Om den eksperimentelle kræftvaccine mRNA-4157
Vaccinen er baseret på en teknologi kaldet mRNA, som er den samme teknologi, der bruges i nogle COVID-19-vacciner. Vaccinen er designet til at være "personlig", hvilket betyder, at den er specielt tilpasset til den enkelte patient. Den gør dette ved at bruge information fra patientens egen tumor til at lave en slags "kode", der repræsenterer op til 34 forskellige mål, som kroppens immunsystem kan angribe. Disse mål kaldes "neoantigener". Behandlingen er designet til at hjælpe immunsystemet med at genkende og angribe kræftcellerne mere effektivt.
Det viser de seneste resultater af fase II-forsøget KEYNOTEC-942, som blev præsenteret på ASCO 2023.
”Det er et gennembrud for kræftvacciner. Imponerende flotte resultater,” lyder dommen fra Inge Marie Svane, professor, overlæge og leder af Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev Hospital. Hun er ikke selv involveret i forsøget, men har set resultaterne.
”I foråret så vi resultater for RFS (hvor lang tid der går uden tilbagefald, red.), og de var gode, men DMFS-resultaterne (resultaterne for fjernmetastasefri overlevelse, red.) er endnu bedre. Der er tale om en signifikant reduktion af fjernmetastaserecidiver, og det er væsentligt, for det er fjernmetastaser, patienterne dør af.”
Data præsenteret på AACR-kongressen i foråret viste, at vaccine plus pembrolizumab (indholdsstoffet i Keytruda) reducerede risikoen for tilbagefald eller død med 44 procent sammenlignet med at bruge pembrolizumab alene.
De nyeste resultater viser endda, at kombinationsbehandlingen kan reducere chancen for, at kræften spreder sig til andre dele af kroppen (fjernmetastaser) endnu mere.
Konkret viste disse resultater, at kun omkring 8,4 procent af patienterne, der fik kombinationsbehandlingen, oplevede fjernmetastaser eller døde. Dette er i kontrast til 24 procent af patienterne, der kun fik pembrolizumab.
Dette betyder, at efter 18 måneder var chancen for at være fri for fjernmetastaser 91,8 procent for dem, der fik kombinationsbehandlingen, sammenlignet med 76,8 procent for dem, der kun fik Keytruda.
”Risikoen for recidiv (tilbagefald, red.) er allerede halveret med pembrolizumab alene, så det er flot, at man opnår så stor forbedring ved tillæg af vaccinen,” siger Inge Marie Svane.
Der er nu iværksat et fase III-forsøg, som også danske kræftafdelinger deltager i.
”Fase III-forsøget bliver afgørende, men det er svært at forestille sig, at det ikke falder positivt ud, når der er så positive tal fra et randomiseret fase II-forsøg,” siger Inge Marie Svane. På trods af de gode resultater forventer hun ikke, at behandlingen bliver godkendt på baggrund af fase II-data.
”Der er ingen tvivl om, at behandlingen er meget dyr, da der er tale om en patientspecifik vaccine. Effekten skal svare til prisen, og godkendelsesmyndighederne vil formentlig kræve at se data for den samlede overlevelse.”
Udfordring for myndighederne
Kræftvaccinen mRNA-4157 er patientspecifik og kan indeholde op til 34 specifikke tumor-neoantigener. Fremstillingen foregår ved, at klinikerne sender tumorvæv til producenten, som leverer vaccinen. Hvad der sker undervejs i produktionen er ukendt for klinikerne. De må blot stole på producenten. Inge Marie Svane kalder det en black box, og det er en udfordring – også for godkendelsesmyndighederne, som er vant til at forholde sig til hyldeprodukter med velbeskrevet indhold, effekter og bivirkningsprofiler.
”Jeg er spændt på, hvad myndighederne stiller op med kræftvaccinerne. De skal have sikkerhed for, at producenternes algoritme til forudsigelse af vaccineantigener virker, og at de ikke pludselig ændrer den, så den ikke længere fungerer. Det har myndighederne aldrig skullet forholde sig til før,” siger Inge Marie Svane
Fakta-nørderi: Sådan er forsøget designet
KEYNOTE-942 er et igangværende multicenter, åbent, randomiseret fase II forsøg, som inkluderer patienter med komplet reseceret højrisiko stadie IIIB/C/D og IV kutant melanom. Patienterne blev randomiseret til enten at modtage vaccinen mRNA-4157 i kombination med pembrolizumab eller pembrolizumab alene. mRNA-4157 (1 mg) blev administreret intramuskulært hver tredje uge – i alt ni doser – og pembrolizumab (200 mg) blev givet intravenøst hver tredje uge i op til 18 serier. Det primære endepunkt var RFS, defineret som lokalt-, lokoregionalt- eller fjernrecidiv eller nyt primært melanom. Det sekundære endepunkt var DMFS. 157 patienter blev randomiseret til mRNA-4157 plus pembrolizumab (n = 107) eller pembrolizumab alene (n = 50).
