Kritikken fra sundhedsorganisationerne retter sig blandt andet mod, at et behandlingspåbud i nogle tilfælde skal kunne gives, uden at en læge, psykolog eller psykiater først har vurderet personen. Samtidig understreger Danske Regioner, at radikalisering ikke i sig selv er en psykisk sygdom, mens Dansk Psykolog Forening peger på, at behandling normalt kræver motivation, samtykke og en bæredygtig terapeutisk relation.
Lægeforeningen mener ifølge Politiken, at det er helt grundlæggende, at ingen pålægges behandling, uden at der foreligger en lægelig vurdering af personens aktuelle helbredstilstand.
Forslaget omfatter ikke kun personer, der er dømt efter terrorbestemmelserne. Også personer, der er idømt frihedsstraf for anden kriminalitet, kan blive omfattet, hvis de vurderes at være særligt farlige radikaliserede. I helt ekstraordinære tilfælde kan kontrolforanstaltninger desuden anvendes over for personer over 15 år, som ikke tidligere er straffet.
Efter lovudkastet skal en person kunne pålægges at deltage i psykiatrisk eller psykologisk behandling. Et behandlingspåbud kan fastsættes for op til tre år.
Det er retten, der efter anmodning fra anklagemyndigheden skal afgøre, om et behandlingspåbud er egnet og nødvendigt. For særligt farlige radikaliserede indgår en farlighedsvurdering fra Politiets Efterretningstjeneste i grundlaget for sagen.
I Danske Regioners høringssvar bliver der sat spørgsmålstegn ved, om psykiatrisk behandling overhovedet er det rette redskab, hvis personen ikke har en psykisk sygdom: ”Danske Regioner skal indledningsvist bemærke, at såfremt der ikke er tale om psykisk sygdom, så bør man ikke anbefale psykiatrisk behandling.”
Regionerne efterlyser samtidig en klarere afgrænsning af, hvad der menes med psykiatrisk eller psykologisk behandling. Det er blandt andet uklart, hvilken konkret behandlingsindsats der skal tilbydes, og regionerne sætter spørgsmålstegn ved dokumentationen for, at psykiatrisk behandling har en kriminalpræventiv eller risikoreducerende effekt for målgruppen.
Frygter at psykiatrien bliver en del af kontrollen
Danske Regioner advarer også mod, at den regionale psykiatri i praksis kan komme til at fungere som en del af myndighedernes kontrol med radikaliserede personer.
Det kan ifølge regionerne svække forholdet mellem patient og behandler, skabe uklarhed om ansvaret, hvis behandlingen ikke virker, og udfordre grundlæggende sundhedsfaglige og etiske principper.
Regionerne peger desuden på problemer ved, at sundhedspersonale efter lovforslaget kan blive pålagt at afgive oplysninger om en patient. Det kan udfordre tavshedspligten og samtidig sætte behandleren under pres fra en patient, som kan have en interesse i, hvad der bliver skrevet.
Danske Regioner ønsker derfor, at det bliver præciseret, at medicinsk behandling fortsat alene kan gennemføres efter reglerne i sundhedsloven og psykiatriloven. Regionerne anbefaler også, at et behandlingspåbud skal kunne ændres, hvis en lægefaglig vurdering viser, at personen ikke har en behandlingskrævende psykisk sygdom.
Påbud kan gives uden sundhedsfaglig vurdering
Lovforslaget åbner for, at retten kan fastsætte et behandlingspåbud, selv om der ikke foreligger en forudgående sundhedsfaglig udtalelse. Det kan blandt andet blive aktuelt, hvis personen ikke giver samtykke til, at der indhentes en vurdering.
Det er netop denne del af forslaget, som Lægeforeningen kritiserer. Ifølge Politiken finder foreningen det uklart, hvordan PET og retten i sådanne tilfælde skal kunne fastslå, at en person har en psykisk lidelse eller ikke-diagnosticerede mentale helbredsproblemer, som kan begrunde et strafsanktioneret behandlingspåbud.
Dansk Psykolog Forening er ifølge Politiken positiv over for, at psykologisk behandling kan indgå i en samlet forebyggende indsats, men anbefaler som udgangspunkt et tilbud om psykologfaglig vurdering og behandling frem for et egentligt behandlingspåbud.
Også juridisk kritik
Kontrolloven er også blevet mødt med kritik fra juridisk side. Blandt andre Advokatrådet har rejst spørgsmål om retssikkerheden ved at anvende meget indgribende foranstaltninger over for personer, som ikke nødvendigvis er dømt for terror.
I sit høringssvar peger Advokatrådet blandt andet på, at kontrolforanstaltninger over for ikke-terrordømte kan være særdeles indgribende, og at retssikkerhedshensyn derfor vejer tungt.
Lovforslaget bygger på anbefalinger fra en særlig indsatsgruppe, der har undersøgt mulighederne for at styrke kontrollen med terrordømte og radikaliserede. Indsatsgruppens anden delrapport kan læses hos Folketinget.
Regeringen: Nødvendige redskaber
Regeringen argumenterer for, at myndighederne har brug for flere muligheder for at forebygge terror og føre kontrol med personer, der vurderes at udgøre en alvorlig trussel.
Justitsminister Nicolai Wammen (Soc.) understreger over for Politiken, at det altid vil være en domstol, der afgør, om en terrordømt eller radikaliseret person skal pålægges psykiatrisk eller psykologisk behandling.
Regeringen henviser samtidig til, at psykiske lidelser og mentale helbredsproblemer forekommer blandt terrordømte, og at psykisk sygdom i nogle tilfælde kan være én blandt flere risikofaktorer i et radikaliseringsforløb.
