"De fleste patienter, som ikke ønsker behandling, ændrer mening undervejs, når sygdommen breder sig." siger cheflæge ved Kræftens Bekæmpelse, Niels Kroman. Her sammen med Inge Halmø, som han havde som patient på Rigshospitalet. Hun ønskede ingen behandling. - Foto: DR
Cheflæge: Kræftlæger bør kontrollere patienter, der ikke ønsker behandling
Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, opfordrer til, at læger tilbyder kontrol til patienter, som ikke ønsker kemobehandling.
“Ud fra menneskelige og etiske hensyn synes jeg, at kræftlæger bør tilbyde at kontrollere patienter, som ikke ønsker behandling, måske efter tre eller seks måneder,” siger han. Hvis patienten har det godt og er symptomfri, kan det så være rimeligt at afslutte forløbet.
Han har tidligere - da han var overlæge på Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet - selv haft mange patienter med brystkræft, hvoraf enkelte patienter efter operation valgte ikke at få antihormoner, kemoterapi eller stråler som forebyggende behandling for senere spredning. Og ganske, ganske få valgte, at de ikke ønskede nogen form for behandling overhovedet, heller ikke operation. Specielt denne lille gruppe patienter bør man holde fast i, mener Niels Kroman.
“Ud fra menneskelige hensyn accepterede jeg at lade dem komme til kontrol alligevel, hvis de ønskede det. Det gjorde jeg ud fra den filosofi, at de fleste ændrer mening undervejs, når sygdommen breder sig. Og går de til kontrol, kan forværring fanges hurtigt, og de skal så have muligheden for straks at komme i behandling,” siger han og tilføjer, at det er meget sjældent, at patienter slet ikke ønsker nogen form for behandling.
“Måske har de den overbevisning i starten, men når sygdommen spreder sig, ønsker stort set alle behandling,” siger han.
Ikke ulovligt
Niels Kroman understreger, at det ikke er ulovligt, at læger afviser kontrol af patienter, som ikke ønsker behandling.
“Det er selvfølgelig legitimt ud fra det argument, at kontroller har til formål at vurdere behandlingens effekt og bivirkninger, og ønsker en patient ikke behandling, så vil man i disse tider med knappe ressourcer i stedet prioritere de patienter, som er lydhøre over for lægens behandlingsforslag,” siger han.
Niels Kroman mener dog, at det handler om så få patienter, at det næppe vil betyde meget for afdelingernes ressourcer.
“Det er jo ikke sådan, at vi ser en trend mod, at flere kræftpatienter fravælger behandling. Det gør vi ikke. Da jeg stoppede som kliniker, havde jeg kun to brystkræftpatienter gående til kontrol, som ikke ønskede behandling. Det betød ikke noget ressourcemæssigt, at vi kontrollerede dem,” siger han.