25 hjernesygdomme og ingen plan – det er tid til handling

KRONIK. Regeringens sundhedsudspil indeholder vigtige tiltag som færre regioner, nye sundhedsråd og pakkeforløb for kronikere. Men samtidig overses et kritisk område: hjernesygdomme. Over en million danskere er ramt, og der er lange ventetider på behandling. For at sikre bedre hjernesundhed er der brug for en national plan, der fokuserer på udredning, behandling og rehabilitering af patienter med hjernesygdomme, skriver Jens-Otto S. Jeppesen, forperson for Hjernerådet.

Regeringen har for nyligt præsenteret sit Sundhedsudspil – godt tre måneder efter Sundhedsstrukturkommissionens rapport blev offentliggjort. Som vi har set før, både i 2006 med Strukturreformkommissionen og endnu tidligere med Kommunalreformkommissionen i 1970, handler reformer ofte om at justere rammerne for sundhedsvæsenet.

Men denne gang er ændringerne i rammer og struktur vægtet anderledes. Sundhedsudspillet byder på et par vigtige tiltag: Fire regioner i stedet for de nuværende fem, 17 nye og forpligtende sundhedsråd (godt tiltag!) og en plan for at styrke det nære sundhedsvæsen. Derudover skal psykiatrien og somatikken sidestilles.

Det mest markante er dog en ny plan for kronikere. 

Kronikere i fokus 

Regeringens udspil adresserer tydeligt fremtidens lægeopgaver inden for almen medicin med introduktionen af fem pakkeforløb for kronikere med KOL, type 2-diabetes, hjertesygdom, lænderygsmerter og multisygdom. 

Pakkeforløb inden for kræft-, hjerte- og diabetesområderne har været vigtige for det danske sundhedsvæsen. De er blevet indbegrebet af at være en generisk skabelon for god service, effektivitet og tilrettelæggelse inden for store sygdomsområder, og i Sundhedsudspillet er nu yderligere to kronikergrupper inkluderet. Der lægges op til, at den praktiserende læge bliver den gennemgående sundhedsperson for de nævnte fem kronikergrupper gennem hele forløbet. Dog bør det overvejes, at sygehuslægen af og til kan være interim-ansvarlig. For det bliver krævende at være tilstrækkelig velinformeret, velforberedt og sørge for opfølgningen for den enkelte kronikers overgang fra hospitalet til almen praksis, videre til kommunerne og øvrige sundhedsaktører – og for en periode tilbage til behandling på hospitalet.

En styrkelse af almen praksis kræver afhjælpning af lægemanglen. Men det rummer Sundhedsudspillet også en løsning på – nemlig flere medicinstuderende på landets nyeste lægeskoler, omprioritering af række uddannelsesstillinger til postgraduat videreuddannelse af speciallæger på universitetshospitalerne samt økonomiske gevinster til yngre læger, der sammen med deres familier vil flytte fra de store byer og bosætte sig på Sjælland og måske også i Sydvestdanmark og i Nordjylland. Gode tiltag med perspektiv og optimisme.       

Så tilbage til de fem kronikergrupper. De er helt sikkert ikke grebet ud af luften, men har rod i de nationale planer med først Hjerteplanen (i 1993), så den første Kræftplan (1998), senere fulgt op af én række supplerende planer helt frem mod den nu 5. kræftplan og den første diabetesplan (i 2003). I 2016 kom de nationale kliniske retningslinjer for mennesker med  lænderygsmerter – og i 2023 kom de nationale anbefalinger for mennesker med multisygdom. 

De nationale planer og retningslinjer er blevet til på grundlag af analyser foretaget af de centrale sundhedsmyndigheder. Planerne har indeholdt anbefalinger og kliniske retningslinjer samt ressourcer og økonomi for virkeliggørelse i regioner, på hospitaler og i det øvrige sundhedsvæsen. Planerne er blevet sanktioneret politisk af regeringen og Folketinget. 

Resultaterne har været rigtigt gode – og bidraget til stor tryghed i befolkningen. 

Der er tid til en samlet plan for hjernens område 

Men er det nu også oplagt at fortsætte med de efterhånden velkendte ”pakkeforløb” og planer inden for regeringens fem udpegede kronikergrupper? Eller kunne der peges på andre oplagte sygdomsområder, som vil være oplagte til nye nationale planer og pakkeforløb ?  

De mange patientforeninger, faglige selskaber og institutioner og hospitalsafdelinger, der har viden og erfaring om hjernesygdom, er ikke i tvivl: 

Nu er det hjernens tur!

