Forsker: Kontrollen med telemedicin er mangelfuld
TELEMEDICIN OG KRONIKERE. Danmark er der ingen nationale myndigheder, som undersøger de nye teknologier på området for telemedicin. Og faktisk er der stort set ingen krav til telemedicin, ud over at udstyret skal være CE-mærket. Specialist i telemedicin undrer sig.
SERIE
Kan telemedicin hjælpe praktiserende læger med kronikerne?
Artikler bragt i serien:
Praksislæge: Patienterne mindre skeptiske overfor telemedicin end lægerne er
"Telemedicin er jo ikke kun aflastning og hjælp – det er også en meget stor, ny opgave"
Næstformand i PLO om telemedicin: Frygter data-tsunami og lægefejl
Inden et nyt lægemiddel tages i brug på mennesker, er det gennemtestet i sådan en grad, at man er sikker på, at det ikke skader de patienter, det er målrettet. Desuden skal præparatet godkendes af Lægemiddelstyrelsen, før det må sælges i Danmark.
Sådan er historien ikke, når det handler om telemedicin. I Danmark er der ingen nationale myndigheder, som undersøger de nye teknologier på området.
Danmark er blandt de førende lande inden for telemedicin, dels fordi vi har et meget digitaliseret samfund, dels fordi andelen af borgere, der har en computer eller en smartphone er meget høj.
”Vi er langt fremme, men vi er stadig nødt til at sikre os, at det, vi gør, er sikkert for patienter og har en god effekt,” påpeger Kristian Kidholm, samfundsvidenskabelig forskningsleder, ph.d., lektor og specialist i telemedicin.
”Derfor har vi brug for at følge op på telemedicin, for det er kun begyndelsen af den behandlingsform, vi ser nu, hvor man er ved at implementere et nationalt projekt for telemedicin og KOL. For der er mange nye områder, man er ved at startet op,” pointerer Kidholm.
Tags: telemedicin
