
Sygeplejerske Helle Jørgensen overrakte blomster til Dronning Mary ved ankomsten, og hun overrakte også saksen før snoreklippet. Foto: Region Nordjylland
Fagforeninger slår alarm om nyt hospital dagen efter Dronningens indvielse
Dagen efter at Dronning Mary klippede snoren til Aalborg Universitetshospitals nye byggeri i Hospitalsbyen, går en række nordjyske fagforeninger til myndighederne med alvorlig kritik af forholdene i de nye rammer.
Mens hospitalet tirsdag blev fejret med blomster, taler og officielle ord om et topmoderne fyrtårn for fremtidens sundhedsvæsen, tegner de ansattes organisationer dagen efter et markant andet billede. I henvendelserne beskriver fagforeningerne blandt andet mulig strålefare ved kontorområder, stole der kan bruges som kasteskyts i psykiatrien, operationsstuer med støjniveauer på 87 dB, patientkald der ikke fungerer og temperaturer på op til 27-31 grader på kontorer og arbejdsområder.
Yngre Læger, Dansk Sygeplejeråd, FOA, HK Kommunal, 3F, Dansk Metal, Dansk El-Forbund og Blik & Rørarbejderforbundet har henvendt sig til Arbejdstilsynet. Flere af organisationerne har samtidig sendt en henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Fagforeningerne beder myndighederne vurdere, om forholdene i Hospitalsbyen giver anledning til arbejdsmiljømæssigt og sundhedsfagligt tilsyn, og om rammerne lever op til kravene til både arbejdsmiljø og patientsikkerhed.
Fagforeningerne vurderer i henvendelsen til Arbejdstilsynet, ”at forholdene kan være i direkte strid med arbejdsgivers pligt til at sikre et fuldt forsvarligt arbejdsmiljø efter arbejdsmiljølovens grundlæggende bestemmelser om sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige arbejdsforhold.”
Fra festdag til myndighedssag
Kontrasten til den officielle indvielse er skarp. Tirsdag den 12. maj blev hospitalet markeret som en milepæl for Nordjylland, da Dronning Mary klippede snoren ved hovedindgangen.
Ved indvielsen beskrev regionsrådsformand Mads Duedahl (V) byggeriet som et historisk projekt for landsdelen.
”En smuk og ambitiøs drøm er omsider blevet til virkelighed. Drømmen om det topmoderne, fremtidssikrede hospital, som nordjyderne i den grad fortjener. Vi har skabt et fyrtårn for fremtidens sundhedsvæsen,” sagde Mads Duedahl blandt andet.
Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen fremhævede samme dag, at Aalborg Universitetshospital samler den specialiserede behandling og møder nogle af de mest komplekse sygdomsforløb.
”Vi møder hele mennesket – og de forudsætninger og behov, den enkelte kommer med. Og det er netop det, vi har skabt rammerne for i Hospitalsbyen,” sagde Lars Dahl Pedersen blandt andet.
Dagen efter kommer fagforeningernes henvendelser til myndighederne. Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland, skriver, at organisationerne i flere år har gjort opmærksom på problemer ved indretningen af det nye sygehus, og at de helst havde løst problemerne gennem samarbejdsorganerne på sygehuset og i Region Nordjylland.
”Det er ikke tilfredsstillende. Vi føler derfor, at det nu er nødvendigt at få en ekstern vurdering fra Arbejdstilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed for at få speedet processen op og prioriteret at få løst de mest presserende problemer med en langt kortere tidshorisont,” siger Christina Windau Hay Lund, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland.
Ansatte skærmer vinduer med affaldssække og madrasser
I henvendelsen til Arbejdstilsynet oplister fagforeningerne en række konkrete forhold, som efter deres vurdering skaber problemer for medarbejderne i hverdagen.
Et af punkterne handler om varme. Ifølge fagforeningerne er der målt temperaturer på op til 27-31 grader på kontorer og arbejdsområder. De ansatte går ifølge henvendelsen dagligt hjem med hovedpine og koncentrationsbesvær, blandt andet fordi der mangler mulighed for udluftning. Fagforeningerne skriver, at medarbejdere derfor har forsøgt at skærme af for solen med affaldssække, madrasser og papir.
Et andet punkt handler om støj. På operationsstuer er der ifølge fagforeningerne målt støjniveauer på 87 dB. I vagtværelser er der ifølge henvendelsen også målt så høje støjniveauer, at det påvirker kvaliteten af hvileperioder. Fagforeningerne kobler direkte problemet til medarbejdernes trivsel og patientsikkerheden.
Der er også kritik af de fysiske rammer omkring omklædning. Ifølge fagforeningerne er der ikke et tilstrækkeligt antal skabe, og personlige ejendele opbevares derfor i poser på gulvet. Samtidig beskriver organisationerne, at ansatte kan blive eksponeret halv- eller helnøgne for kolleger og forbipasserende.
I kardiologisk ambulatorium peger fagforeningerne på en anden bekymring. Ifølge henvendelsen er ikke alle glaspartier blyindfattede, og organisationerne frygter derfor, at kontorområder kan blive udsat for stråling. På psykiatriske afsnit handler kritikken om møbler, som ifølge fagforeningerne kan bruges som kasteskyts. I henvendelsen fremhæves det, at der under 24 timer efter indflytning blev kastet en stol gennem en rude.
Fagforeningerne nævner desuden, at der særligt i operationsområderne mangler adgang til drikkevand. Samlet set beskriver de et hospital, hvor fejl og mangler ifølge organisationerne præger helt basale forhold i medarbejdernes arbejdsdag.
Patientkald, glasdøre og synlige patientdata
Henvendelsen til Styrelsen for Patientsikkerhed handler om forhold, som ifølge Yngre Læger, Dansk Sygeplejeråd, FOA, HK Kommunal og 3F kan påvirke patienterne.
Organisationerne peger blandt andet på tekniske installationer, der ikke fungerer fuldt ud, og på mangelfuld solafskærmning og ventilation, som giver høje temperaturer. Det kan ifølge fagforeningerne påvirke patienterne negativt.
Et af de mest konkrete kritikpunkter handler om patientkald og klokkesnore. Ifølge fagforeningerne er der fejl og mangler, som betyder, at patienter ikke altid har mulighed for hurtigt at få hjælp ved eksempelvis fald, akut sygdomsforværring eller behov for assistance.
Fagforeningerne beskriver også medarbejderes oplevelse af, at patientbehandling foregår i ufærdige rammer. Som eksempel nævner de, at undersøgelser af afklædte patienter foregår bag glasdøre. Samtidig nævner de, at patientdata kan ses fra venteværelser, og at lysindfald gør det svært at se detaljer på skærmene, hvilket ifølge organisationerne skaber usikkerhed om kvaliteten af billeddiagnostik.
Manglende plads til journalføring indgår også i henvendelsen. Ifølge fagforeningerne kan det betyde, at journaler føres for sent. De nævner desuden manglende pladser i Akut Sengeafsnit, ASA, som efter deres vurdering forringer patientflowet betydeligt og gør det svært at få overblik over, om patienterne er vurderet på tilstrækkeligt niveau.
