Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Medicinrådet har arbejdet virkelig konstruktivt med implementering af nye processer, blandt andet i dialog med Lif. Hele det omfattende arbejde vil nu falde til jorden, hvis Medicinrådet ikke har ressourcer til at løfte flere ansøgninger, som vi ved kommer," siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.

Medicinrådet har ondt i økonomien – advarer om længere sagsbehandlingstider

Av. Medicinrådet har alvorligt ondt i økonomien. I et nyt notat advarer rådet Danske Regioner om, at kommer der ikke flere penge, kan det betyde længere sagsbehandlingstider, og at Medicinrådet må lave færre behandlingsvejledninger i 2025.

Danske Regioners bestyrelse havde budgettet for næste år til 1. behandling i går, og forud for det havde et bekymret Medicinråd sendt et notat til Danske Regioner (side 53)

Ifølge notatet forventer rådet i 2025 at få 56,6 millioner kroner fra Danske Regioner, suppleret med 7,5 millioner krone til at implementere EU’s nye regler om vurdering af lægemidler (EU-HTA) samt 10 millioner kroner. til rådgivning af almen praksis. Notatet fremhæver, at det stigende antal ansøgninger, rådet ser i øjeblikket, kan presse rådet i en grad, hvor det bliver svært at overholde nuværende tidsfrister for sagsbehandlingen. I 2024 har Medicinrådet allerede gennemført besparelser på 2,5 millioner kroner – svarende til 4,7 procent af grundbevillingen – men rådet forudser yderligere økonomiske udfordringer i 2025.

I flere år har Danske Regioner og Medicinrådet forsøgt at afvikle sagsbehandlingen hurtigere. I foråret 2022 besluttede Danske Regioner at samarbejde med konsulentvirksomheden Implement for at reducere de lange sagsbehandlingstider. Implement gennemførte en analyse og fremlagde 16 løsningsforslag, som blev implementeret over et år. Resultatet er blandt andet, at nye lægemidler siden april i år er blevet vurderet i tre forskellige processer med forskellige sagsbehandlingstider på 14, 16 og 18 uger, afhængig af vurderingens kompleksitet.

Men trods forbedringer kunne Medicinrådet i september i år berette om en markant stigning i ansøgninger fra lægemiddelsvirksomheder og varslede, at sagsbehandlingstiden igen kunne stige. Medicinrådet havde modtaget 45 ansøgninger om nye lægemidler og forventede, at tallet når op på 64 ved årets udgang. Det svarer til en stigning på over 100 procent siden 2020 og på over 50 procent siden 2021-22. 

Hvis udviklingen fortsætter ind i 2025, vil det blive svært at nedbringe sagsbehandlingstiderne til det niveau, Medicinrådet har arbejdet hen imod. Desuden forventes antallet af behandlingsvejledninger at falde, hvilket kan få konsekvenser for besparelser i sundhedsvæsenet, lyder det i notatet fra rådet.

Lif: "Uacceptabelt, at sagsbehandlingstiderne stiger"

På baggrund af de anmodninger Medicinrådet har modtaget, fremgår det af en opgørelse fra Medicinrådet selv, at de vurderer, at sagsbehandlingstiden i første kvartal af 2025 vil stige til 27 uger, mens den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dag er 19 uger. 

Og det er stærkt problematisk, mener koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Ida Sofie Jensen. Hun mener, at Medicinrådet har gjort store fremskridt med at nedbringe ventetiderne gennem en række forbedrede arbejdsprocesser og samarbejde med Lif. Hun advarer nu om, at fremskridtene risikerer at blive tabt, hvis Medicinrådet ikke får tilstrækkelige ressourcer:

”Vi har endelige nået et niveau, hvor de reelle sagsbehandlingstider afspejler de politiske fastlagte maksimale sagsbehandlingstider. Medicinrådet har arbejdet virkelig konstruktivt med implementering af nye processer, blandt andet i dialog med Lif. Hele det omfattende arbejde vil nu falde til jorden, hvis Medicinrådet ikke har ressourcer til at løfte flere ansøgninger, som vi ved kommer," siger hun i en kommentar til Lifs hjemmeside.  

"Det er vigtigt, at Medicinrådet kan leve op til de løfter, der er givet om at vurdere de nye lægemidler inden for de lovede tidsfrister og dermed sikre hurtig adgang til effektive behandlinger," understreger Ida Sofie Jensen.

Hun opfordrer til, at Medicinrådets budget i højere grad afspejler virkeligheden, hvor antallet af ansøgninger stiger markant: "Det giver ikke mening, at Medicinrådet i en situation med stigende antal ansøgninger skal spare," siger hun.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har forsøgt at få en kommentar fra den politiske ledelse i Danske Regioner, men de er ikke vendt tilbage endnu.

 

Relaterede artikler

Del artikler