Hjernen er det mest komplekse organ i kroppen og udgangspunktet for alt det, som vi mennesker kan, vil og foretager os.

Hjernen tæller i alt 25 sygdomme – med depression, søvnforstyrrelse, demens, spisevægring, slagtilfælde, stressrelaterede forstyrrelser og alkoholmisbrug som de syv mest omkostningskrævende sygdomme at behandle i Danmark. 

For hjernesygdom gælder: 

• At det er den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark

• Dødeligheden et år efter konkret hjernesygdomsdiagnosen er fem gange højere end for den generelle befolkning 

• Mere end en million danskere har haft mindst én sygdom i hjernen

Det kostede i 2015 hele 39 milliarder kroner i direkte omkostninger at behandle hjernesygdom og 89 milliarder kroner i indirekte (tabte) omkostninger for samfundet*. Opdaterede tal er på vej, som både viser højere direkte og indirekte omkostninger for hjernesygdom i Danmark. Det gør indtryk. Udredning og behandling for hjernens sygdomme omfatter:

• Akut udredning og behandling (apopleksi, traumer og andet)
  

• Neuro-degenerative behandling (herunder Alzheimer og Parkinson sygdomme)

• Udredning og behandling af elektive patienter indenfor hjernens sygdomme, herunder nervesystemet

Den akutte udredning og tilknyttede behandling finder sted på landets store hospitaler i FAM-modtagelser, i apopleksienheder, neuro-radiologiske enheder m.v. – og de er velfungerende.    

Der er til gengæld lange ventetider på op til 15-20 ugers ventetid på neurologisk undersøgelse rundt om i landet – særligt i det vestdanske og sjællandske område. Kun i hovedstaden er der acceptable ventetider. Det er utilfredsstillende, at patientrettighederne ikke kan overholdes – men det er også bekymrende, at sundhedsvæsenets overblik over patienternes sygdoms-tilstand for så stor en patient- og befolkningsgruppe dermed er faldet. En stor del af forklaringen er manglen på neurologer – og det vil blive endnu værre, hvis der indføres et loft over uddannelsesstillinger til postgraduat videreuddannelserne indenfor neurologien. 

Kombinationen af de 25 hjernesygdomme og manglen på neurologer efterlader et stort udækket behov for helt systematisk at udforme egentlige patientforløbsprogrammer med udredning, behandling og rehabilitering. Der savnes således opfølgning frem til den enkelte kommune, praktiserende læge og eventuelt andre sundhedsprofessionelle (psykologer, terapeuter etc.). Der er med andre ord behov for forbedring af planlægning, tilrettelæggelse og effektivitet samt at øge fokus på de faglige milepæle.    

Endelig er der behov for at styrke samarbejdet om forskning, udvikling og forebyggelse.   

Samlet set er der i den grad behov for konkrete initiativer til at nedbringe de alt for lange ventetider, afhjælpe manglen på neurologer, udforme strikse patientforløbsprogrammer samt styrke samarbejdet om de mange hjernesygdomme indbyrdes og med psykiatrien. Det er helt afgørende, hvis Danmark skal opnå en forbedret hjernesundhed. 

I en række lande har man allerede udformet nationale planer til forbedring af hjernens samlede område – omfattende også både somatikken og psykiatrien. Det gælder Norge, Tyskland, Schweiz, Polen, Finland og USA – og WHO har anbefalet alle lande gøre det samme.   

Sundhedsudspil fortjener at blive bedre 

I Danmark har 28 forskellige patientforeninger, faglige selskaber samt hospitaler og institutioner for nyligt stiftet et Hjerneråd for i fællesskab at arbejde for en fælles og samlet national plan med konkrete indsatser til forbedringer indenfor hjernens mange sygdomme og med øget hjerne-sundhed for befolkningen.  

Regeringens sundhedsudspil er godt – men fortjener at blive endnu bedre. Det er tiden at få udformet en national samlet plan for hele hjernens område –  til gavn for patienter, pårørende, befolkning og hele sundhedsvæsenet. Der er behov for flere neurologer, konkret udformede patientforløbsprogrammer og pakkeforløb samt bedre synergi mellem somatik og psykiatri.  

Hjernerådet er parat og stiller sig til rådighed.   

*) Hjernesygdomme i Danmark – ”Forekomst, Dødelighed og Omkostninger”.

 Aarhus Universitet, Klinisk Epidemiologisk Afdeling 2020