Praksislæge: Telemedicinske løsninger må aldrig erstatte menneskeligt nærvær

Telemedicinske løsninger, hvor læger blandt andet kan håndtere konsultationer ved hjælp af en videoskærm, bliver måske en realitet i en ikke så fjern fremtid. Men telemedicinske løsninger kan ikke erstatte et lægebesøg, fordi menneskelig omsorg er en del af det kodeks, et sygt menneske har brug for, mener praktiserende læge Henrik Dibbern, tidligere formand for PLO.

SERIE

Kan telemedicin hjælpe praktiserende læger med kronikerne?

Et betydeligt antal kronikere skal i fremtiden håndteres af almen praksis snarere end på hospitalerne.
 
Hvis det skal kunne lade sig gøre, så skal praktiserende læger kunne støtte sig til telemedicinske løsninger, og de er på vej.
Men er almen praksis klar?
 
Vi har spurgt en række af nøgleaktørerne, men du kan også give dit besyv med her
 
Artikler i serien:
 
 

Bekymringen for, om man kommer til at mangle menneskelig nærhed, hvis man bruger telemedicinske løsninger til konsultationer med patienter, der eksempelvis lider af kræft eller alvorlig psykisk sygdom, er tydelig at fornemme hos Henrik Dibbern:

”Jeg mener, at syge mennesker har brug for menneskelig nærhed som et klap på håndryggen, et varmt håndtryk eller en trøstende hånd på skulderen efter en svær konsultation. Telemedicin er i den forbindelse en fattig hjælp, hvis det skal være en standardmetode,” siger Henrik Dibbern, som dog alligevel mener, at der er scenarier, hvor telemedicin kan fungere.

Et konkret eksempel på en situation, hvor telemedicinske løsninger kan komme i spil, er et tænkt scenarie, hvor en sygeplejerske er fysisk til stede sammen med patienten, som undersøges efter den praktiserende læges anvisninger via en videoskærm. En forudsætning for, at scenariet fungerer er, at lægen allerede kender patienten og hans diagnose i forvejen.

I det nævnte scenarie kan en telemedicinsk løsning fungere på et hypotetisk plan, fordi der er en sygeplejeske til stede, som kan varetage en fysisk undersøgelse af patienten. Dertil kommer at lægen allerede kender patienten godt. Alligevel vil patienten ofte hurtigt skulle se en læge, så man har helt styr på, hvad der foregår, og så kan man diskutere, om videokonsultationen er relevant, siger Henrik Dibbern.

Henrik Dibbern mener, at det er vigtigt, at de praktiserende læger får mere kendskab til, hvordan telemedicinske løsninger kan bruges, før de kaster sig ud i at bruge dem. Og så mener han generelt, at ingen skærme eller digitale løsninger kan afløse den menneskelige nærhed, som et sygt menneske har brug for, og i øjeblikket får dækket ved et traditionelt lægebesøg.

”Jeg tror på den gode gammeldags konsultation hos lægen, hvor man lytter og undersøger, når der er noget med patienten,” siger Henrik Dibbern, som ikke mener, at telemedicinske løsninger er egnede til diagnosticering, men som er åben overfor, at man kan se på telemedicinske løsninger i forbindelse med forebyggelse. Derudover til konsultationer, der ligger imellem de faste kontroller, hos patienter med eksempelvis diabetes.

For Henrik Dibbern er det vigtigt at holde øjnene på bolden, og han mener, at telemedicinske løsninger hele tiden skal evalueres og vurderes i forhold til, om de reelt aflaster lægen og er tilfredsstillende for patienten.

”Telemedicinske løsninger er et redskab, man kan bruge i mange sammenhænge, men det skal altid være i balance med, om det patienten oplever, er tilfredsstillende, samt at lægen mærker, at det er en reel aflastning,” siger Henrik Dibbern og understreger, at telemedicinske løsninger ikke kan stå alene:

”Hvis vi nu forestiller os, at man prøver at løse problemet med lægemangel i yderområder ved hjælp af telemedicinske løsninger som en videoskærm, så synes jeg, at det er en fattig måde at løse problemet på, ” siger Henrik Dibbern.

Henrik Dibbern fortæller, at han gerne vil være med til at prøve telemedicinske løsninger af, men han tror ikke på, at det er realistisk, at op mod en tredjedel af alle konsultationer skal være telemedicinske om få år.

”Det har vi heller ikke nødvendigvis lyst til. Det skal både være i patientens og lægens interesse, at kontakten varetages på den måde,” siger Henrik Dibbern og refererer til et forsøg i Region Nordjylland, hvor kol-patienter fik udleveret en såkaldt kol-kufftert indeholdende telemedicinske løsninger. 

”Det nordjyske forsøg, hvor kol-patienter fik tilbudt telemedicinske løsninger, så man en tendens til overdødelighed, og det demonstrerer, at telemedicinske løsninger ikke er en patentløsning på noget som helst, men jeg kunne da godt forestille mig, at kol-patienter kan have glæde af supplerende video-konsultationer, ” siger Henrik Dibbern.

Telemedicin bør ikke rykke opgaver 

Tiden er slet ikke til at blive ved med at flytte opgaver fra sygehusene til praktiserende læger, mener Henrik Dibbern. Det hænger til dels sammen med, at man har valgt at prioritere at uddanne langt flere sygehuslæger end praksislæger, fortæller han.

”Vi har nået en grænse, og vi kunne allerede mærke, at det knagede i hjørnerne med den overenskomst, vi lavede omkring diabetes og kol-patienter, som betyder, at de kommer hos os i stedet for i ambulatoriet,” siger Henrik Dibbern og understreger, at telemedicinske løsninger af samme grund ikke bør være en spareøvelse, der i sidste ende tilfører almen praksis flere arbejdsopgaver.

Hvis telemedicinske løsninger skal fungere, er det essentielt, at man får noget ordentligt udstyr, der fungerer, siger han og understreger, at parametre som fortrolighed, sikkerhed og praktiske foranstaltninger skal falde på plads, før man står med et telemedicinsk produkt, der er klar til at stå sin prøve ude i virkeligheden.

”Vi har e-mailkonsultationer som et eksempel på en telemedicinsk løsning, som fungerer og bliver brugt meget. Der laves omkring seks millioner af dem om året, men på trods af det, er der stadigvæk omkring 20 millioner almindelige konsultationer om året. Det er et eksempel på, at selvom man kan skrive til lægen, så har det ikke afløst, at lægen og patienten mødes,” siger Henrik Dibbern.

Af sygdomme, som måske kan undersøges via telemedicinske løsninger, nævner han blandt andet hudsygdomme, hvor synsindtrykket spiller en central rolle, når lægen skal afgøre, hvad der er galt med patienten. Han mener også, at det er oplagt at følge op på patienter med diabetes via telemedicinske løsninger i tiden mellem deres faste kontroller.

Henrik Dibbern fortæller, at han har sin praksis på landet, hvor han oplever, at han har tid til at se sine patienter i konsultation eller på sygebesøg. Han kan ikke rigtig komme i tanke om, hvor det at tale sammen via en skærm skulle give ham og hans patienter mere kvalitet. Det hænger blandt andet sammen med, at de ting der kan være af større betydning, alligevel betyder, at patienten skal komme ind, så han kan undersøge ordentligt, hvad der foregår, fortæller han.

”Så lige i min konsultation ved jeg ikke, hvor stærkt det kommer til at gå med at bruge skærme i kontakten med patienterne,” siger Henrik Dibbern.

Tags: telemedicin

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk