" Jeg kan godt se relevansen i at bruge skærme for patienterne – også i forhold til tilgængeligheden til os,” siger Birgitte Ries Møller.

"Telemedicin er jo ikke kun aflastning og hjælp – det er også en meget stor, ny opgave"

Nogle praktiserende læger frygter fremtidens teknologiske løsninger, som eksempelvis kan byde på intelligente patientjournaler, lægekonsultationer via en videoskærm eller deling af fotos via en telefon i forbindelse med diagnosticering. Det er dog ikke alle praktiserende læger, der frygter telemedicinske løsninger:

NY SERIE

Kan telemedicin hjælpe praktiserende læger med kronikerne?

Et betydeligt antal kronikere skal i fremtiden håndteres af almen praksis snarere end på hospitalerne.
 
Hvis det skal kunne lade sig gøre, så skal praktiserende læger kunne støtte sig til telemedicinske løsninger, og de er på vej.
Men er almen praksis klar?
 
Medicinsk Tidsskrift har spurgt en række af nøgleaktørerne, men du kan også give dit besyv med her
 

 ”Jeg er generelt positiv. Jeg bruger allerede teletolkning, og det virker godt. Jeg er ikke skræmt over at have konsultationer på video, fordi jeg kender de patienter, jeg skal samtale med. Jeg kan godt se relevansen i at bruge skærme for patienterne – også i forhold til tilgængeligheden til os,” siger Birgitte Ries Møller, speciallæge i almen medicin, Fionia Lægerne. 

Det er Birgitte Ries Møllers opfattelse, at også patienterne generelt er positivt stemt over udsigten til at bruge telemedicinske løsninger. 

”Patienterne er generelt meget glade for det her. Også de gamle, som flittigt bruger e-mail. Patienterne spørger ofte, ’skal jeg virkelig komme op til dig med det her?´ I de tilfælde, hvor der ikke er behov for en én til én-konsultation, kunne det være godt at have telemedicin som et supplerende redskab. Både til rigtige samtaler, men også til opfølgning hos kronikere,” siger Birgitte Ries Møller. 

Udfordringen kan ligge i, hvordan man begrænser, at patienterne ikke kontakter de praktiserende læger, mere end hvad der er nødvendigt, hvis lægehjælpen bliver mere tilgængelig, mener Birgitte Ries Møller.

Diagnosticering er den største svaghed ved telemedicin 

Birgitte Ries Møller er skeptisk over for et scenarie, hvor telemedicin erstatter lægebesøg. Det er vigtigt for hende at understrege, at selvom man bruger telemedicinske løsninger, så er der fortsat behov for akutte lægebesøg, hvor det er nødvendigt for lægen at se og røre ved sin patient for at diagnosticere korrekt. I enkelte tilfælde, hvor der er en meget dygtig sygeplejerske til stede fysisk sammen med patienten, kan lægen sætte sin faglighed i spil via en skærm, men ellers er det Birgitte Ries Møllers holdning, at telemedicin i mange tilfælde ikke er egnet til diagnosticering.

”Det er den største svaghed ved telemedicin. Ved diagnostik har vi brug for at kunne tage prøver og undersøge folk," siger hun, men erkender "at vi dog fortsat ikke ved nok om diagnosticering via telemedicinske løsninger, fordi vi ikke har lavet undersøgelser på området."

Læge i Odense ser til nordjyske patienter

Birgitte Ries Møller mener, at systematisk opfølgning virker i forhold til forebyggelse. Og derfor mener hun, at telemedicinske løsninger kan fungere udmærket netop i forhold i arbejdet med forebyggelse.

”Hvis man ringer patienterne op i faste intervaller, der er aftalt på forhånd, så er det effektivt og har impact - netop fordi man ringer eller kontakter patienterne løbende. Derfor tror jeg, at det kan være effektivt med telemedicinske løsninger netop på det område,” siger Birgitte Ries Møller.

Nogle af dem, der har svært ved at komme til lægen i dag, vil få lettere ved det, hvis de har adgang til telemedicinske løsninger. Og på den måde kan telemedicinske løsninger hjælpe i nogen grad, mener Birgitte Ries Møller.

”Jeg synes, at vi mangler forskning omkring det. Måske er det bedre, at vi får fanget nogle af dem, der ellers ikke ville møde op, men jeg synes, at vi mangler noget evidens på området, ” siger Birgitte Ries Møller.

Det er Birgitte Ries Møllers holdning, at telemedicin i høj grad kan hjælpe i de geografiske yderområder, så patienterne føler, at der er tilgængelighed til en praktiserende læge. Det fungerer som en slags visitation, hvor lægen via en skærm vurderer, ”at du skal ses,” fortæller hun.  

