Lisa Sengeløv (t.v.), Anni Ravnsbæk Jensen (i midten) og Ute Hoyer.

Ledende overlæger: Det tilbyder vi kræftpatienter, som ikke ønsker behandling

I sidste uge fortalte brystkræftpatient Inger Kjeldgaard, at lægerne på Odense Universitetshospital havde sagt nej til at give hende yderligere scanninger, fordi hun ikke ønskede at modtage og diskutere deres behandlingstilbud.

Hun havde nemlig taget den beslutning, at hun ikke ønskede kemobehandling og hellere ville behandle sig selv med forskellige alternative behandlinger.

Ledende overlæge på Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, Peter Sørensen, forklarede, at de i Odense scanner patienter, som ikke ønsker behandling, men at ”en forudsætning for et kontrolforløb er, at vi kan følge op på de undersøgelser, som foretages. Det er vi forpligtiget til, og kan vi ikke det, vil vi være nødsaget til at gå på kompromis med vores faglige forpligtigelse, og det ønsker vi ikke.”

Sundhedspolitisk Tidsskrift har spurgt tre ledende overlæger på kræftafdelinger om, hvad deres politik er i forhold til at tilbyde kontrolforløb til patienter, som ikke ønsker behandling.

 

Lisa Sengeløv: Patienten må respektere den lægefaglige beslutning

Lisa Sengeløv, ledende overlæge på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital:

”Vi har patienter, som ikke ønsker behandling, og i den situation vil der være en individuel aftale om kontrol. Patienter ændrer ofte deres beslutninger i sygdomsforløbet. Det er ikke særligt ressourcekrævende, da det som sagt drejer sig om få patienter.

Der er også patienter, der hverken ønsker behandling eller kontrol, men det er meget få.

Hvis det drejer sig om en patient, hvor vi har et behandlingstilbud, som kan helbrede patienten, vil vi forsøge over flere konsultationer at gentage tilbuddet om behandling. Men fra et lægefagligt synspunkt er der ikke indikation for at foretage gentagne scanninger for at monitorere en sygdom, som er fremadskridende, som patienten ikke ønsker behandling for.

Vi rummer patienter, der ønsker alternativ behandling hver dag, både som eneste behandling og sideløbende med anden onkologisk behandling. Men patienterne må også respektere, at når det drejer sig om f.eks. scanninger eller hvilken type behandling, patienten skal have, er det lægen, der stiller indikationen og ordinerer undersøgelsen/behandlingen.

Hvis det drejer sig om en patient med en uhelbredelig tilstand, som ikke ønsker onkologisk behandling, er det mest relevant at skabe en kontakt for patienten, som kan varetage sygdomsforløbet fremover – den henvisende afdeling, egen læge, palliativt afsnit m.m.. Vi aftaler, at patienten kan genhenvises, hvis han eller hun ændrer beslutning, eller tilstanden ændrer sig, således at anden behandling bliver aktuelt, f.eks. lindrende strålebehandling.”

 

Anni Ravnsbæk Jensen: Patientens egen læge er bedre til at følge patienter, der ikke ønsker vores behandling

Anni Ravnsbæk Jensen, ledende overlæge, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital:

”Vi møder på kræftafdelingen af og til patienter, der ikke ønsker onkologisk behandling. De patienter har vi en dialog med og respekterer naturligvis deres valg. Da de ikke er i eller ønsker at komme i onkologisk behandling, afslutter vi dem til egen læge til fortsat opfølgning. De og egen læge informeres om, at patienten til enhver tid kan genhenvises ved behov for fornyet samtale om mulige behandlinger. De vil blive tilbudt ny samtale indenfor få dage.
I et tilfælde som Inger Kjeldgaards, hvor patienten har en god chance for at blive rask, vil en del af lægerne i afdelingen vælge at tilbyde fornyet opfølgning med det sigte at få patienten overbevist om at modtage onkologisk behandling, inden det er for sent. Dette er i virkelighed ikke at respektere patientens helt legitime valg. Derfor er patientens egen læge, der kender hende, bedre til at følge patienten - klinisk undersøgelse er formentligt fuldt tilstrækkelig - og have dialogen.

Vores procedure er derfor ikke katagorisk, da det er en beslutning i dialog med patienten, men følger vi patienten, vil det oftest blive ud fra en betragtning om, at vi vil prøve at få hende overbevist om behandling, ellers har vi ikke en opgave omkring patienten. Dermed respekterer vi reelt ikke hendes beslutning.”

 

Ute Hoyer: Vi vil ikke tilbyde kortfristede MR-scanninger til patienter, som ikke ønsker behandling

Ute Hoyer, ledende overlæge, Brystkirurgisk Afdeling, Klinik Kræft og kirurgi, Aalborg Universitetshospital:

”Selvfølgelig er det patienterne, der tager beslutninger om, hvilken behandling de måtte ønske at tage imod.

Det er ganske få, der foretager et så alvorlig fravalg som casen med Inger Kjeldgaard. Vi ser det måske en-to gange om året, men det er desværre en stigende trend. Her på afdeling vil vi tilbyde disse patienter såkaldte kliniske kontroller, det vil sige undersøgelse af speciallæge i mammasygdomme med palpation af mammæ (klinisk brystundersøgelse, red.). Desuden vil vi tilbyde mammografi—kontroller på lige fod med andre patienter, dvs. hvert år eller hvert anden år, afhængig af alder.

Men vi vil ikke tilbyde kontroller med kortfristede MR-scanninger. Invasive undersøgelser (hvor der gives kontrast) skal have en konsekvens – og hvis patienten i forvejen afviser behandling, selv om tumoren ville vise sig at vokse, så giver det ingen mening at lave undersøgelsen. Det er resursekrævende undersøgelser, som skal forbeholdes dem, hvor det har en konsekvens.”

 

LÆS OGSÅ:

Tags: Lise Sengeløv, Anni Ravnsbæk Jensen, Ute Hoyer

Like eller del denne artikel