Tidligt tilbud om rehabilitering inkluderet i udredningspakke
Tidligt tilbud om rehabilitering inkluderet i udredningspakke
Patienter, der lige har fået diagnosen sclerose ved Scleroseklinikken ved Regionshospitalet Viborg, vil fremover få tilbud om at deltage i Sclerosehospitalernes nye webforløb for nydiagnosticerede MS-patienter.
Tilbuddet bliver en fast del af de pakkeforløb for udredning, som klinikken indførte for et år siden, og forhåbningen er, at forløbet vil hjælpe patienterne til hurtigere at forlige sig med tanken om at have sclerose og forstå sygdommen.
“Vi tror på, at patienterne og deres pårørende kan få meget ud af at se de film, der er en del af web-forløbet, og vi tror, at det vil kunne hjælpe dem til bedre at mestre den nye situation, de er i, og samtidig kan de få en oplevelse af, at de ikke er alene om at være i den situation,” siger sygeplejerske ved Neurologisk Klinik og forløbskoordinator og projektsygeplejerske inden for sclerose Pia Vittrup Holm-Hansen.
Allerede for halvandet år siden, længe før Sclerosehospitalerne udviklede deres webforløb, overvejede personalet ved Scleroseklinikken i Viborg, hvad de skulle stille op med det store behov for kontakt, som er blandt nydiagnosticerede patienter.
Sclerose fylder rigtig meget
“Vi oplever, at patienter, der får diagnosen sclerose, fylder rigtig meget i klinikken. De har mange spørgsmål og er frustrerede og ofte også angste, og vi har generelt rigtig mange opkald fra dem. De skal have ekstra kontroller både hos lægen og sygeplejersken, og sådan skal det også have lov at være, men vi vil gerne hjælpe dem til en bedre start på sygdomsforløbet,” siger Pia Vittrup Holm-Hansen.
Sclerosehospitalernes webforløb for nydiagnosticerede sclerosepatienter er et nyt tilbud, der blev udviklet for at dække nogle af de behov, der opstod under coronaepidemien, hvor patienterne ikke havde adgang til indlæggelse ved de to rehabiliteringshospitaler.
Nydiagnosticerede er en målgruppe, der hidtil har været svært at gøre interesseret i rehabilitering, og tanken med webforløbet er, at det i højere grad vil appellere til de nye patienter.
Forløbet er bygget op omkring otte små film som Sclerosehospitalerne har fået produceret, og som deltagerne får tilsendt i løbet at to uger, så de har god tid til at se filmene og tale om dem med deres pårørende. Efter de to uger afholdes et web-seance med en relevant fagperson fra Sclerosehospitalerne og en lille gruppe nydiagnosticerede patienter.
Forløbet blev udviklet i løbet af 2021, og direktør ved Sclerosehospitalerne Merete Stubkjær Christensen har siden været i dialog med scleroseklinikker landet over for at gøre opmærksom på muligheden.
Faldt på et tørt sted
I Viborg faldt tilbuddet på et tørt sted, og afdelingslæge og sekretær ved scleroseklinikken Joelina Vestergaard Pedersen, som også har været med til at udvikle konceptet, vurderer begge, at webforløbet både vil hjælpe patienterne og aflaste klinikken.
“Vi forventer, at det vil bidrage til at optimere patientforløbet, så patienterne vil blive bedre til at tackle sygdommen og til at få diagnosen. Det vil også være en hjælp for os som fagpersoner, for det er nemmere at give den rette behandling og indgå i dialog med patienter, der lærer at leve med sygdommen. Det kan være svært at nå ind til patienter, der er i krise. De kan have svært ved at gøre rede for deres symptomer, og så er det svært at hjælpe dem,” siger Pia Vittrup Holm-Hansen.
Tilbuddet er tænkt ind i klinikkens pakkeforløb for udredning af MS og vil blive præsenteret for patienterne, ved den første kontrol, enten efter at de har fået diagnosen eller er startet i behandling, hvis de skal det. Pia Vittrup Holm-Hansen mener desuden, at den tidlige introduktion til rehabilitering kan få betydning for, hvor hurtigt patienterne kommer i gang med intensiv genoptræning.
“En af grundene til, at mange patienter kommer for sent i gang med rehabilitering er, at det tager tid at bearbejde tanken om at have MS, og jeg tænker at disse webforløb kan hjælpe til, at det sker hurtigere, og måske kan det også gøre, at patienterne selv vil tage initiativ til at komme til genoptræning,” siger hun.
Afdelingen er klar til at starte projektet om i første uge af maj, og forbereder den første evaluering af projektet i samarbejde med sclerosehospitalerne i begyndelsen af juli. hvor man forventer at have haft 12 patienter gennem forløbet.
"Så må vi se, om patienterne synes, at det er en lige så god idé, som vi gør," siger Pia Vittrup Holm-Hansen.
Nyt samarbejde giver færre tvangsindlæggelser
Nyt samarbejde giver færre tvangsindlæggelser
Tre satspuljeprojekter mellem tre regioner og otte kommuner har båret frugt i form af færre tvangsindlæggelser i psykiatrien.
Projektet blev gennemført i årene 2018-2021 og gik ud på at etablere tværsektorielle teams. Evalueringen viser, at en målrettet, koordineret indsats og et tæt samarbejde mellem region og kommune virker. I alle tre regioner har der været færre tvangsindlæggelser i løbet af projektperioden. Den målrettede indsats har også betydet, at der generelt har været færre indlæggelser i psykiatrien i de tre regioner.
Særligt Region Nordjylland og Region Midtjylland har haft gode resultater. Her er antallet af tvangsindlæggelser faldet med henholdsvis 37,5 procent og 55,5 procent. Region Nordjylland og Region Sjælland har haft cirka 30 procent færre indlæggelser uden tvang.
Evalueringen peger desuden på, at de fælles teams bør arbejde ud fra en generel samarbejdsmodel, som har et bredere fokus end at forebygge tvangsindlæggelser. På den måde kan modellen være med til at opbygge et bedre samarbejde mellem den regionale psykiatri, de kommunale tilbud og almen praksis og gøre den samlede indsats over for udsatte grupper mere sammenhængende og koordineret.
Formålet med de tværsektorielle teams var især at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien ved at sikre ensartet og høj kvalitet i indsatsen for udsatte grupper, som har oplevet minimum én tvangsindlæggelse. Og typiske indsatser gik på at koordinere den samlede indsats for borgeren og udarbejde en samlet og fælles plan.
Desuden at varetage sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser, som er individuelt tilpasset borgeren. Og endelig at foretage supervision og undervisning af det personale, der normalt arbejder med borgeren.
Region H uddanner forebyggelsesinstruktører
I Region Hovedstaden forsøger man også at tage nye midler i brug i forsøget på at nedbringe brugen af tvang. Det sker ved at uddanne ’forebyggelsesinstruktør’, der skal hjælpe deres kolleger med konkrete værktøjer til at undgå tvang. Det første hold kursister har netop afsluttet deres uddannelse, hvor de er blevet undervist i bl.a. psykopatologi, i håndtering af selvskadende patienter og beroligende metoder. Desuden har uddannelsen fokus på, hvordan man kan nedbringe tvang gennem f.eks. planer for pleje af patienterne og forebyggende indsatser.
Kursisterne omfatter sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter m.fl. Optagelseskriteriet er minimum tre års erfaring i psykiatrien.
Ny forskning kommer nærmere en forklaring på skizofreni
Ny forskning kommer nærmere en forklaring på skizofreni
Anders Børglum
Billedet af de grundlæggende årsager til skizofreni bliver stadig tydeligere. I to nye studier afslører danske og internationale forskere på baggrund af DNA-analyser, at den alvorlige lidelse kan skyldes et nedbrud i kommunikationen mellem to nerveceller - dvs. i synapsen.
Desuden viser studierne, at den genetiske risiko ligger i hjernecellerne og ikke alle mulige andre steder, hvilket viser, at det er disse cellers udvikling og funktion, der er forstyrret hos mennesker med skizofreni. Og denne forstyrrelse kan ses i mange hjerneområder, hvilket kan forklare lidelsens forskellige symptomer, så som hallucinationer, vrangforestillinger og problemer med at tænke klart.
Forskerne analyserede DNA fra mere end 320.000 mennesker med og uden skizofreni. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, Nature.
”Selvom mennesker med skizofreni kan komme sig, reagerer mange ikke godt på behandlinger, oplever langvarige bivirkninger og har udfordringer med deres mentale og fysiske sundhed. Vi håber, at resultaterne kan bruges til at fremme vores forståelse af lidelsen og lette udviklingen af nye behandlinger,” siger Anders Børglum fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Han er en af hovedkræfterne bag de danske bidrag, som kommer fra det store iPsych-forskningsprojekt.
Ekstremt sjældne mutationer
Det ene af de to nye studier går under navnet SCHEMA. Her identificerede forskerne ekstremt sjældne proteinændrende mutationer i 10 gener, der øger et menneskes risiko for at udvikle skizofreni betydeligt – i nogle tilfælde op til 50 gange.
”I befolkningen generelt har en person cirka en procent risiko for at udvikle skizofreni, men hvis du bærer én af disse meget sjældne mutationer øges risikoen til fem, 10, 20 eller helt op til cirka 50 procent,” forklarer Anders Børglum og tilføjer:
”At identificere disse 10 gener er et skelsættende øjeblik i skizofreniforskningen, fordi hver af dem giver et solidt grundlag for at iværksætte en målrettet undersøgelse af de specifikke biologiske processer der forstyrres.”
Den anden undersøgelse analyserede millioner af almindeligt forekommende DNA-variationer hos 76.755 personer med skizofreni og 243.649 uden, og her fandt forskerne et meget større antal af genetiske links til skizofreni end nogensinde før, i hele 287 forskellige områder i genomet, inklusive flere af dem SCHEMA undersøgelsen pegede på.
Den enkelte almindeligt forekommende DNA-variation i de 287 områder øger risikoen for skizofreni meget lidt (cirka 1,05-1,10 gange), men tilsammen udgør de den største del af den genetiske risiko.
Ved detaljerede analyser og sammenkobling med SCHEMA samt med andre biologiske data fra hjerneundersøgelser kunne forskerne pege på 120 specifikke gener, der sandsynligvis spiller en rolle i udviklingen af skizofreni.
”Resultaterne markerer et vigtigt skridt fremad i vores forståelse af oprindelsen til skizofreni, og vil gøre det muligt for forskere at fokusere på specifikke biologiske processer og hjernebaner i jagten på nye terapier til denne alvorlige psykiske sygdom. Undersøgelsen har vist betydningen og kraften af store antal prøver i genetiske undersøgelser for at opnå indsigt i psykiatriske lidelser,” siger Anders Børglum.
