
Ifølge Erica N. Church bør ME anerkendes som en biomedicinsk sygdom og ikke behandles under diagnosen funktionel lidelse.
Når påstande og halve sandheder skader patienterne
Kommentar
Erica N. Church
Formand for ME-foreningen
Ifølge ME Foreningen bygger professor og ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital Per Finks behandling af ME som funktionel lidelse ikke på solid dokumentation. Internationale retningslinjer og WHO afviser denne forståelse, og nye danske ME-retningslinjer er nu under udarbejdelse, skriver ME Foreningens formand.
I sit svar på Daniel Notis debatartikel af 9.11.25 om ME her i tidsskriftet gentager Per Fink igen rækken af sine utallige påstande og halve sandheder. De er gentagne gange over mange år tilbagevist af ME-Foreningen i skrivelser med relevant videnskabelig dokumentation samt af patientberetninger, som vidner om skade på ME-patienter. Per Fink påstår i sin artikel af 15.9.25 at han som psykiater kan helbrede den biologiske sygdom ME, selvom 95% af forskningen på hans center i Aarhus er psykiatrisk. Samtidig mangler stadig solide og videnskabeligt dokumenterede artikler fra Per Fink, der viser, at behandlingen på centre for funktionelle lidelser (CFL) er effektive til patienter med WHO-diagnosen for ME (G93.3). Dette bekræftes i Sundhedsstyrelsens svar til Folketinget.
Funktionelle lidelser afvist af NICE
Det videnskabelige panel i sundhedsorganet NICE afviste (NICE guidelines, side 343) også Per Finks teorier om ME som en funktionel lidelse, da panelet i 2021 udarbejdede nye retningslinjer for ME-behandling, som nu følges i en række lande. Per Fink kritiserede efterfølgende retningslinjerne fra NICE, men også den kritik blev grundigt tilbagevist.
Per Fink holder trods dette fast i, at hans behandling på CFL virker og henviser i sit modsvar til, at det eneste, der betyder noget, er ”høj patienttilfredshed” med behandlingen. Hermed udstiller han en udtalt manglende viden om, hvordan man kontrollerer, HVORVIDT en behandling virker. Mere fagligt ansvarlige ville mene, at en tilfredsundersøgelse langt fra er tilstrækkelig dokumentation for en behandling. For eksempel har Sundhedsstyrelsen publikation over sygdomsbyrden i Danmark omkring 15 mål for virkning af en behandling. Disse mål omfatter for eksempel reduktion i antallet af sygedage, reduktion af invaliditet, nedsættelse af forbrug af lægemidler, nedsættelse af forbrug af andre dele af sundhedsvæsnet og mange flere. Hvor er disse data, når det gælder behandlingsresultater af ME på CFL?
Funktionelle lidelser (BDS) afvist af WHO
Diagnosen funktionel lidelse eller BDS, blev også afvist som brugbar diagnose af WHO, da to omfattende WHO-feltstudier ikke kunne definere hvilke patienter, der havde brug for lægehjælp, når funktionel lidelse blev anvendt som diagnose af læger. Denne afvisning fra WHO medførte, at psykiater Per Fink konstruerede 11 danske diagnosekoder for funktionelle lidelser, som samler et meget stort antal fysiske sygdomme , selvom WHO mener, at de hører hjemme i andre somatiske specialer. De 11 diagnosekoder anvendes kun i Danmark og behandles ens med kognitiv adfærdsterapi og gradueret genoptræning. Koderne kan ikke oversættes til de internationale koder, som WHO anvender. Man kan derfor ikke anvende erfaring fra udenlandske undersøgelser om behandling af ME og disse andre fysiske WHO-diagnoser, fordi man simpelthen ikke ved herhjemme, hvilke sygdomme man taler om.
Heldigvis har mange specialer i mellemtiden selv trukket en del af disse patienter væk fra CFL-paraplyen og tilbage i de somatiske specialer, hvor de hører til. Således er kronisk hovedpine, irritabel tyktarm (IBS) og bækkenløsning i dag ikke længere en funktionel lidelse.








