvor man skal finde ud af, hvem der er raske, og hvem der er syge og få stimuleret de gode potentialer i folk.

”Det kræver ofte, at man er i samme rum og laver en historie sammen. Det bliver ikke helt så nemt på en skærm. Jeg siger dog ikke, at det ikke kan lade sig gøre, men det kræver træning,” siger Anders Beich, som mener, at både læge og patient skal lære det.

Han mener, at telemedicinske løsninger mangler evidens for, at det har nogle kvaliteter, der er bedre eller i hvert fald på højde med det, man erstatter det med. Her tænker han også på, at der mangler evidens for, om telemedicinske løsninger kan være en løsningsmodel i udkantsdanmark. Data er ikke altid en gode og specielt ikke, hvis data ikke sorteres, mener Anders Beich, og nævner som et eksempel, at patienter, der laver mange blodtryksmålinger, bliver mere og mere utrygge, når de laver mange målinger.

”Vi kender det fra undersøgelser, der viser, at jo bedre undersøgt mennesker er helbredsmæssigt, jo mere utrygge er de. Derfor skal man passe på, at man ikke overdriver bare fordi, det er blevet nemt at måle alt muligt. Flere målinger giver ikke nødvendigvis mere brugbar information,” siger Anders Beich.

Telemedicin er Ikke nødvendigvis et gode

Et forsøg med telemedicinsk tolkning viste, at der fortsat er en masse tekniske problemer, som skal løses, før det fungerer. I den forbindelse nævner Anders Beich, at det er vigtigt, at man får mere evidens og klare retningslinjer samt at teknikken rent faktisk virker. Når teknikken er på plads, forventer Anders Beich, at de nye muligheder vil flytte opgaver fra sygehussektoren til almen praksis. Og så er det vigtigt at prioritere, så det kun er dem, der reelt har brug for at se en læge, som kan komme til. Alternativt kan de praktiserende læger potentielt drukne i arbejdsopgaver, frygter han.

”For mig er det ikke sådan, at jo større udbredelse af telemedicinske løsninger jo bedre. Telemedicinske løsninger skal være målrettede og specifikke, hvis det ikke skal blive en barriere i sig selv, at de findes og bliver betjent af mennesker med trang til at indrapportere data til lægen i al for høj grad. Data skal være noget, patienten indrapporterer, når lægen beder om det – ikke uopfordret, ” siger Anders Beich, som frygter en datatsunami ved uhensigtsmæssig brug af de værktøjer, som ligger i telemedicinske løsninger.

Med indførelsen af e-mailkonsultationer oplevede Anders Beich, at bægeret var lige ved at flyde over for de allerede ophængte praksislæger. E-mailkonsultationer forlænger arbejdsdagen, fordi man skal besvare e-mailkonsultationer ud over de almindelige konsultationer. På baggrund af den erfaring mener han, at det er vigtigt, at der er styr på mængden af henvendelser.

”Når danskerne bliver ældre og mere skrøbelige på grund af alderdom, er det vigtigt, at alle henvendelser er relevante, for ellers drukner vi i henvendelser og data,” siger Anders Beich. Det er som om, at for hvert menneskeligt eller sundhedsfagligt spørgsmål, så findes der også en teknologisk løsning, mener han, der synes, at man hyper telemedicinske løsninger for meget.

”Det bliver på forventet efterbevilling, at det må være enormt godt med teknologiske løsninger simpelthen, fordi de findes og mulighederne er uendelige. Det er ikke sikkert, man får det output, man leder efter, og det er vigtigt at være ydmyg over for, om det er relevant at tage ny teknologi i brug,” siger Anders Beich.

Tags: telemedicin

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk