Anton Pottegård har publiceret mere end 400 videnskabelige artikler og har tidligere modtaget både EliteForsk-prisen og Lundbeck Young Investigator Prize. Nu bliver også hans evne til at få forskningen ud af de videnskabelige tidsskrifter og ind i den offentlige samtale hædret.
Anton Pottegård får stor formidlingspris: Det begyndte med et kys
Professor Anton Pottegård fra SDU får Forskningskommunikationsprisen 2026, som uddeles af Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet til en forsker, der gør forskning tilgængelig og relevant for et bredt publikum. Bag Pottegårds særlige talent for at få forskning ud på sociale medier ligger ikke kun mange års forsøg med videoer, opslag og grafikker, men også et kys nytårsaften i 2002.
Det begyndte, hvis man skal tro Anton Pottegård selv, med et kys.
Nytårsaften i 2002 kyssede han en pige ved navn Line. Hun blev hans kæreste, senere hans kone, og undervejs uddannede hun sig inden for kommunikation.
”Hun har altid insisteret på, at jeg skulle tage formidling alvorligt som et fag i sig selv. Heldigvis,” skrev Anton Pottegård tirsdag på LinkedIn, efter at det var blevet offentliggjort, at han modtager Forskningskommunikationsprisen 2026.
Prisen uddeles af Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet og gives til en forsker, der har gjort en særlig indsats for at formidle forskning til offentligheden. Med prisen følger 200.000 kroner.
For Pottegård er anerkendelsen samtidig en bekræftelse af noget, som Line gennem årene har insisteret på: at formidling skal tages alvorligt som et fag i sig selv.
Den tilgang har han tydeligvis taget med sig ind i forskningen.
I dag er professoren fra Syddansk Universitet blevet en af de danske forskere, der mest konsekvent har forsøgt at få videnskaben ud af forskningsartiklerne og ind på de platforme, hvor danskerne i forvejen befinder sig. Et af hans greb er at koge nye studier ned til korte videoer på sociale medier.
”Nyt studie på 60 sekunder. Det her det handler om afmedicinering.”
Sådan begynder en af Anton Pottegårds videoer på Instagram. På ét minut forklarer han et nyt videnskabeligt studie til mennesker, som ikke nødvendigvis har hverken sundhedsfaglig uddannelse eller adgang til de videnskabelige tidsskrifter, hvor forskningen normalt bliver publiceret.
Det er netop den evne, der nu bliver belønnet.
Anton Pottegård er professor i farmakoepidemiologi og klinisk farmaci ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU. Kort fortalt forsker han i, hvordan lægemidler bliver brugt i den virkelige verden – hvem der får dem, hvordan forbruget ændrer sig, og hvilke effekter og problemer der kan opstå.
Men i forbindelse med årets pris er det især hans evne til at gøre den viden forståelig, relevant og interessant uden for forskningsmiljøet, der bliver fremhævet.
”Med sin livlige og tydeligt kompetente facon formår Anton Pottegård at bryde gennem støjen og et hav af holdninger med viden og fakta. Det er ufatteligt vigtigt for vores samfund og den demokratisk samtale, at forskere også formår at nå ud til helt almindelige danskere. Det kræver mod og stort engagement at vove sig ind i debatten om f.eks. lægemidler og medicinforbrug, hvor bølgerne kan gå højt og misinformationen florere. Alle har gavn af, at vi får mere dialog på baggrund af troværdig og forskningsbaseret viden,” siger forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund i en pressemeddelelse.
”Der er lidt pres på nu”
Selv tager Anton Pottegård imod prisen med både glæde og en vis selvironi.
”Jeg har fået årets Forskningskommunikationspris. Blandt andet for at skrive opslag som det her. Så nu er der lidt pres på!” skrev han tirsdag på LinkedIn.
Han beskriver prisen som en mulighed for at komme med i ”en vild klub” af tidligere prismodtagere, som han selv ser op til.
Samtidig lægger han ikke skjul på, at arbejdet med at finde en form, hvor forskningsresultater kan fungere på sociale medier uden at miste deres faglighed, har krævet både grublerier og frustrationer.
På Instagram har han nu mere end 28.000 følgere. Han formidler desuden forskning på blandt andet Facebook og LinkedIn.
Han laver korte videoer, stories, grafikker og opslag, der er tilpasset de enkelte platforme, og han svarer løbende på spørgsmål fra følgerne.
Netop den tilgang fremhævede Sundhedspolitisk Tidsskrift allerede i december 2025, da mediets anmelder Anne Westh vurderede Pottegårds profiler på Facebook og Instagram.
Sociale medier: Forskningsformidling behøver ikke foregå i videnskabelige tidsskrifter eller på ko
Hun beskrev blandt andet, hvordan Pottegård havde formidlet et studie om brugen af vægttabsmedicin blandt kvinder kort efter fødslen. Studiet blev først omtalt i en pressemeddelelse fra Syddansk Universitet, men fik derefter et helt andet liv, da Pottegård præsenterede resultaterne på sine sociale medier.
Følgerne begyndte at diskutere resultaterne, og influenceren Mathilde Trobeck lavede sit eget opslag om studiet. Dermed nåede forskningen videre til et publikum, som næppe ellers ville have opsøgt en videnskabelig artikel om medicinforbrug efter fødslen.