”Vi har en praktiserende læge her i Odense, som ser patienter i Nordjylland. Og det giver tilgængelighed til en læge, som de ikke har. Det kan dog aldrig erstatte et lægebesøg,” siger Birgitte Ries Møller.

Selvom meget telemedicin fortsat er henvist til fremtidsscenarier, så er der alligevel hele tiden nye telemedicinske tiltag, som hjælper de praktiserende læger.

Lægerne er allerede IT-mindede

"I praksis har praktiserende læger brugt IT siden 90´erne, og vi har allerede mange telemedicinske løsninger, jeg er glad for," fortæller Birgitte Ries Møller. Hun nævner, at interaktive skemaer ryger direkte ind i journalen, og patienter kan måle blodtryk hjemme og selv taste data ind. Derudover er eksempelvis systemet Webpatient, hvor patienter kan indberette, se og følge hjemmemålinger som f.eks. blodtryk, blodsukker, vægt mv. eller udfylde skemaer om f.eks. stress i samarbejde med den praktiserende læge. Der er også skemaer omkring psykiske lidelser, som er med til at gøre hverdagen lettere samtidig med, at data bliver mere tilgængelige. Telemedicinske løsninger sikrer, at data bliver dokumenteret systematisk i journalen. Derudover er det i dag via telemedicinske løsninger lettere at bestille tid hos lægen eller bestille medicin, end det var tidligere.

”Vi er lige kommet dertil, hvor vi kan sende en EKG til vores hjerteafdeling som en vedhæftet fil. Det er en kæmpe lettelse. Det er fortsat ikke sådan, at vi kan sende det i realtime, men det bliver det nok inden for kort tid. Det betyder, at hvis vi kan arbejde sammen med specialisterne i nutid, vil vi kunne sikre patienterne en bedre behandling samt en bedre visitation,” siger Birgitte Ries Møller.  

Vi skal undgå at patienterne får dårlige oplevelser

Birgitte Ries Møller mener, at de praktiserende læger er IT-mindede og generelt er indstillede på fremtidens telemedicinske løsninger - men hun er også bange for, at det potentielt kan komme til at vælte ind med data, som lægerne slet ikke kan respondere på.

”Vi praktiserende læger skal have tilstrækkelig manpower til, at vi kan svare på de henvendelser, vi får fra patienterne. Kapacitetsproblemer bliver en udfordring for telemedicin, fordi det er en stor, ny opgave. Telemedicin er jo ikke kun aflastning og hjælp – det er også en meget stor, ny opgave. Jeg synes, at almen praksis er en aktiv part i udviklingen af telemedicin. Og det skal vi også være, for telemedicin er fremtiden, og vi kan ikke stoppe fremtiden, men samtidig skal vi også have mulighed for at sige, at der skal være manpower til at løfte opgaven, så patienterne får den respons, de har krav på. Jeg synes, at det er enormt vigtigt, at vi laver fælles aftaler, når vi udruller nye telemedicinske løsninger, så patienterne ikke får dårlige oplevelser,” siger Birgitte Ries Møller. 

Birgitte Ries mener, at der findes særlige sygdomsområder, hvor det vil være meget relevant at arbejde med telemedicinske løsninger. 

”KOL og diabetes er relevante områder. Vi får det fulde ansvar for behandling af patienten, og det synes jeg er en god og rigtig tanke, fordi det tvinger os til at tage ansvar. Telemedicin kan få en vigtigt rolle i det, så man understøtter overgangen fra sygehus til almen praksis via et godt sammenspil. Det er fortsat ikke lykkedes os at arbejde sammen i nutid omkring patienten – hvis det kommer til at fungere, vil det være godt,” siger Birgitte Ries Møller.

Med en ny app fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Sundhedsministeriet, som lanceres sidst på året 2018, bliver telefonen et vigtigt redskab til kommunikation mellem patient og læge.  

"Vi bruger i forvejen telefonen til alt i dag, og derfor skal det hele været samlet på ét sted. Man skal eksempelvis kunne se diagnoser, behandlingsplaner og oplysninger om den praktiserende læge," fortæller Birgitte Ries Møller. Derfor glæder hun sig til den nye app, hvor man får meget samlet på et sted.

”Næsten alle har en telefon – og dem, der ikke har, må komme herhen. Jeg er meget fortrøstningsfuld, og jeg synes, at det er rigtig godt, at der begynder at komme nogle gode hjælpeprogrammer,” siger Birgitte Ries Møller. 

Tags: telemedicin

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk