"Jeg har betalt min skat i alle disse år, så jeg synes, at jeg i det mindste må være berettiget til at blive fulgt med scanninger, mens jeg har livstruende kræft,” siger Inger Kjeldgaard. - Privatfoto
Lægerne vil ikke kontrollere Inger Kjeldgaards brystkræft
I maj i år fik klinisk psykolog Inger Kjeldgaard konstateret en tumor i sit bryst. Brystkræften var så fremskreden, at den havde bredt sig til lymfekirtlerne.
Af kræftlægerne på Odense Universitetshospital fik hun at vide, at de ikke kunne operere hende, før hun havde fået kemoterapi.
“De sagde, at jeg skulle have seks måneders kemoterapi, og jeg skulle i gang med det samme, ellers ville jeg være død indenfor tre måneder. Hvis der bare havde været en lille kræftknude i brystet, havde jeg nok sagt ja til operation og så takket nej til efterfølgende kemo. Men det, at de først skulle give mig kemo, inden jeg skulle opereres… det ville jeg ikke. Det gjorde mig rædselsslagen, så det sagde jeg nej til,” siger den 39-årige fynbo.
“Jeg havde sygdom i forvejen, og min mavefornemmelse var, at hvis jeg puttede kemo ind i min krop, der i forvejen var syg, så ville det gøre det af med mig, så det turde jeg ikke. Kemo er cellegift, som skader alle kroppens celler, både raske celler og cancerceller. Det smadrer immunsystemet og giver risiko for sekundære kræftformer. Der er også undersøgelser, der tyder på, at kemoen ikke kan dræbe selve kræftens stamceller, men kun skrumper kræftsvulster,” siger hun.
I stedet valgte hun at begynde på sin egen, alternative behandling.
Hun begyndte en udrensning og begyndte derpå bl.a. at spise 2 kg friske grøntsager og frugt hver dag, lægge sukker og kød på hylden, tilbringe tid i naturen, motionere og stresse af. Og også at få bearbejdet gamle følelsesmæssige traumer, lige som hun fik alternativ behandling som f.eks. cannabisolie, c-vitamin, akupunktur, magnetisme, healing og andet.
“Jeg er sygemeldt, men jeg har næsten travlt alligevel med al min behandling hver dag. Jeg får så mange behandlinger,” siger hun.
I august fik hun en scanning på Odense Universitetshospital, der viste, at tumor var blevet et par mm større, men at der ikke var nogen yderligere spredning. Senest blev hun scannet i oktober, og denne scanning viste en "betydelig reduktion af tumorstørrelse", men stadig aktive lymfekirtler.
Igen afviste Inger Kjeldgaard at tage imod - eller længere diskutere - lægernes forslag om kemobehandling med efterfølgende operation.
Det fik den behandlende overlæge til at afslutte hende, for så ville han ikke længere tilbyde hende kontrolscanninger.
Det var Inger Kjeldgaard chokeret over.
“Det kan ikke være rigtigt, tænkte jeg. Jeg har betalt min skat i alle disse år, så jeg synes, at jeg i det mindste må være berettiget til at blive fulgt med scanninger, mens jeg har livstruende kræft,” siger hun.
Hun klagede til den ledende overlæge på afdelingen, som gav overlægen ret:
“MR-scanningen skal have en konsekvens af eller anden art….ellers kan vi ikke argumentere for at bruge ressourcen. Det er altså ikke nok…..bare af interesse,” skrev den ledende overlæge bl.a. i en mail.
Sundhedspolitisk Tidsskrift: Men hvis du fik lov til at få scanningerne, hvad ville du så bruge dem til, når du nu har valgt at behandle dig selv?
Inger Kjeldgaard: “Jeg vil gerne følge min egen behandling og se, hvordan den fungerer. Akkurat som havde jeg fået behandling på hospitalet.”
Men hvad nu, hvis en scanning viser, at sygdommen har bredt sig meget? Vil du så tage imod hospitalets behandling?
“Det ved jeg ikke, hvis jeg skal være ærlig. Men umiddelbart tror jeg, at jeg bare ville sætte endnu mere turbo på min egen behandling. For den virker jo,” siger hun.
Inger Kjeldgaard har nærmest opgivet at få lov til at blive fulgt med scanninger på Odense Universitetshospital. Men hun vil gerne medvirke i denne artikel for at gøre opmærksom på det, hun betragter som et principielt problem – at man som patient i Danmark ikke kan få lov til at vælge behandling til eller fra.