Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Næstformand i PLO om telemedicin: Frygter data-tsunami og lægefejl

NY SERIE. Nogle praktiserende læger frygter, at de med telemedicinske løsninger bliver oversvømmet med data, der ikke er relevante. Og nogle er bekymrede for, om lettere adgang for patienterne via telemedicinske løsninger betyder, at de ressourcestærke får mere lægehjælp imens de, der er meget syge, lades i stikken. Næstformand for PLO, Niels Ulrich Holm, frygter også for lægefejl.

NY SERIE

Kan telemedicin hjælpe praktiserende læger med kronikerne?

Et betydeligt antal kronikere skal i fremtiden håndteres af almen praksis snarere end på hospitalerne.
 
Hvis det skal kunne lade sig gøre, så skal praktiserende læger kunne støtte sig til telemedicinske løsninger, og de er på vej.
Men er almen praksis klar?
 
Medicinsk Tidsskrift har spurgt en række af nøgleaktørerne, men du kan også give dit besyv med her
 

En patient kan via sin telefon sende et billede af sit udslæt, og så kan lægen forholde sig til det, han eller hun ser på fotografiet. Umiddelbart lyder det smart og tidsbesparende for både læge og patient, men der er hager ved scenariet. 

”Problemet er, at måske kan lægen ikke se det udslæt, der sidder på ryggen af patienten og er et symptom på helvedesild. Jeg mener, at telemedicin kan føre til lægefejl,” siger Niels Ulrich Holm, næstformand i bestyrelsen for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Lægen får ikke mulighed for at arbejde på den måde, han gerne vil, men bliver tvunget til at blive inddraget i konsultationen på den måde, som patienten gerne vil gøre det på, fortæller Niels Ulrich Holm.

”Jeg mener, at det er vigtigt, at det er lægen, der beslutter, hvornår det man skal lave en eventuel videokonference med en patient. Telemedicinske løsninger må ikke være noget, der bliver påduttet lægerne på områder og måder, hvor det måske slet ikke giver mening,” siger han.

For Niels Ulrich Holm er det altså vigtigt, at det er lægen, der omdrejningspunktet for hvornår og hvordan, man ordinerer telemedicinske løsninger. I så fald kan han godt forestille sig, at det kan være smart, fordi lægen kan ordinere eksempelvis et videoopkald til en patient, hvis lægen skønner, at det. ikke er nødvendigt med en fysisk undersøgelse.

”Jeg vil gene have løbende udvikling af IT i almen praksis, fordi det skal hjælpe patienterne, og det skal hjælpe lægerne. Det skal altså hjælpe begge parter, men sådan som jeg ser det lige nu, har man bildt nogle politikere ind, at vi kan løfte en masse ekstra opgaver, hvis vi bare udvikler nogle telemedicinske løsninger. Men vi har ikke set så meget som en eneste løsning, hvor der er udviklet noget, der lever op til løfterne,” siger Niels Ulrich Holm. 

Skal ikke blot øge tilgængeligheden

Niels Ulrich Holm synes, at det er en utrolig stor udfordring med telemedicin, og man bør undgå at udvikle telemedicinske løsninger, som udelukkende har det formål at øge tilgængeligheden til lægen. Man skal ikke nødvendigvis lave nogle tilbud, som involverer lægens sparsomme tid, men ikke gavner dem, som er meget syge, og vitterligt har brug for lægens tid, mener Niels Ulrich Holm.

Derudover er han også bekymret for, at et fremtidsscenarie, hvor lægen skal forholde sig til markant flere data end det er tilfældet i dag, vil føre til stress og udbrændthed blandt de i forvejen pressede praktiserende læger. 

Derfor skal en øget datamængde i lægens indbakke indeholde udvalgte data, som giver mere sundhed. Ikke al mulig data, som blot øger risikoen for, at lægen ikke ser det, som er vigtigt, mener han.

”36 procent af vore medlemmer i PLO er lidt eller meget stressede hver dag. Og de bliver bekymrede over udsigten til, at de nu også skal bruge tid på at svare på henvendelser fra folk både aften og weekend. De har brug for at holde fri ligesom alle andre mennesker, og de har ikke behov for flere tilbud, som tager deres i forvejen sparsomme fritid,” siger Niels Ulrich Holm.

Lægerne ved allerede en hel del om telemedicin, fortæller Niels Ulrich Holm, som også kan se fordele ved at bruge det.

"Blandt andet ved vi, at patienter der har angst, har rigtig god gavn af gruppeterapi eller enkeltterapi ved hjælp af en skærm," siger han.

Han mener også, at det kan virke forebyggende på genindlæggelser. 

 ”Vi har foreslået kommuner og regioner, at vi kan nå bredt ud ved, at vi har videokonsultationer med patienterne efter, de bliver udskrevet fra en indlæggelse. Så kan vi via skærmen vurdere, om patienten ser træt og udslukt ud, og måske ligner en, der har behov for, at lægen ser ham eller hende til en 1:1 konsultation. På den måde kan man bruge telemedicin til at forebygge, at patienten skal indlægges igen,” siger Niels Ulrich Holm.

Telemedicin på den rigtige måde er meningsfuld

Telemedicin giver rigtig meget mening for Niels Ulrich Holm, hvis det bliver brugt på den rigtige måde, hvor det er den praktiserende læge, som beslutter, hvordan det konkret giver mening at bruge telemedicin i sin praksis og fra patient til patient. Blandt andet kan Niels Ulrich Holm se, at det i nogle tilfælde kan være en fordel at bruge telemedicinske løsninger til diagnosticering.

"Man bruger allerede diagnosticering via telemedicinske løsninger til en hel række ting. Blandt andet ved, at patienterne kan indrapportere diagnostiske skemaer for angst, stress og depression samt væske-vandladningsskemaer og hjemmeblodtrykstal, blodsukkermålinger og andet. Man kan ordinere det igennem webpatient eller igennem systemhusene, og snart kan man ordinere det igennem en ny app, som kommer i slutningen af 2018," fortæller Niels Ulrich Holm.

”Så vi er ikke blinde for, at vi skal have data væk fra blæk og papir og over i journalen,” siger Niels Ulrich Holm, men understreger samtidig, at data skal være selekteret nøje, så man undgår data-forurening og er med til at skabe en datatsunami, der er unødvendig.

Tags: telemedicin

Del artikler