”Forløbet er et godt eksempel på, hvordan forskningsformidling kan få liv og skabe engagement på sociale medier, når det lykkes,” skrev Anne Westh i Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Hun pegede også på Pottegårds serie om kvinders sundhed og overgangsalder. Her har han blandt andet haft professor Anette Tønnes Pedersen fra Rigshospitalet med til at forklare østrogenbehandling og brug af testosteron i overgangsalderen.
Det er områder, hvor sociale medier allerede bugner af råd, personlige erfaringer og kommercielle budskaber, som ikke nødvendigvis bygger på solid dokumentation.
”Så Instagram har virkelig brug for en profil som Anton Pottegårds, der kan byde ind med veldokumentet viden om overgangsalderen,” skrev Anne Westh.
Hun gav hans profiler seks ud af seks mulige stjerner.
”Dels fordi han leverer masser af godt indhold, men også fordi, at han tør tage springet derud, hvor kun få andre danskere forskere har været. Forhåbentlig er der flere, der kommer til at følge efter ham,” skrev Anne Westh.
Forskningen bliver bedre af dialogen
For Anton Pottegård er sociale medier imidlertid ikke kun en måde at forklare forskning på. Dialogen med følgerne er begyndt at påvirke selve forskningen.
Han fortæller, at den anderledes form for kommunikation har givet en type respons, forskerne ellers sjældent får.
”Vi har lært sindssygt meget om, hvilken forskning der faktisk er brug for og hvilken kontekst vores resultater skal indgå i. Vi lærer om de mennesker, det hele handler om,” skrev han tirsdag på LinkedIn.
Ifølge Pottegård har dialogen på sociale medier ligefrem gjort forskningen ”langt bedre og langt mere relevant”.
Det er også et af de elementer, som Danmarks Frie Forskningsfond fremhæver i sin indstilling.
”Bestyrelsen finder det især interessant at han bruger interaktionen med befolkningen aktivt i sit forskningsarbejde: input og spørgsmål fra offentligheden omsættes til nye perspektiver, idéer og forskningsspørgsmål,” skriver Danmarks Frie Forskningsfonds bestyrelse i sin indstilling.
Har taget influencernes værktøjer i brug
Videnskab.dk's ekspertpanel fremhæver tilsvarende, at Pottegård har formået noget, som stadig er usædvanligt blandt danske forskere.
”Anton Pottegård er lykkedes med det, meget få – om nogen – andre forskere har kunnet, nemlig at slå igennem på sociale platforme med sin helt egen forskningsformidling,” skriver Videnskab.dk's ekspertpanel i sin indstilling til Forskningskommunikationsprisen 2026.
Panelet peger på, at han har sat sig ind i, hvad der virker på blandt andet Instagram og LinkedIn, og derefter udviklet sine egne kommunikative greb.
Det afgørende er ifølge panelet, at de korte formater ikke ender i ren forenkling.
”Han løser en meget svær opgave ved at levere troværdig forskningsformidling i meget korte formater, hvor han ovenikøbet altid inkluderer perspektiv,” skriver panelet.
Videnskab.dk bruger ligefrem betegnelsen ”forskerfluent” om ham.
”I en tid, hvor mediebilledet i stigende grad domineres af influencere, markerer Anton Pottegård med stor autenticitet sig som en af de ’forskerfluenter’, der er brug for i arbejdet med at udbrede ægte, troværdig viden fra forskningens verden – direkte fra forskerne til den brede befolkning,” skriver ekspertpanelet.
Pottegård understreger selv, at en stor del af læringen er kommet fra mennesker, der allerede behersker de sociale medier. Han takker både kolleger, der leverer ideer, tekster og videoer, og den gruppe af influencere, som har hjulpet ham med at forstå platformenes uskrevne regler.
”De har alle sammen tålmodigt (utrolig tålmodigt!) forklaret mig, hvordan man begår sig. Ret tit også hvordan jeg ikke skulle have gjort,” skrev han tirsdag på LinkedIn.
Næste skridt: Forske sammen med følgerne
Og prisen bliver ikke et punktum.
Tværtimod varsler Anton Pottegård nu næste skridt i eksperimentet med at bringe forskning og offentlighed tættere sammen.
Hidtil har hans kanaler først og fremmest handlet om at formidle hans egen og andres forskning. Fremover vil han forsøge at inddrage følgerne direkte i forskningen.
”Vi vil snart gå et skridt videre og kaste os ud i at forske sammen med alle dem, der følger med på vores kanaler,” skrev han tirsdag på LinkedIn.
Detaljerne vil han først løfte sløret for senere.
”Når champagnen er drukket i hvert fald. Stay tuned,” skrev han.
Anton Pottegård er professor, dr.med. og ph.d. og har publiceret mere end 400 videnskabelige artikler. Han modtog EliteForsk-prisen i 2022 og Lundbeck Young Investigator Prize i 2025.
Forskningskommunikationsprisen har været uddelt siden 2004. Først vurderer bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond indstillingerne og nominerer tre kandidater. Derefter vurderer et ekspertpanel fra Videnskab.dk deres formidling, inden den samlede indstilling går til forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren, som udpeger vinderen.